“At danse mellem glasskår” af Bettina Stuhr Lindskow

Titel: “At danse mellem glasskår” / Forfatter(e): Bettina Stuhr Lindskow / Serie: – / Sideantal: 256 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 14.11.2018 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Rose drømmer om en professionel dansekarriere i London. Hun træner hårdt til europamesterskaberne med sin dansepartner, Christian. Men finalen går slet ikke som planlagt. Rose vågner op på hospitalet og får at vide at hun har diabetes. En sygdom som hun skal leve med resten af sit liv… men kan hun stadig danse? Og hvem er hun egentlig hvis hun ikke længere er Christians dansepartner.

“At danse mellem glasskår” er en historie om kærlighed og identitet. Om hvor svært det kan være at acceptere en kronisk sygdom om at turde gå efter sine drømme.

Dette er en bog, som jeg har luret på rigtig længe. For selvom dens overordnede emner med diabetes og dans ikke rigtig trak i mig, så var der noget andet udefinerbart, der gjorde. Jeg var derfor heller aldrig rigtig i tvivl om, at jeg selvfølgelig skulle læse bogen. Spørgsmålet gik mere på, om jeg ville ende med at synes om den. Jeg må nemlig indrømme, det ikke er to emner, jeg jubler super meget over en bog om – selvom det selvfølgelig er vigtigt med fokus på det første. Jeg var derfor også lidt nervøs for, om jeg ville kunne elske den, eller om jeg ville ende ud med en lidt flad fornemmelse og evt. skuffelse. Heldigvis er det bestemt ikke det sidste, der gør sig gældende.

“At danse mellem glasskår” er nemlig så meget mere end det, jeg frygtede. Det er en enormt fin fortælling om kærlighed, venskab, familieliv og de hårde teenageår. Samtidig er det også en virkelig god fortælling om magtesløshed, og om at finde sig selv i en verden, der pludselig er blevet vendt på hovedet. Hvilket gør den meget let at relatere til, på trods af jeg ikke selv lider af diabetes, eller har det sådan rigtig tæt inde på livet. For ungdomslivet er nemlig i sig selv ofte frustrerende og forvirrende, og det er så let at relatere til Roses følelser.

Derudover er det uden tvivl en rigtig vigtig bog, som jeg er sikker på, der er mange, der har siddet og ventet på. Jeg er i hvert fald sikker på, der mangler gode skønlitterære bøger om diabetes. Uden tvivl også til de unge, som jo er hovedmålgruppen for bogen. Ydermere tager bogen sygdommen op på en rigtig god måde. Det bliver nemlig gjort således, at det ikke er bogens eneste omdrejningspunkt, men samtidig bliver sygdommen heller aldrig negligeret.

I det hele taget er “At danse mellem glasskår” en rigtig god bog. Jeg slugte den, men samtidig satte den også nogle tanker i gang hos mig. I det hele taget er det en rigtig god bog, som jeg er så glad for at have stiftet bekendtskab med. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg skal læse mere fra Lindskows hånd i fremtiden. Faktisk kan jeg også kun sætte en finger på en ting i historien, og det var, at jeg havde lidt svært ved at gennemskue bogens tidslinje. Noget der desværre gjorde, at kærlighedsdelen kom til at gå en anelse for stærkt til min smag. Men jeg troede nu alligevel på den, jeg ville bare gerne have haft, den blev udviklet over lidt længere tid.

I min samling #14: “Det ukendte”

Inspireret af “On My Shelf”-tagget vil jeg engang imellem vise en tilfældig bog frem fra min bogsamling. Disse indlæg vil indeholde faktuelle oplysninger om bogen samt dennes bagsidetekst. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan bogen fik sin plads i min samling, og hvorfor den gjorde det. Endvidere vil jeg kort fortælle om, hvorfor jeg glæder mig til at læse den, eller hvad jeg syntes om bogen, da jeg læste den.

Titel: “Det ukendte” | Originaltitel: “Det ukendte” | Forfatter(e): Diverse medlemmer af Dennis-klubben samt Dennis Jürgensen | Serie: – | Sideantal: 174| Forlag: Tellerup | Udgivelsesår: 1996 | Sprog: Dansk | Anskaffet: Købt |

9 gysere fortalt af 9 forfattere, alle født i 70’erne ( + en enkelt fra 60’erne).

Det her er nok en af de mest nørdede bøger i min samling. Men samtidig er det også en af dem, jeg er gladest for at eje – også selvom jeg har adeles lave forventninger til den. For faktisk aner jeg jo intet om, hvad den egentlig byder på. Jo, ni gysere. Men det siger jo ikke rigtig super meget om det specifikke indhold af samlingen.

