Rosinante & Co.

“Paper Towns” af John Green

| Simone Hagemann

Paper TownsTitel: “Paper Towns”
Forfatter(e): John Green
Serie: –
Sideantal: 336
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 4.11.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Qs vindue og tilbage i hans liv – med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende.

Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende

Paper Towns er historien om Margo og Q. Men også historien om et mysterium. Mysteriet om de mennesker, vi idealiserer så højt, at vi i vores jagt på at finde dem opdager, at vi leder efter de forkerte.

Jeg havde kun en meget lille idé om, hvad denne bog handlede om, men det er John Green så selvfølgelig skulle den læses. Jeg har ikke læst andet af ham end En flænge i himlen, men jeg har hørt rigtig meget godt om stort set alle hans bøger, og især denne har fået virkelig meget ros. Jeg var derfor ret spændt på, hvad jeg ville synes om den.

Jeg var virkelig vild med historien! Jeg elskede hele mysteriet i bogen, men samtidig kunne jeg også rigtig godt lide, at man bare fulgte en helt almindelig high school fyrs liv og hverdag. De to ting passede virkelig godt sammen, og kombinationen af dem er uden tvivl en af grundende til, at jeg så godt kunne lide historien. Derudover var den også ret sjov det meste af tiden, hvilket var en perfekt opløftning til et lidt tungere emne, som bogen også indeholder.

Desværre skuffede bogens slutning mig en del, hvilket trak læseoplevelsen en anelse ned for mig. Den virkede lidt for ligegyldig til min smag, og jeg følte egentlig lidt, at hele historien, og hvad der var sket forud, kunne være ligegyldigt – for mest af alt virkelig det for mig som om, at hovedpersonen bare havde spildt sin tid. Desuden var der også et stykke i midten af bogen, hvor jeg lidt følte, at historien kørte i ring, dette var dog ikke rigtig med til at påvirke min bedømmelse af bogen, da jeg ikke følte, at det var så slemt. Jeg ville bare gerne have haft mere af de andre dele af bogen i stedet.

Bogens personer og hovedperson kunne jeg ret godt lide. De virkede egentlig ret forskellige, men alligevel virkede de på samme måde også virkelig ens, og dette kunne jeg rigtig godt lide. Desuden elskede jeg hvordan jeg ret tydeligt kunne se en udvikling af alle personerne gennem bogen, og samtidig var det skønt at følge med i, hvordan deres venskab udviklede sig, og hvordan de alle kom endnu tættere på hinanden.

Bogens sprog var typisk John Green (hvis jeg kan sige det, når jeg kun har læst én anden). Det var virkelig let at læse og fik læsningen til at flyde rigtig godt. Desuden var det ret humoristisk, men samtidig også meget dybt og tænksomt. Der var i hvert fald flere steder under læsningen, hvor jeg stødte på skønne citater.

Alt i alt var det en rigtig god læseoplevelse, og det er uden tvivl ikke sidste gang, jeg har læst bogen. Desuden gjorde den mig bare endnu mere hooked på Greens forfatterskab, og jeg kan slet ikke vente med at læse mere af ham.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“I hunt killers” af Barry Lyga

| Simone Hagemann

I hunt killersTitel: “I hunt killers”
Forfatter(e): Barry Lyga
Serie: Jasper Dent #1
Sideantal: 325
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 12.9.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det var en smuk dag. Det var en smuk eng. Bortset fra liget.

Jazz lever som outcast i lokalsamfundet på grund af sin far, seriemorderen. Jazz er selv bange for, at han rummer en mørk side, og at farens svaghed for at myrde er gået i arv. For at “redde sin sjæl”, som han siger, brænder han for at hjælpe politiet med at opklare mordsager, fordi han kan sætte sig ind i morderens tankegang.

I Jazz’ lille fødeby finder man et lig, en død kvinde, måske en blaffer, og det kan jo ske. Men Jazz har en syg fornemmelse indeni: Hans far sidder fortsat i fængsel, men dette mord minder alt for meget om et af hans…, og så sker det en gang til.

Jeg havde virkelig høje forventninger til denne bog, og havde glædet mig længe til at læse den. Desværre endte bogen med at skuffe mit en anelse. Hvilket dog til dels nok kan skyldes disse meget høje forventninger, for det var i hvert fald ikke historien, der var noget galt med.

