Nyt i reolen #14

Da jeg var til bogbloggertræf i København, kom der lidt andre bøger med hjem, end dem jeg fik i goodiebaggen. Jeg havde nemlig købt en del bøger af Katja, da hun sorterede i sin reol, og solgte ud til en meget billig pris. Desuden gav den anden Katja bøger væk, som hun alligevel ikke får læst, og der var en god del blandt dem, som jeg synes virkede spændende. Rikke havde fundet ud af, hun havde to eksemplarer af The Night Circus af Erin Morgenstern, og spurgte derfor på Twitter, om der var én, der ville have den. Og jeg var hurtig til at slå til, da den skulle være rigtig god.