Men Simone, hvorfor findes den så egentlig i din samling? Jo, ser du. Det er jo fordi, min Dennis Jürgensen samling ikke ville kunne blive komplet uden den. For det første er novellerne skrevet af medlemmer af Dennis-klubben, og altså dermed andre Jürgensen-fans. Desuden så er den sidste novelle skrevet af Jürgensen selv, og den må jeg jo læse på et tidspunkt. Så selvfølgelig skulle bogen også bo herhjemme, og måske ender jeg endda med at blive overrasket over indholdet, når jeg en dag tager mig sammen til at læse den.

For jeg har faktisk ikke engang så meget som bladret i den endnu. I hvert fald ikke længere end frem til indholdsfortegnelsen. Det er nemlig ikke fordi, bogen som sådan trækker i mig for at blive læst. Hvilket nok skyldes de manglende forventninger til den. Derfor har jeg en idé om, det heller ikke kommer til at ske foreløbig. Men nu må vi se – jeg har i hvert fald givet mig selv lidt mere lyst til at dykke ned i den nu.

Har du mon læst nogen af novellerne i “Det ukendte”?

“Akkanas gåde” af Boris Hansen

Titel: “Akkanas gåde” / Forfatter(e): Boris Hansen / Serie: Panteon-sagaen #2 / Sideantal: 593 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 16.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lucas’ jagt på Cassandra fører ham til Skrønebugten hvor en konflikt mellem ældgamle kræfter er på kanten til at bryde ud. Før han og hans venner kan finde Cassandra igen, må de først opsøge Akkana, gådernes gudinde, og prøve at forstå de mystiske begivenheder der truer med at opsluge hele Panteons verden.

Samtidig modtager krigerenglen Saida en anonym besked der sætter hende på sporet af en forsvunden ven. Hendes efterforskning afslører en side af Empyria hun ikke kendte til, fyldt med konspirationer og løgne. Nogen forsøger at skabe splid mellem englene, men alles blik er rettet et andet sted hen, for noget tyder på at Empyria snart må drage i krig mod en frygtindgydende fjende.

Alt dette er Mehmet uvidende om. Han lever et ensomt liv i skyggerne af Storbyens skyskrabere, men selv i en verden uden guder og engle findes der hemmeligheder. Rygter siger at hjemløse mennesker er begyndt at forsvinde fra byens regnvåde gader. Og da Mehmet modtager et råb om hjælp fra fortiden, begynder hans egen rejse … ind i Storbyens mørke hjerte.

Jeg har længe taget tilløb til at læse “Akkanas gåde”. Ja, faktisk tog det mig næsten et år fra udgivelsen at få læst den – endda på trods af den tredje bog i serien nåede at udkomme undervejs. Sagen er nemlig den, at jeg faktisk startede på bogen, da den udkom. Jeg var nemlig mega begejstret for at læse videre i serien, og se hvordan historien ville komme til at udfolde sig. Desværre nåede jeg aldrig super langt, før min læsning gik i stå. Jeg kedede mig simpelthen alt for meget, og følte ikke rigtig jeg kunne komme ordentlig ind i bogen. Derfor satte jeg min læsning på standby.

For nyligt overtalte jeg dog min far til at påbegynde serien, og hans begejstring for den endte med at smitte af på mig. Så da jeg en dag stod uden en lydbog, og hurtigt skulle vælge en ny, lå det lige til højrebenet, at det selvfølgelig skulle være “Akkanas gåde”. Hvilket skulle vise sig at være et helt perfekt valg. For selvom jeg faktisk troede, jeg gik i stå med bogen, fordi den ikke lige var noget for mig. Fantasy og mig er jo ikke altid verdens bedste venner. Så viste det sig, at det åbenbart bare havde været mit læsehumør på daværende tidspunkt. Jeg blev nemlig hurtigt fuldstændig hooked, og jeg lyttede intenst hvert øjeblik, jeg havde mulighed for det. Historien opslugte mig nemlig fuldstændig, og jeg fik hurtigt den samme glædelsesfølelse af, at dette er en mega fed bog – præcis som jeg gjorde med den første bog i serien. Det er nemlig en virkelig fed bog, og der sker så ekstremt mange ting, som jeg på ingen måde kunne havde regnet ud. Historien spinder så mange tråde, og de væves så fint ind og ud mellem hinanden, på sådan et plan hvor man hele tiden har lyst til at vide bare lidt mere og dermed også læse videre.

Udover at historien udfolder sig endnu mere i “Akkanas gåde”, så synes jeg også, vi kommer dybere ind under huden på alle vores favoritpersoner. Jeg nød især at lære Mehmet bedre at kende, og jeg elskede, at han var så stor en del af historien. I det hele taget var jeg vild med, hvordan vi lærte lidt mere om Storbyen, og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. I det hele taget er jeg så vild med, hvordan bogen gjorde mig endnu mere nysgerrig. Den efterlod mig nemlig konstant hungrende efter mere, og jeg følte for alvor, jeg kom helt ind i serien. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at min læsning godt kunne munde ud i en mindre besættelse. Boris skriver nemlig så levende og fantasifuldt.

