Fall Time Cozy Time Book Tag

Vi er officielt gået ind i den første efterårsmåned, og man begynder også så småt at kunne mærke efteråret i luften. Vinden er friskere, og dufter for det meste en smule af regn, og kinderne bliver kolde for hvert et vindpust. De første gule, orange og brune blade pynter allerede, og lige om lidt lægger der sig et gult filter over verden. Jeg tænkte derfor, det var på tide med årets første bogtag med efterårstema.

Dagens tag er udarbejdet af Sam’s Nonsense, og du finder hendes originale video lige her.

1. Crunching Leaves: The world is full of color – choose a book that have reds/oranges/yellows on the cover.
Man kan jo nærmest ikke gå med andet end “Illuminae” af Amie Kaufman og Jay Kristoff. Desuden giver det mig en mulighed for at snakke lidt om den. Sagen er nemlig den, at jeg virkelig nød bogen – men det var så også det. Jeg har følt mig fuldstændig disconnected til den siden, og jeg har faktisk ikke engang lyst til at læse videre i serien. Heller ikke selvom alle virker til også at elske de to andre bøger. Og jeg ved ikke hvorfor.

2. Cozy Sweater: It’s finally coll enough to don warm cozy clothing – what book gives you the warm fuzzies?
Lige nu er der helt sikkert “Hvis bare du var min” af Jenny Han. For hvordan kan den serie andet? Jenny Han skriver så sukkersødt, samtidig med hendes bøger også er relaterbare og med en god dybde. “Hvis bare du var min” er derfor uden tvivl også helt perfekt til at lyse humøret lidt op på en kedelig gråvejrsdag. Bøgerne slår dog ikke filmen, som jeg får lyst til at gense igen og igen nu. Den er nemlig også mega fin.

3. Fall Storm: The wind is howling & the rain is pounding – choose your favorite book OR genre that you like to read on a stormy day.
På en helt perfekt stormende efterårsdag vil jeg allerhelst læse en god krimi/thriller eller gyser. Hvilken genre det er, er ikke helt så vigtigt. Så længe den kan give mig lidt kuldegysninger og forskrække mig en smule, så er jeg ret godt tilfreds. Især hvis den også kan indfange mig så meget, at jeg nærmest ikke anser verden udenfor.

4. Cool Crisp Air: What’s the coolest character you’d want to trade places with?
Hvad med en uskyldig Hogwarts-studerende på et tidspunkt, hvor Voldemort ikke er en del af billedet? Det kunne altså være ret fedt! Jeg er sikker på, det kun kan være sjovt at gå i skole, når magi og magiske væsner står på programmet. Desuden kan det da kun være en drøm at få lov til at opleve Hogwarts på egen hånd.

5. Hot Apple Cider: What under hyped book do you want to see become the next biggest, hottest thing?
Det kunne være så fedt, hvis “Hvor intet kan røre dig” af Simone van der Vlugt pludselig blev vildt populær. Det har den muligvis allerede været på originalsproget, men jeg kender ikke særlig mange, der har læst den, og det er så synd. Det er nemlig en helt fantastisk thriller, som sætter sig dybt fast i en. Den ville derfor også være perfekt efterårslæsning.

6. Coat, Scarves, and Mittens: The weather has turned cold & it’s time to cover up – what’s the most embarrassing book cover you own that you like to keep hidden in public?
Umiddelbart intet. Jeg har godt nok flere bøger med covers, som jeg virkelig ikke bryder mig om, og som måske er lidt for cheesy. Men der er ikke nogen af dem, jeg ligefrem ville blive flov over eller gemme væk. Desuden kan man jo heldigvis kun se ryggen, når bøgerne står i reolen – og så er et evt. problem jo ret hurtigt løst.

7. Pumpkin Spice: What’s your favorite Fall time comforts food/foods?
Vafler. Kartoffel-porre suppe m. bacondrys. Appelsiner. Chokolade. Nødder. Ja, det var lige min umiddelbare tankestrøm. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, men de fem ting forbinder jeg bare ekstra meget med efterår og bidende kulde. Suppen giver sig selv i den forbindelse, da den er skøn til at give varmen, og resten er nok bare noget, jeg forbinder med hyggelige stunder. Hvilket efterårets mørke virkelig indbyder til.

8. Warm, Cozy Bonfire: Spread the cozy warmth – who do you tag?
Jer alle! Jeg er helt vild med efterårstags, så det kunne være hyggeligt at se det sprede sig godt. Men mere specifikt vil jeg tagge Karina, Nikoline, Lisbeth og Nadia.

Hvilken genre kan du bedst lide at læse på stormende dage?

Skriv en kommentar