Bogudfordringer 2012

Nu er vi et stykke inde i februar, og det må derfor være på tide, at jeg får forklaret om de to bogudfordringer, jeg har tilmeldt mig i år. Jeg har primært tilmeldt mig dem for, at sørge for at få læst en masse bøger i år. Samtidig har jeg i sær tilmeldt mig den ene, for at få læst en masse af de bøger jeg virkelig gerne vil læse, men aldrig rigtig får gjort.

Den første bogudfordring jeg har tilmeldt mig foregår over hos hende her, og handler ganske enkelt om, at udvælge 20 bøger, som man vil have læst inden udgangen af 2012. Dette har jeg selvfølgelig gjort, og de bøger jeg har valgt, kan ses på listen herunder. Bøgerne står ikke i rækkefølge, da jeg bare vil læse dem i den rækkefølge, jeg har lyst til/eller har mulighed for at kunne få fat på dem.

  1. Forbudt af Tabitha Suzuma.
  2. Døden i dine øjne af Rachel Ward
  3. En morders bekendelser af Peter Lundin
  4. De faldne af Line Holm Nielsen
  5. Holder du lige øje med mit diadem? af Julia Lahme
  6. Sorgens dæmoner af Maria Kjær-Madsen
  7. De Dødes Bibliotek af Glenn Cooper
  8. Hvis jeg bliver af Gayle Forman
  9. En slags kærlighed af Ray Kluun
  10. En helt almindelig mand af Paul Rusesabagina
  11. Mysteriet om Pernille af Ellen Stampe
  12. Dødenkelt af Peter James
  13. Bogen uden navn af Anonym
  14. Et liv med anoreksi af Grace Bowman
  15. PS: Jeg elsker dig! af Cecelia Ahern
  16. Hypnotisøren af Lars Kepler
  17. København af Katrine Marie Guldager
  18. Drømmenes land af Vidar Sundstøl
  19. Drengen i kufferten af Kaaberbøl og Friis
  20. Flagermusmanden af Jo Nesbø

Den anden bogudfordring jeg har tilmeldt mig foregår her, og er lavet af Bogklubben mener. Den går ud på, at de har udvalgt 12 emner, som man så skal læse en bog inden for. Reglerne er således, at man helt selv må tolke på emnerne, en bog kan bare ikke tælle inden for flere emner. Derudover må man selv bestemme, om man vil læse en bog om måneden eller om man f.eks. vil læse fire – så længe man bare får læst de 12 bøger inden udgangen af 2012. Emnerne kan ses på listen herunder.

  • Tid
  • Kultur
  • Mode
  • Ude og Hjemme
  • 2012
  • Livsfaser
  • Tro
  • Natur
  • Farver
  • Sport
  • Politik
  • Hovedstæder

Når jeg har læst en bog til en af udfordringerne (har aftalt med mig selv, at de bøger jeg læser, godt kan tælle i begge udfordringer), bliver der opdateret på siden (dem i toppen af bloggen) for den enkelte udfordring. På den måde kan I også holde øje med, hvordan det går for mig.

Jeg vil omkring sommer lave et indlæg, som viser hvor langt jeg er nået i de forskellige udfordringer. Samtidig vil jeg selvfølgelig også lave et indlæg ved starten af 2013, hvor jeg fortæller hvordan det er gået.

Skriv en kommentar