Dag 12 – Din mobil

Min mobil er en Sony Ericsson Xperia X8. Men den er virkelig smadret efterhånden. Ikke i den forstand at mobilen er smadret uden på, men at selve mobilen ikke rigtig fungerer specielt godt længere. Den har rigtig svært ved at modtage opkald. Enten kan jeg ikke slide hen over skærmen og dermed tage opkaldet, ellers dropper den bare at ringe, og jeg modtager istedet bare en SMS om, at følgende nummer har haft ringet. Den har det dog heller ikke super godt med SMS’er – nogle dage fungerer det fint nok, men andre dage vil den hverken sende eller modtage. Den fungerer altså ikke længere super godt til, hvad jeg egentlig skal bruge en mobil til. Derfor skal jeg virkelig snart have en ny. Jeg har dog stadig ikke helt fundet ud af, hvilken det skal være.

Skriv en kommentar