Månedens læsning #3: Marts

Så er marts ved at være til ende, og det er tid til at se på månedens læsning igen. Denne måned har føltes lidt sløj på læsefronten, da jeg har prioriteret ting som film og tv-serier lidt højere.

Det er dog alligevel lykkedes mig at læse 13 bøger, hvoraf de 5 af dem blev læst til readathonet i startet af måneden.

Gennemsnits sidetallet for måneden ligger dog også ret så godt, så det har nok udelukkende været en følelse af, at læsningen gik lidt sløvt – for det gjorde den jo slet ikke! Sidetallet ligger nemlig på 99 sider om dagen i gennemsnit, og det kan jeg jo bestemt ikke klage over. Men readathonet har så helt sikkert også haft en rimelig god virkning på tallet.

Jeg har læst nedenstående bøger i marts.

Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster? af Maise Njor: 5. Fantastisk sjov bog!

Nynnes dagbog af Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard: 4. Dejlig letlæst og for det meste også virkelig sjov.

Grønne øjne af Dennis Jürgensen: 4. Spændende genlæsning af gode noveller som fletter sig fint ind i hinanden.

Én på katapulten af Stephen King: 3. En okay læsning. Hverken virkelig ringe eller virkelig fantastik.

Dødelig alvor af bl.a. Sara Blædel: 4. En lidt blandet fornøjelse, dog med en overvægt af rigtig spændende noveller.

Genesis af Bernard Beckett: 4. Virkelig overraskende bog, som jeg var meget begejstret for.

Shadow Army af Thomas Rathsack: 4. Rigtig god krisroman – historien var ikke så speciel, men bogen fungerede virkelig godt alligevel.

En mand der hedder Ove af Fredrik Backman: 5. Helt fantastisk fortælling med et virkelig godt persongalleri. Anmeldt her.

Hunter af Chris Carter: 4. God lille novelle som gav mig virkelig stor trang til at genlæse Hunter-serien – og til at læse den nye bog, som kommer senere på året.

Sønnen af Jo Nesbø: 5. Endnu en fantastisk krimi fra Nesbø! Anmeldt her.

[geim] af Anders de la Motte: 4. Rigtig god spændingsroman med et lidt anderledes plot.

Den statistiske sandsynlighed for kærlighed ved første blik af Jennifer E. Smith: 4. Næsten for sød, men alligevel rigtig skøn læsning.

Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky: 4. Virkelig barsk, men samtidig også virkelig fantastisk.

I mens jeg skrev dette indlæg, gik det lige op for mig, at jeg virkelig har læst nogle gode bøger denne måned. Det er jo vildt hvor mange, jeg har givet 4 stjerner. Det må meget gerne gentage sig i næste måned!

Har I læst noget godt i marts?

“Sønnen” af Jo Nesbø

SønnenTitel: “Sønnen”
Forfatter(e): Jo Nesbø
Serie: 
Sideantal: 442
Forlag: Modtryk
Udgivet: 21.3.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sonny Lofthus har siddet i Norges bedst sikrede fængsel, siden han var atten år. Han er professionel syndebuk og tager skylden for andres forbrydelser. Som belønning får han en ubrudt strøm af heroin leveret til sin fængselscelle. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far og store idol begik selvmord efter at være blevet afsløret i årelang korruption inden for Oslo politi.

Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, der blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn – og han har meget at hævne. 

Jo Nesbø skildrer et Oslo i noir-toner, og i kulisserne danser kommunalpolitikerne, erhvervslivet, politiet og domstolene med dem, der er så mægtige, at de har sat sig over loven.

Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog! For det første lød den virkelig spændende, og for det andet er jeg helt vild med Jo Nesbø. Så jeg var samtidig rimelig bange for, jeg ville blive skuffet – for hvordan skulle den nogensinde kunne matche mine forventninger? Den matchede dem dog fuldstændig, og den blæste mig virkelig bagover.

Bogens handling var virkelig spændende hele vejen gennem. Den starter forholdsvist stille ud, men skifter hurtigt over til et hurtigere tempo. Jeg havde ingen idé om, hvad der ville ske, og den overraskede mig gang på gang. Selve plottet er virkelig bare godt udtænkt – og jeg havde slet ikke set flere af tingene komme! Specielt overraskede slutningen mig helt vildt, for selvom jeg flere gange troede, at nu havde jeg regnet den ud, viste det hele sig at være forkert.

Bogen har et rimelig stort persongalleri, hvilket i sig selv, kan virke en smule forvirrende. Oven i det har Sonny Lofthus flere forskellige navne i løbet af bogen, da han for det første ikke bruger sit rigtige navn, da han jo er på flugt, og for det andet bliver kaldt forskellige navne af forskellige personer. Og det kan også være med til at skabe lidt forvirring. Jeg synes dog, at Nesbø har klaret det store persongalleri og de forskellige navne rigtig godt – det var i hvert fald kun få gange, hvor jeg lige måtte tænke en ekstra gang over, hvem en bestemt person nu lige var. Desuden kan jeg virkelig ikke se, at bogen kunne have haft færre personer – de virker i hvert fald alle vigtige for historien.

Bogens sprog var rigtig godt. Nesbø skriver meget ligetil uden kringlede sætninger og alt for mange fyldord, hvilket, jeg synes, er helt perfekt til en krimi. I mine øjne skal sproget nemlig passe til bogens tempo, og det gør det virkelig i denne bog – hvilket nærmest får siderne til at vende sig selv.

Til slut er der ikke andet end at sige, at Nesbø endnu engang har skrevet en virkelig vellykket krimi, som jeg virkelig kan anbefale alle Nesbø/krimifans at læse! Og at jeg virkelig glæder mig til at læse mere af ham.