Historien var god, og jeg kunne ret godt lige bogens plot. Desværre var bogen slet ikke så spændende, som jeg havde forventet, og jeg synes desværre tydeligt, at jeg kunne mærke, at det var en ungdomsbog. Hvilket normalt ikke gør mig noget, men i denne bog fungerede det bare ikke rigtig for mig. Det virkede nemlig som om, man havde skruet lidt ned for spændings- og måske uhyggeniveauet, hvilket irriterede mig ret meget. Jeg er nemlig overbevist om, at bogens historie kunne være lavet meget mere spændende, end den egentlig var. Af denne grund havde bogen også lidt svært ved at fange mig ordentligt, og det var først i slutningen at jeg sad med følelsen af ikke at kunne lægge bogen fra mig.

Til gengæld så var slutningen virkelig også spændende, og jeg kunne vitterligt ikke lægge bogen fra mig, da jeg simpelthen bare blev nødt til at finde ud af, hvad der ville ske. Derudover skal bogen virkelig også have ros for at være ret uforudsigelig. Selvfølgelig var der nogle ting, som jeg gættede, men størstedelen af tiden blev jeg ret overrasket over bogens plot.

Bogens personer sagde mig ikke helt det store. Jazz irriterede mig en smule engang imellem, da han for det meste ikke rigtig virkede til at tænke på andre end sig selv, dog lige med undtagelse af hans farmor, som han passede ret godt på. Dog kunne jeg godt lide hans forskellige tanker omkring, om han egentlig var ’normal’ eller om han måske ville ende med at følge i hans fars fodspor. Howie (Jazz’ bedste ven) kunne jeg dog virkelig godt lide! Han var sådan en skøn karakter, og så tilføjede han simpelthen sådan en god humor til bogen.

Bogens sprog var dejlig enkelt og letlæseligt og passede rigtig godt til bogen. Men ud over det var der ikke noget specielt ved det, hvilket jeg egentlig godt kan lide i denne type bøger, da det lader selve historien og spændingen være det vigtige.

Alt i alt var det lidt en skuffende oplevelse, men alligevel en okay læseoplevelse som jeg ikke ville have foruden. Og jeg skal uden tvivl læse den næste bog i serien, da jeg på ingen måder kan lade være med den slutning, som denne bog havde. Jeg bliver nødt til at vide, hvad der kommer til at ske!

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5

 

“Endgame: Kaldet” af James Frey og Nils Johnson-Shelton

| Simone Hagemann

Endgame - KaldetTitel: “Endgame: Kaldet”
Forfatter(e): James Frey og Nils Johnson-Shelton
Serie: Endgame #1
Sideantal: 460
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 7.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Dette er ENDGAME. Kun én kan vinde. Det, der vil ske, vil ske.

Siden tidernes morgen har Spillerne altid været klar. De er unge, kamptrænede og fuldkommen skruppelløse – og hver især repræsenterer de en ældgammel slægt. For dem har ENDGAME altid været en mulighed, men aldrig en realitet… ikke før nu.

Da tolv meteorer med få timers mellemrum rammer kloden tæt på Spillernes hjem, ved de, at ENDGAME er i gang. Hver meteor indeholder en kodet besked til de unge udvalgte; en besked, som fører dem til Qin Lin bjergene i Kina. Her bliver de mødt af en repræsentant fra Himmelfolket, som sætter dem ind i det globale spil om Jordens undergang: Verden vil rammes af naturkatastrofer, ødelæggelser og krige. Kun den Spiller, som først knækker koden og finder frem til træ nøgler, sikre sig selv og sin slægt overlevelse. Alle andre vil dø. Reglerne er enkle: der er ingen regler. Hver Spiller efterlades med et spor og ordene “Endgame er begyndt”.

Det bliver starten på en brutal kamp for overlevelse, men også en storstilet skattejagt, der omfatter hele kloden. Nogle vil dræbe, andre vil forelske sig; nogle regner den ud, andre spionerer, og enkelte afventer. Men alle spiller med. Også læseren.

Jeg havde hørt rigtig meget kritik om både denne bogs handling og dens forfatter. Forfatteren vil jeg ikke komme ind på i min anmeldelse, da jeg ikke kender specielt meget til kritikken, og i dette tilfælde derfor har valgt kun at kigge på bogen. Mange har desuden givet bogen kritik for, at den lyder meget som en kopi af The Hunger Games – uden faktisk at have læst bogen. Og efter at have læst bogen kan jeg let sige, at den virkelig ikke er det. Ja, der er da noget, som minder en smule om. Men vil der ikke altid være nogle ligheder ved bøger i samme genre? Kritikken gjorde mig dog en smule bange for at læse bogen, da jeg var bange for, jeg ikke ville synes om den. Jeg endte dog ud med at synes, at den var fantastisk!

