Tema: Krig #6

Titel: “Navy SEAL Team Six – han var en af verdens bedste soldater”
Forfatter(e): Howard E. Wasdin og Stephen Templin
Sideantal: 288
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udgivet: 17.10.2011

Når den amerikanske hær skal sende deres elite, sender de soldaterne i SEAL. Når SEAL sender deres elite, sender de Team Six. Det er en specialenhed, der arbejder i dybeste hemmelighed, når der er trusler fx i form af terror og gidseltagning. Det var en flok fra Team Six, der stod bag aktionen mod Osama bin Laden i foråret 2011.

Tidligere medlem af SEAL Team Six Howard Wasdin giver i sin nye bog et enestående indblik i, hvordan disse verdens skrappeste soldater bliver uddannet, og hvordan de opererer. Efter ekstrem træning blev Wasdin udvalgt til at være med i Team Six og deltog bl.a. i aktionen i Magadishu, hvor tingene gik grueligt galt for amerikanere, der mistede 18 mand. Wasdin blev hårdt såret og måtte forlade tjenesten. Han har imidlertid bevaret en tæt kontakt med det ekstreme militære miljø, og hans beretning er en af de mest detaljerede skildringer af livet blandt verdens bedste soldater nogensinde.

Alle, der var optaget af B.S.Christiansen og Jægerbogen, vil blive fascineret af bogen om Navy SEAL Team Six.

Titel: “En svær dag – en førstehåndsberetning om Navy SEAL missionen der dræbte Osama Bin Laden”
Forfatter(e): Mark Owen
Sideantal: 336
Forlag: People’s Press
Udgivet: 09.11.2012

Den sande historie om Bin Laden-missionen fortalt af en Navy Seal, der var med.

Navy SEAL-soldaten Mark Owen fra elitestyrken DEVGRU har været med på en stribe af det foregående tiårs mest dramatiske specialoperationer. I denne bog fortæller han hele sin historie. Om den strabadserende rekruttid i et korps, som forlanger det bedste af de bedste. Om et kammeratskab i skarp kamp, hvor man holder hinandens liv i hænderne. Og om det dramatiske og uforudsigelige hændelses forløb den nat i Abbottabad, da retfærdigheden indhentede Osama bin Laden.

Tema: Krig #5

Titel: “Jæger – i krig med eliten”
Forfatter(e): Thomas Rathsack
Sideantal: 303
Forlag: People’s Press
Udgivet: 02.10.2009

Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidential Unit Citation, som tildeles soldater, der har udvist helt usædvanligt heltemod ansigt til ansigt med fjendtlige tropper. Det skete i al ubemærkethed. Jægerkorpset fortæller ikke vidt og bredt om sine operationer.

Thomas Rathsack er i dag ex-jæger, og i denne bog fortæller han om sine år i Jægerkorpset. En tid, der har bragt ham i nærkontakt med det seneste årtis store internationale konflikter. En bog om og med en soldat, som i modsætning til en række kendte jægersoldater faktisk har været i skudlinjen.

Titel: “Kvindernes krig – en dansk soldats møde med Afghanistans kvinder”
Forfatter(e): Anne Cathrine Riebnitzsky
Sideantal: 288
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 25.03.2010

I Helmand får en dansk, kvindelig officer kontakt til de afghanske kvinder, der kæmper mod undertrykkelse, vold i hjemmet og Talibans rædselsregime. I det skjulte begynder de at arbejde sammen. Kvinderne får hjælp til at starte systuer og andre projekter. De internationale styrker er kvindernes eneste chance for at komme af med Taliban.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har efter 14 måneders ophold i Helmand skrevet en stærk, personlig beretning om kvindernes kamp for et bedre liv. Den er også en gribende beretning om at være kvindelig soldat i Afghanistan, om den altid nærværende risiko og om sorgen over faldne kammerater.

Kvindernes krig handler om en modig kvinde, der mødte Afghanistans undertrykte kvinder og kom hjem med en usædvanlig historie.

Tema: Krig #4

Titel: “I morgen angriber vi igen – Danmarks krig i Afghanistan”
Forfatter(e): Kim Hundevadt
Sideantal: 282
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 09.11.2010

Dette er historien om Danmarks krig i Afghanistan. En medrivende fortælling om dramatiske hændelser ved frontlinjen i Helmand, hvor danske soldater har kæmpet og dræbt og set kammerater falde i kampen mod Taleban. I efteråret 2007 drog hold 4 under ledelse af oberstløjtnant Kim Kristensen til Helmand. Få uger senere blev holdet kastet ud i en regulær angrebskrig og de hårdeste kampe, som danske soldater har deltaget i siden 1864.

Kim Hundevadt fulgte den historiske offensiv ved Helmand-floden på tæt hold. Han besøgte fronten tre gange, deltog i en række patruljer i floddalen, talte med lokale afghanere og interviewede de danske soldater ved krigens forreste linje. Denne bog er hovedsageligt baseret på deres barske og gribende beretninger. Forfatteren har også haft adgang til en række hemmeligt stemplede militære dokumenter. Sammen med de stærke frontberetninger giver bogen derfor en unik baggrund for at forstå krigen i Helmand.

Titel: “De danske tigre – med livet som indsats i Afghanistan”
Forfatter(e): Lars Ulslev Johannesen
Sideantal: 283
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 01.10.2009

Lars Ulslev Johannesen var øverste mand i den enhed, som var sendt til Afghanistan for at afløse briterne i Musa Qala. Det tog dog også længere tid end beregnet, for den danske enhed kom straks under beskydning – og da de endelig nåede frem gik det rigtig galt. Talebanerne var her og der og alle vegne. Englænderne kunne ikke komme ud, og det var svært at få hjælp. I næsten 2 måneder var danskerne under belejring, og det var

første gang danske soldater var i egentlig krig siden 1864. ”De danske tigre” er en øjenvidneskildring af første karat, fortalt med indsigt, intensitet og sans for detaljen – samt med en karakteristisk galgenhumor. Man er med bag sandsækkene og i mandskabsvognene. Det er med livet som indsats.

Tema: Krig #3

Titel: “Jeg er en hær”
Forfatter(e): Lars Husum
Sideantal: 304
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 08.10.2010

Jakob er en 27-årig premierløjtnant, der er glad for sit arbejde, for hæren forvirrer ham aldrig. Der giver alt mening. Det er alt det udenfor, der er forvirrende.

Jakob møder Lone på et diskotek. De bliver kærester, og Jakob lover at passe på Lone og hendes søn, Ask. Men det er et svært, når arbejdet sender Jakob til Bosnien og Afghanistan og efterlader Lone og Ask ubeskyttet i en verden, der er gået amok med krig, terror og bilister.

Jeg er en hær er en roman om de menneskelige og psykologiske aspekter ved at gå i krig og en kærlighedsroman om de helt store tab. Men det er også en historie om venskab, håb og ensomhed. Og om Liverpool Football Club, verdens bedste fodboldhold.

Titel: “Soldaten – i krig og kærlighed”
Forfatter(e): Rikke Hyldgaard
Sideantal: 256
Forlag: Jyllands-Postens Forlag
Udgivet: 29.09.2011

Jacob Christensen er 22 år, da han i 2010 udsendes til Afghanistan og den fremskudte lejr Budwan. Han er opfyldt af drømme om at afprøve sine soldaterfærdigheder. I Helmands ørken konfronteres han med død, lemlæstelse og svære betingelser og han må finde sin egen måde at klare udfordringerne på.  Forfatteren har interviewet og fulgt Jacob og hans nærmeste før, under og efter hans udsendelse. Det er der kommet en tankevækkende og hudløst ærlig bog ud af. Vi følger Jacobs forandring fra ung mand til krigsveteran og får indblik i de private kampe, han har kæmpet undervejs – som soldat og privatperson. SOLDATEN er en beretning om tvivl, trods og afmagt, men det er også en fortælling om venskab og om at magte livet. I tiåret for Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan er det også en historie om at blive mand i en generation, der sendes i krig.

Tema: Krig #2

Titel: “Krigens skiftende ansigt – slagmarkens forvandling fra 1. Verdenskrig til Irak”
Forfatter(e): Martin L. Van Creveld
Sideantal: 289
Forlag: Diorama
Udgivet: 22.04.2008

Spændende beretning om krigens hæsblæsende og uhyggelige forvandling igennem de seneste hundrede år. På én gang et fængslende stykke historie og et øjenåbnende kig dybt ind i de konflikter, der præger verden i dag. Vi følger med fra Flanderns skyttegrave og Normandiets strande – over Mellemøstens ørkenkrige, Koreakrigens kolde bjerge og Vietnams jungle – helt frem til Sydlibanon og Bagdad, hvor moderne hære kæmper en ofte forgæves kamp mod guerilla- og terrorgrupper. Vi kommer tæt på krigens hoved- og bipersoner og ind i tekniske nyskabelser som panserkøretøjer og ubåde sammen med de svedende mandskaber – og oplever både slagmarkens voldsomme forandring og den moderne krigs lidelser.

Titel: “Historien der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan”
Forfatter(e): Nagieb Khajas
Sideantal: 356
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 08.11.2011

Historien der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan er en dramatisk fortælling om den dansk-afghanske journalist Nagieb Khajas egne oplevelser i Afghanistan og hans journalistiske afdækning af en konflikt, som på trods af ni års krig stadig ikke er blevet vundet. Modsat de fleste vestlige journalister har Nagieb Khaja rejst rundt i de krigsplagede områder i Afghanistan uden at være embedded med militæret. Det har givet ham en unik og ufiltreret adgang til lokalbefolkningen og mulighed for at forstå, hvorfor flere afghanere er begyndt at støtte op om Taleban-bevægelsen.