Weekend Reads #3: Uge 25

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Weekend Reads #3Jeg deltager jo pt. i #TBRTakedown. Dog vil jeg gerne indrømme, at det ikke går særlig godt. Faktisk har jeg endnu kun fået læst én bog. Min weekend skal derfor bruges til at klare mig bare en anelse bedre i det. Alle bøgerne på min TBR er jo nogle, som jeg virkelig gerne vil læse. Og som jeg egentlig også gerne vil nå igennem, før jeg snart tager på sommerferie.

Min #fredagsbog er derfor “Himlen brænder” af Line Kyed Knudsen, som jeg helt sikkert læser færdig i dag. Jeg vil nemlig virkelig gerne vide, hvad der kommer til at ske i den. Desuden er det sådan en bog, som jeg flyver igennem. Så det er faktisk lidt træls, at jeg ikke bare har taget mig sammen til at gøre det endnu.

Når jeg er færdig med den, ved jeg dog ikke helt, hvad jeg vil læse. Det står lidt mellem “London Road” af Samantha Young og “Over sløret” af Nicole Boyle Rødtnes. To bøger der er meget forskellige, og som jeg af den grund har svært ved at vælge mellem. Jeg kan nemlig ikke finde ud af, om jeg har lyst til at læse en kærlighedsroman eller dystopi. Jeg har dog en idé om, at det nok er “Over sløret”, der vinder. Men nu får vi at se.

Jeg er desuden så småt begyndt at læse “Slammed” af Colleen Hoover, og jeg er allerede virkelig begejstret. Jeg elsker personerne! Og bogens plot virker til at være ret interessant. Jeg kan derfor nok hellere ikke helt lade være med at læse lidt videre i den. Men det er jo også helt i orden, når bogen er god. Jeg håber i hvert fald på, at begejstringen for den fortsætter.

Hvad læser I i dag?

6 thoughts on “Weekend Reads #3: Uge 25

  1. Jeg er i gang med Captive Prince af C.S. Pacat som jeg regner med at blive færdig med i dag.
    Resten af weekenden står på Trudi Canavan, nærmere bestemt Magikerens Lærling 1-3.

  2. Jeg hepper på, at du får læst mere her i weekenden! Jeg læste intet i går, da jeg var til Copenhell, men jeg nåede da 25 sider her til formiddag. Om lidt skal jeg dog ud på festivalpladsen igen, så læsningen må vente til i morgen 🙂

    God weekend!

    Mvh.
    Den lille Bogblog

  3. Pyh, bliver en smule misundelig, når jeg ser så fin en weekendstak!
    Her bliver det desværre ikke til så meget læsning p.t., men jeg smuglæser lidt i ‘Summer Days & Summer Nights’, når muligheden byder sig. <3

    1. Desværre endte det med, at der heller ikke rigtig blev læst så meget i weekenden. Men nogle gange skal der jo også være plads til andre ting, og bøgerne venter jo heldigvis altid på, man vender tilbage 🙂

Skriv et svar til Piskeriset Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *