Konkurrence #5: “Jeg er Pilgrim” af Terry Hayes

Konkurrence #5På torsdag d. 7/4 udkommer “Jeg er pilgrim” af Terry Hayes. Det er en bog, jeg personligt kun selv har glædet mig til de sidste par uger, da jeg ganske enkelt ikke rigtig havde opdaget den før. Men til gengæld har jeg så også sukket virkelig meget over ventetiden siden, jeg opdagede bogens eksistens. Jeg læste nemlig bogens første 14 kapitler (‘Del 1’), hvilket I også kan gøre gratis lige her, og de gjorde mig virkelig hooked. Desuden kan man da heller ikke andet end at falde for bogens tagline, som lyder således:

“En krimigåde eskalerer til et nervepirrende, internationalt kapløb for at redde millioner af uskyldige liv.”

Man kan i hvert fald ikke, hvis man som jeg er ret glad for spændingsromaner. Bogen starter desuden ud som værende en krimi, som så udvikler sig til at være en thriller omhandlende et terrorangreb, der vil ramme hele verden. En beskrivelse som lyder både skræmmende, men også super relevant i forhold til hvad der sker i den virkelige verden i øjeblikket.

Synes du bogen lyder bare en smule interessant? Så smut over på bloggens Facebook-side, hvor jeg i øjeblikket udlodder hele to eksemplarer af den. Men skynd dig – konkurrencen slutter nemlig allerede tirsdag eftermiddag. Find konkurrencen her.

Glæder du dig til at læse bogen?

Nyt i reolen #45

#45Så er det book haul-tid igen! Selvom både bloggen og min læsning står en anelse stille for tiden, så betyder det bestemt ikke, at jeg ikke tilføjer nye bøger til min ellers totalt overfyldte reoler. Jeg er derfor også en del bagud med at vise jer, hvad jeg egentlig har tilføjet til min bogsamling i løbet af de sidste par måneder – men det skal nok komme på et tidspunkt.

Jeg er jo så heldig, at jeg får en masse skønne anmeldereksemplarer, men samtidig indeholder denne bunke af bøger også lidt bøger fra Bogbyttemarked, som blev afholdt for anden gang for nogle uger siden, og hvor jeg selvfølgelig var at finde endnu engang. Jeg elsker nemlig stadig virkelig idéen om, at bytte nogle af mine lidt mindre interessante bøger, til nogen jeg er mere begejstret for. Derudover har jeg købt én enkelt bog i løbet af den sidste måned – jep, du læste rigtigt! Kun én enkelt. Og så har Irene været så sød at give mig en lille gave, som jeg virkelig sætter pris på.

Selvom jeg faktisk kun har læst en enkelt af bøgerne i denne omgang, så er jeg vildt begejstret for at eje dem alle! Faktisk ville jeg lidt ønske, at jeg kunne læse dem alle sammen samtidig – det er jo helt enormt svært at vælge mellem dem.

  • Himmelnøglen af James Frey og Nils Johnson-Shelton. Anmeldereksemplar fra Bogreolen.dk.
  • Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman. Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Faldet af Anna Todd. Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Himlen ved mine fødder af Jandy Nelson. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Den som han peger på af Lauren Beukes.
  • Nobody af Neil Gaiman.
  • 61 timer af Lee Child.
  • Jeg er døden af Chris Carter. Anmeldereksemplar fra Jentas.
  • Jeg levede af Gayle Forman. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Mind games af Teri Terry. Anmeldereksemplar af Nyt Nordisk Forlag. (EDIT: Har lige opdaget, at jeg allerede har vist den frem før)
  • Jeg er her stadig af Clélie Avit. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • November 9 af Colleen Hoover.
  • Kærlighedsbreve til de døde af Ava Dellaira. Anmeldereksemplar fra Ordenes By.
  • The Secret of Ella and Micha af Jessica Sorensen.
  • En hjælpende hånd af Gillian Flynn. Anmeldereksemplar fra Gad.

Hvilke bøger har I tilføjet til jeres samling for nylig? Og hvilke bøger synes I, jeg skal læse først?