‘Tis the Season Book Tag

Julen er over os, og jeg er en lille glad julegris. Derfor vil jeg gerne skabe lidt ekstra julestemning her på bloggen. Jeg synes dog, det flyder over med konkurrencer på nettet, og derfor vil jeg lave noget lidt andet herinde – og istedet udlodde bøger resten af året. Hver søndag i advent vil der derfor istedet kunne findes et lille juletag herinde. Jeg tagger ikke nogen i det, da det jo er en begrænset periode. Men alle er selvfølgelig meget velkomne til også selv at besvare det. Dagens tag er fundet hos RichardMediaGeek.

1. Do you have a favorite Winter read?
Ikke sådan rigtig. Ideelt set læste jeg “Løven, heksen og garderobeskabet” af C. S. Lewis og hele “Harry Potter”-serien af J. K. Rowling hver vinter, men det sker desværre ikke. De er ellers helt perfekt som vinterlæsning – især til at holde humøret oppe på kolde og triste dage. Men ellers er vinteren et tidspunkt, hvor jeg gerne vil drømme mig lidt væk i min læsning.

2. Find a book with blue on the cover!
Her er “Winter Magic” af Abi Elphinstone jo helt perfekt! So here we go:

3. Find a book you’d use as the star on a Christmas tree?
Hm, for mig er alt andet end en stjerne i toppen af træet underligt. Men hvis jeg virkelig skulle vælge, så ville det nok være “Kaldet” af James Frey og Nils Johnson-Shelton. Den er jo trods alt guld, og ville derfor nok være det, jeg ville synes var pænest.

4. Pick one fictional place that would be perfect for a Winter vacation!
Narnia! Altså jeg ville bestemt heller ikke sige nej til en tur til Hogsmeade på en stille snevejrsdag. Men Narnia vil jeg altid forbinde med masse af sne og vinterhygge. Også selvom der jo er så meget vinter af en trist årsag. Men når jeg skulle besøge det, så ville der selvføgelig kun være vinter af gode grunde, og så skulle vi alle sammen hygge os med sneboldkamp i lygtens skær, hvorefter vi ville drikke varm te og kakao hos hr. Tumnus.

5. Pick one fictional character you’d take with you on your Winter vacation!
Jeg er sikker på, Ridge fra “Maybe Someday” af Colleen Hoover ville være perfekt selskab. Han er jo både virkelig sød, sjov og hot! Og så ville det da bestemt heller ikke gøre noget, hvis han tog guitaren frem og spillede for mig foran pejsen, som selvfølgelig findes i den lille hytte, vi ville holde vinterferie i.

6. Name one book on your Wishlist this year!
Jeg har lige udgivet et helt indlæg med mine boglige juleønsker. Dette finder du her. Men der er faktisk et punkt på min ønskeseddel, som ikke kom med i indlægget, da det er lidt løsere end de andre. Dette er punktet med alle udgivelser af Dennis Jürgensen, som jeg mangler i min samling. Det er efterhånden ikke super mange, jeg mangler, men dem jeg mangler er til gengæld udgået, og derfor ret svære at finde.

7. Favorite Holiday drink, treat, & movie?
Helst varm kakao (lavet på plantemælk) med masser af flødeskum og en bismarck stok, men af en eller anden grund kan min mave virkelig ikke lide det. Så istedet er det chai-te med risdrik og vaniljesukker. Hvilket jeg dog drikker hele året rundt. 😉 Af snack er det æbleskiver. Altid æbleskiver! Okay, og juleskum – hvilket jeg har spist alt for mange poser af allerede i år. Jeg ser faktisk ikke rigtig så mange julefilm og har f.eks. aldrig set hele Love Actually. Don’t kill me! Men de sekvenser jeg har set af den har bare ikke fanget mig. Til gengæld ser jeg gerne The Holiday og Die Hard. For ja, det er altså en julefilm. 😉 Jeg opsøger dog ikke rigtig selv filmene i juletiden – jeg ser dem mest bare, hvis nu jeg alligevel sidder foran TV’et, og de dukker op.

Har du en yndlings vinterbog?

2 thoughts on “‘Tis the Season Book Tag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *