Currently reading #16

IMG_4942 - KopiJeg har ikke super meget læsetid i øjeblikket grundet eksamensopgave – især fordi den fritid jeg har, mest af alt bliver brugt på at tømme hovedet fuldstændig med How I Met Your Mother kørende over skærmen. Jeg får dog alligevel læst en lille smule og især i øjeblikket. Efter at havde læst Endnu en Katherine af John Green færdig, havde jeg nemlig lyst til mere Green, og da jeg jo stadig manglede at læse Gåden om Alaska, så var det ikke noget stort valg, hvilken bog jeg skulle begynde på som den næste.

Jeg har hørt virkelig meget forskelligt om Gåden om Alaska af John Green; nogen hader den inderligt, mens andre har den som deres ultimative favorit bog af Green. Jeg var derfor også meget nervøs for, hvad jeg selv ville synes om den, da jeg gik i gang – også selvom mine forventninger egentlig var ret lave, netop fordi jeg var meget i tvivl om, hvad jeg ville synes.

Jeg er pt. halvvejs, og jeg er ret begejstret. Den kommer ikke på højde med En flænge i himlen, som nok altid vil være min absolutte yndlingsbog fra Greens hånd, men jeg nyder den virkelig alligevel. Indtil videre har historien været lidt stille, og der er som sådan ikke sket så meget – men på samme tid er der sket en hel masse. Miles (hovedpersonen) har i hvert fald allerede gennemgået en enorm udvikling, som jeg virkelig har elsket at læse.

Desuden indeholder bogen bare generelt personer, man ikke kan lade være med at holde af, og så er den skrevet på en virkelig skøn og humoristisk måde. Jeg har i hvert fald også allerede grinet højlydt et par gange. Desuden er jeg ret sikker på, den har potentiale til at få mig til at holde meget af den. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at læse videre i historien, og se hvordan den kommer til at udfolde sig.

Læser I også noget godt i øjeblikket? Og hvad synes I egentlig om Gåden om Alaska af John Green?

10 thoughts on “Currently reading #16

  1. Hvor er det dog fedt at se en bogblogger, der har noget pænt at sige om John Greens bøger. Jeg synes nærmest det er blevet en trend at tale om hans bøger, som om det ikke er “ordenligt” litteratur (lidt som det var en trend med twilight), eller som om hans succes skyldes 100% youtube-fame og 0% talent. Skønt endeligt at se en anden indstilling.

    Det er ved at være et par år siden jeg selv læste Gåden om Alaska, og selvom det langt fra er min yndlings John Green roman, husker jeg den som både hyggelig og humoristisk!

    1. Jeg synes faktisk ofte, jeg ser bogbloggere (i hvert fald danske), der roser John Green. Altså jeg ser selvfølgelig også folk, der ikke har lyst til at læse hans bøger – hvilket vel er fair nok. Selvom jeg personligt synes, de går glip af noget 🙂

      Jeg opfatter den også som både rigtig hyggelig og humoristisk – to elementer som vidst er klassisk Green 😀

  2. Åh, jeg elskede ‘Gåden om Alaska’, selvom den nu knuste mit hjerte på det groveste…
    Rigtig god læselyst!

    Jeg er igang med ‘Gathering Blue’ af Lois Lowry, som er den 2. bog i ‘The Giver Quartet’ og indtil videre er den ok.. Den er ikke helt lige så fangende som den første, men det går. 😀

    1. Åh, nej! Det lyder jo ikke lovende så 😛 Ej, jeg håbede lige på, at der ikke ville ske noget hjerteknusende. Nu kan jeg dog slet ikke vente med at læse videre, og se hvad der kommer til at ske 🙂

      Træls den ikke er lige så fangende som den første – jeg hader, når det sker i serier. Men jeg håber, den når at blive bedre og/eller de to andre bøger i serien er det 🙂

  3. Jeg er en af dem der var rigtig glad for Looking for Alaska, og det er min yndlings Green-bog næst efter TFIOS (selvfølgelig ;)), så jeg håber du kommer til at lide den ligesom mig 🙂
    Lige nu er jeg i gang med Läckbergs nyeste krimi, og jeg ved endnu ikke hvad jeg synes om den. Jeg tror måske jeg allerede nu har regnet den ud, og hvis det viser sig at jeg har ret, så er det ikke hendes bedste bog :p

    1. Det lyder virkelig godt 😀

      Nu ved jeg ikke, hvor langt du er. Men ja, det er lidt irriterende, hvis du allerede har regnet det hele ud. Jeg håber på, du ikke har ret så 😛

  4. Åh, jeg elskede ‘Looking for Alaska’. Men min yndlingsroman af Green vil nok altid være ‘Paper Towns’. Den er jeg ret glad for. Og ÅH, hvor jeg glæder mig til filmen!

    Jeg læser ikke rigtig noget. Jo, fagbøger altså. Sidder helt begravet i specialet, så meget læsning bliver det desværre ikke til ;s

    1. “Paper Towns” var virkelig også fin. Desværre ødelagde slutningen læseoplevelsen en anelse for mig – jeg kunne i hvert fald ikke rigtig indfinde mig med, at den sluttede på den måde. Jeg glæder mig dog virkelig også til filmen, som jeg tror bliver virkelig god. Jeg kunne i hvert fald sagtens se historien som film, da jeg læste den 🙂

      Åh, det lyder irriterende. Det er altid så trist, når opgaver og fagbøger overtager al ens læsetid.

  5. Velkommen i klubben af dem der overhovedet ikke magter at tænke på noget som helst andet end “dårligt” TV og eksamensopgaver, haha.

    Jeg har aldrig fået læst Gåden om Alaska færdigt (Læste et par kapitler højt for min bror for et par år siden) men hvis du synes den er god skal den da have en chance til 🙂

Skriv en kommentar