Currently reading #11

Currently reading #11I øjeblikket læser jeg flere bøger ad gangen, men ‘hovedbogen’ jeg læser er Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joël Dicker. En bog som jeg virkelig har ville læse længe, da den simpelthen lød så spændende. Og spændende er den helt sikkert!

Jeg er lidt over 40% inde i bogen, og jeg nyder virkelig læsningen af den så meget. Der er ingen tvivl om, at Dicker virkelig kan skrive. For det første elsker jeg sproget, som er let men samtidig også rigtig fint til tider, og for det andet elsker jeg alle dele af historien.

Bogens historie er ret kompleks med flere forskellige handlings- og tidsforløb, men den fungerer fuldstændig, og jeg er helt vild med opbygningen. Desuden elsker jeg, hvordan man stille og roligt finder frem til sandheden gennem Goldman, og hvordan Goldman reagerer på de forskellige ting, han finder ud af.

I det hele taget elsker jeg virkelig bogens personer, og synes de er beskrevet virkelig godt. Jeg har det i hvert fald som om, jeg kommer til at lære personerne at kende, og jeg føler på en eller anden måde med dem alle; også selvom de ikke alle er lige gode personer.

Indtil videre er jeg altså virkelig begejstret for bogen, og jeg kan helt sikkert anbefale den!

Hvad læser I i øjeblikket?

6 thoughts on “Currently reading #11

    1. Jeg har lige læst den færdig (anmeldelse kommer i morgen), og jeg elskede den virkelig! Jeg glæder mig meget til at høre, hvad du synes om den 🙂

  1. Har også kigget på den, den lyder virkelig god! Jeg er lige gået i gang med “Alkymisten” af Paolo Coelho, som indtil videre er ret god! 🙂

    1. Jeg kom virkelig til at elske den! Så jeg vil helt sikkert anbefale dig at læse den 🙂
      “Alkymisten” er virkelig også god og så smuk 🙂

  2. Jeg er lige blevet færdig med ‘The twelve’ af Justin Cronin. Virkelig spændende bog! Er netop gået igang med ‘Dolores Claiborne’ af Stephen King, som jeg faktisk tror jeg har læst engang, men kan ikke helt huske det. Lidt mærkeligt, det sker virkelig sjældent at jeg ikke kan huske hvad jeg har læst!

    1. Det lyder godt med “Dolores Claiborne”. Jeg overvejer faktisk, om det måske skal være en af mine næste King bøger 🙂
      Det kender jeg godt, nogle bøger forsvinder desværre virkelig bare fra ens hukommelse.

Skriv en kommentar