Bogen er virkelig spændende, og jeg var fuldstændig opslugt af den hele vejen igennem. Som sagt har den lidt ligheder med The Hunger Games, men den rummer så meget mere end lige de elementer (unge der skal dræbe hinanden for at overleve). Faktisk synes jeg, den virkede som en blanding af mange forskellige ting – men alligevel virkede den også ret unik. Jeg føler i hvert fald ikke, jeg har læst noget før, som den (i store træk) kan sammenlignes med.

Bogen foregår i moderne tid, hvilket jeg virkelig elskede. Jeg synes, det var så fedt, at det var ‘normale’ og ikke dystopiske samfund, som man hører om, og som bogens personer kommer fra. Desuden var det så fedt, at personerne dermed også har både smartphones og anden moderne teknik til rådighed.

Man følger rigtig mange personer i bogen, hvilket jeg egentlig synes, var rigtig fedt. Det var dog også en smule forvirrende til tider – dog specielt i starten. Efterhånden som jeg fik nogenlunde styr på, hvem og hvordan de forskellige personer var, blev jeg nemlig også meget mindre forvirret. Desuden følte jeg ikke, at min forvirring gik ud og læseoplevelsen. Jeg kunne i hvert fald let nok stadig finde rundt i den overordnede historie.

Bogens sprog var udmærket. Det virkede ikke rigtig som noget specielt, hvilket jeg egentlig synes, var meget godt, da det dermed let stod i baggrunden for historien. Dog var der nogle ting/sætninger, der blev gentaget ret mange gange – hvilket var en smule irriterende. Det forstyrrede nemlig min læsning en smule, men samtidig kunne jeg egentlig også godt se meningen i, at det var gjort på den måde, det var.

Det er ikke kun Spillerne/personerne i bogen, som skal løse koder og gåder. Der er nemlig en virkelig præmie til den person, som først løser bogens gåde og finder nøglen. Dette er ikke noget, jeg selv har tænkt mig at være med til, men jeg synes alligevel, det var ret fedt at se de forskellige koder i bogen. Og hvis man ikke rigtig gider dem som sådan, så er de fleste lette bare at springe over, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Det gør nemlig, at man lidt mere selv kan vælge, om man har lyst til at spille med i virkeligheden.

Alt i alt var det en virkelig fantastisk og super spændende bog, og jeg kan slet ikke vente til den næste udkommer. Jeg vil bare gerne have mere nu!

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


“Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab” af Romain Puértolas

| Simone Hagemann

Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skabTitel: “Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab”
Forfatter(e): Romain Puértolas
Serie: –
Sideantal: 353
Forlag: Rosinante
Udgivet: 27.5.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Den indiske fakir Ajatashatru Lavash Patel har et mål. Han vil i Ikea. I Ikea har de en sømseng på tilbud. Ajatashatru Lavash Patel er rejst langt for den sømseng, helt til Paris. Med sig har han en 100 euro-seddel. Pengesedlen sidder i en elastiksnor, så han kan genbruge den. Ahatashatru Lavash Patel er nemlig lidt af en hustler, der har lært at svindle sig gennem livet. Men i IKEAs cafeteria møder han noget, som er ægte – kærligheden i form kvinden Marie.

Da fakiren beslutter sig for at overnatte i IKEA (sømsengen er ikke på lager), bliver det starten på en lang og forunderlig rejse – gemt i et IKEA-skab. Vil han genfinde Marie? Får han sin sømseng? Og hvad med taxachaufføren i Paris, som han snød med sin 100 euro-seddel?

Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab er en topcharmerende roman og en sproglig fest. Og ikke nok med det. Den fortæller også en underholdende og hjerteskærende historie om Europa og dets grænser. Hvem er ude, og hvem er inde? Hvem bestemmer, hvor skabet skal stå?

Jeg havde ikke de store forventninger til, at denne bog ville være et kæmpe mesterværk; men jeg forventede at blive godt underholdt under min læsning. Hvilket jeg til dels også blev.

Der er ingen tvivl om, at det er en virkelig skør historie, og at bogens hovedperson kommer ud for lidt af hvert, og har både gode og dårlige oplevelser. Historien er samtidig på mange måder virkelig forudsigelig og uforudsigelig ment på den måde, at jeg f.eks. meget hurtigt havde regnet bogens slutning ud, men på ingen måder kunne regne mellemrejsen ud. Der sker nemlig så mange forskellige vanvittige ting, som jeg slet ikke havde fantasi til at gætte mig til.