Alligevel får bogen ikke topkarakter, selvom det ikke er langt fra, jeg ville havde givet den det. Den får det dog ikke, da der desværre var et par steder, hvor jeg kedede mig en smule. Det varede aldrig særlig længe, men det påvirkede desværre min læsning en smule, i og med den ikke hele tiden var flydende. Jeg kan dog ikke helt sætte en finger på, hvorfor jeg havde det sådan, men jeg tror, det havde noget at gøre med, jeg bare gerne havde set lidt kortere kapitler, og lidt mere skiften mellem de forskellige historielinjer. Måske mest af alt fordi jeg bare hele tiden gerne ville vide, hvad der nu kom til at ske i de forskellige handlingsforløb.

Weekend Reads #38: Uge 35

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

I dag er min sidste officielle fridag før semester- og praktikstart. Det er altså ret vildt. Jeg sætter derfor også ekstra pris på dagen og den kommende weekend. Ikke fordi jeg som sådan har noget specielt planlagt, men jeg skal helt sikkert lige nyde stilheden, før mit travle efterår går i gang. Jeg tænker dog umiddelbart, at en del af weekenden skal bruges på at få ordnet praktiske ting. Det kunne i hvert fald være rart, at lejligheden blev gjort rent, opvasken vasket op og at kunne se bunden af vasketøjskurven. Samtidig tænker jeg dig også, der skal være plads til en tur på legepladsen eller to. Eller bare en gåtur – måske ud at handle så køleskabet også kan være godt fyldt til den kommende uge.

Men læsning står altså også ret højt på mine planer. De sidste to uger har nemlig ikke været helt så gode på den front. Det kunne derfor være meget rart lige at finde læseglæden frem igen, før hverdagen for alvor starter. På den måde tror jeg i hvert fald, det bliver lidt lettere at prioritere læsningen om aftenen fremover. Jeg kan dog ikke helt finde ud af, hvad jeg skal læse. Jeg har nemlig en del, der står i kø i øjeblikket – men selvfølgelig er der intet, der lige umiddelbart skriger mit navn. I hvert fald ikke som jeg har mega meget lyst til lige nu. Derfor tror jeg, det måske er smartest bare at læse det færdigt, som jeg pt. er i gang med. Det betyder altså, at min TBR for weekenden består af “Hvis bare du var min” af Jenny Han og “Panteons prøve, del #1” af Boris Hansen. Og det skal nu også nok blive fint. Jeg nyder i hvert fald begge bøger.

Hvad er dine planer for weekenden?

Currently reading #19

Det er ved at være noget tid siden, jeg sidst snakkede om, hvad jeg læser i øjeblikket. Derfor tænkte jeg, det var på tide med et lille ‘Currently reading’-indlæg. Især fordi det altid er så hyggeligt at tjekke ind med et lidt mere uformelt indlæg. Desuden læser jeg nogle virkelig gode bøger i øjeblikket, så jeg vil selvfølgelig også virkelig gerne snakke om dem. Faktisk læser jeg en helt god lille stak bøger i øjeblikket, men i dag skal det kun handle om to af dem. De andre er nemlig blevet sat lidt på standby til fordel for disse.

Jeg læser aktivt én fysisk bog og lytter til én lydbog i øjeblikket. Den fysiske bog er “Ursiderne” af Nanna Foss, som jeg har glædet mig til så længe! Det går ikke helt så hurtigt med den, da min tid til at sidde med en fysisk bog og læse er lidt begrænset i øjeblikket. Men på en måde passer det mig faktisk helt fint. Det gør jo bare, at jeg kan blive i universet en smule længere, end jeg nok ellers ville – og det er kun positivt. Jeg elsker nemlig virkelig “Spektrum” og kan på ingen måde få nok af det hele. Selvfølgelig er det lidt træls, at jeg ikke bare kan pløje mig igennem og se, hvad der kommer til at ske. Bogen er nemlig virkelig spændende, og der er flere og flere ting, der begynder at gå op for mig. Desuden glæder jeg mig allerede til at lære Nashrin endnu bedre at kende.

Lydbogen jeg lytter til er “Bjørneby” af Fredrik Backman, som også er længe ventet. Jeg elsker nemlig Backman, og samtidig er det Torben Sekov, der er oplæser på den. Hvilket i min verden på ingen måde bliver en bedre kombination. Jeg er kun 7% inde i bogen, da det lige passede med forberedelse af aftensmad den anden dag, men jeg elsker den allerede. Selvfølgelig kan det komme til at ændre sig senere hen, men umiddelbart kommer den i hvert fald rigtig godt fra start. Desuden er jeg meget nysgerrig efter at se, hvordan Backman klarer at skrive en serie. Han fletter jo ofte kendte personer fra hans bøger ind i andre, men hvad når fortællingen strækker sig over to bøger? Ydermere starter første kapitel med en cliffhanger, der får mig til at hungre efter at vide, hvordan det hele hænger sammen. Jeg krydser derfor også meget fingre for, jeg snart får lyttet lidt videre i den.

Har du læst nogen af bøgerne?