Jeg var ret vild med bogens historie, og synes det var hyggeligt at følge med på Ajatashatrus rejse. Derudover kunne jeg ret godt lide, hvor mange elementer og lag der var i historien. Der er nemlig så mange fine overvejelser og tanker omkring forskellige ting, såsom tanken om blive et bedre jeg.

Bogens sprog var ret meget det, der trak læseoplevelsen ned for mig. Altså det var ret sjovt til tider, men det meste af tiden irriterede det mig virkelig bare meget. Som når der efter stort set hvert navn kom en parentes med en ‘sjov’ måde at udtale navnet på. Nogle vil nok kunne lide det, men for mig forstyrrede det mest af alt læsningen, og jeg fandt det på ingen måder sjovt.

Bogens opbygning var til gengæld rigtig god. Den gjorde det meget tydeligt, hvorhenne i verdenen vi var, og samtidig bestod bogen af mange små kapitler. Hvilket gjorde den endnu mere letlæselig, og dermed nok også endnu mere perfekt som afslapningslæsning.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Der hænger en engel alene i skoven” af Samuel Bjørk

| Simone Hagemann

Der hænger en engel alene i skovenTitel: “Der hænger en engel alene i skoven”
Forfatter(e): Samuel Bjørk
Serie: Serien om Mia Krüger og Holger Much #1
Sideantal: 464
Forlag: Rosinante
Udgivet: 13.6.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Stjerneefterforskeren Mia Krüger har forladt politiet. Hun har isoleret sig på en lille ø, hvor hun martres af fortiden og planlægger sit eget selvmord. Men da hendes gamle chef, den godmodige Holger Munch opsøger hende, overtales hun til at vende tilbage til politiet – bare så lang tid som det tager et opklare sagen om pigen i skoven. Men hun er kun den første. Det er en seriemorder, de jagter.

Da Mia Krüger opdager en forbindelse til en gammel, uopklaret sag om et kidnappet spædbarn, tager sagen en ny drejning. Er mordene en hævn over politiets uformåen dengang? Hvad er det morderen vil fortælle? Er der en kobling til den kristne sekt, der har slået sig ned på egnen?

Da Holger Munchs 6-årige barnebarn Marion bliver bortført, indser Mia, at morderens ondskabsfulde leg er personlig. Men hun indser ikke hvor personlig.

Hvor var den virkelig spændende, og ret svær at lægge fra sig! Starten var en smule langtrukken, og især kapitlerne med Mia kedede mig en smule i starten. Men jeg blev dog alligevel ret hurtigt fanget af historien, og omkring 50 sider inde fandt jeg den på ingen måder kedelig længere.

Bogen bliver fortalt fra adskillige synsvinkler, hvilket, jeg synes, fungerede virkelig godt. Det var med til at få historien til at fange mig endnu mere, og jeg var helt vild med, at man lærte så mange forskellige personer at kende. Også selvom man selvfølgelig ikke lærte alle helt så godt at kende som andre – det ville nemlig have været alt for meget.

Bogens historie var både ret forudsigelig og ret uforudsigelig – dog heldigvis mest uforudsigelig. Der var ting i historien, som jeg synes var ret lette at regne ud, men samtidig var der også en del ting, som jeg på ingen måder havde regnet ud, før de skete. Jeg synes bogen snød mig ret mange gange; forstået på den måde, at jeg flere gange var sikker på, jeg have regnet det hele ud, men på ingen måder rent faktisk havde det.

Bogens slutning har jeg ret blandede følelser om. Altså man får tingene opklaret, og jeg sad ikke tilbage med nogle spørgsmål, men jeg kunne godt have ønsket, at slutningen alligevel havde været en del anderledes. For det første følte jeg, den var en anelse kort og forhastet, og for det andet ville jeg gerne have haft, at de forskellige tråde i historien blev flettet lidt mere sammen – da jeg desværre lidt følte, at der var gået lidt let over at få skrevet slutningen på nogle af trådene.

Alt i alt var det dog på trods af en lidt langtrukken start og irriterende slutning en rigtig god krimi, som jeg virkelig nød læsningen af. Derudover glæder jeg mig meget til at læse mere om Holger og Mia, og i det hele taget at læse mere fra Bjørks hånd.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5