“Sjælens pris” af Haidi Wigger Klaris

Titel: “Sjælens pris” / Forfatter(e): H. W. Klaris / Serie: Dæmonherskerens arving #3 / Sideantal:  278 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 21.10.2016 Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får  lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes.

Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en  gammel profeti går i opfyldelse.

Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.

Jeg havde glædet mig længe til “Sjælens pris”, da den forgående bog i serien sluttede med den ondeste cliffhanger. Der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg straks måtte begynde på den, da den landede i postkassen. Desværre kunne jeg dog ikke huske super meget af den tidligere bog, hvilket var lidt ærgerligt. Det viste sig dog, at det som sådan ikke var noget problem. Jo, jeg havde lidt svært ved at finde rundt i personerne, og fik vidst byttet lidt rundt på et par stykker. Men overordnet fungerede læseoplevelsen egentlig fint nok alligevel. Især fordi vi også møder nye personer i denne bog, som har en stor rolle for historien, og disse derfor kom lidt mere i fokus.

Selvom jeg startede på den stort set med det samme, den kom ind ad døren, så skulle der dog gå ret længe, inden jeg fik den læst færdig. For selvom bogen egentlig fangede mig ret godt, og jeg endte med at læse den meget hurtigt i løbet af de to dage, jeg rent faktisk læste i den, så var der desværre bare noget ved den som gjorde, at jeg aldrig blev helt hooked og vild med den. Jeg kan dog ikke helt finde hvorfor. For jeg synes bestemt ikke, det var en dårlig bog, og jeg fandt den egentlig også ret spændende, men alligevel skuffede den mig altså en del. Måske var det fordi, den handlede ret meget om dæmoner og selve Underverdenen, eller måske er jeg simpelthen bare vokset fra serien? Jeg ved det virkelig ikke, og det irriterer mig helt vildt. Jeg er nemlig så ked af, at jeg ikke nød den mere, end jeg gjorde.

Men ja, overordnet var historien ret spændende, og jeg kunne egentlig godt lide den drejning, den tog i anden halvdel af bogen. Her kom vi dog også lidt tilbage til noget af det, som jeg savnede i starten af bogen, hvilket jeg var ret glad for. Desuden synes jeg også, at bogen sådan set var en okay slutning på serien. Jeg følte i hvert fald ikke som sådan, jeg sad tilbage med nogle spørgsmål. Men på den anden side havde jeg det også fint med, det er den sidste bog i serien. Jeg vil nemlig gerne se, hvad Klaris ellers kan. Det skal dog ikke udelukke, at jeg godt kunne finde på at læse videre, hvis nu hun på et tidspunkt beslutter sig for at udvide serien. Hvilket slutningen lægger op til er en mulighed. Jeg kan jo egentlig ret godt lide Ally og slænget.

“Eliten” af Kiera Cass

ElitenTitel: “Eliten” / Forfatter(e): Kiera Cass / Serie: The Selection #2 / Sideantal: 411 / Forlag: Tellerup / Udgivet:  29.10.2014 / Læst på: Dansk

America har klaret sig igennem Udvælgelsens indledende runde og er sammen med fem andre piger gået videre til Eliten.

Hun er stadig forvirret over sine følelser for henholdsvis prins Maxon og Aspen. Da hun endelig føler sig sikker i et valg, vendes hele hendes verden på hovedet.

Samtidig bliver angrebene fra de to oprørsgrupper stadig mere hyppige, og America begynder at få en mistanke om hvad de er ude efter.

“Eliten” er andet bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Jeg var virkelig begejstret for ”Udvælgelsen”, og startede på denne bog stort set lige efter, jeg havde færdiglæst den første bog, da jeg bare måtte have mere. Jeg glædede mig derfor også virkelig meget til at læse ”Eliten”, men var alligevel også lidt nervøs for det; for hvad nu hvis den ville lide af det typiske ’ second-book syndrome’. Det gjorde den dog heldigvis ikke!

Faktisk skete der virkelig meget i denne bog, og samtidig var den proppet med masser af action. Hvilket var med til at gøre den virkelig spændende, og endnu engang gøre mig fuldstændig hooked på den. Jeg læste den i hvert fald hurtigt, og havde meget svært ved at lægge den fra mig. Desuden kom der rigtig mange nye spændende aspekter til historien, som jeg rigtig godt kunne lide.

I det hele taget var i historien i denne bog rigtig god, og jeg elskede hvordan den udviklede sig til at handle om meget mere end ’bare’ udvælgelsen, men at der selvfølgelig stadig var et ret stort fokus på denne. Dog kunne jeg godt have brugt, at der havde været lidt mindre trekantsdrama. Det var som sådan fint nok, at der er en love triangle, jeg synes bare, den til tider fik lidt for stort fokus. Især i forhold til hvor mange andre, og efter min mening mere interessante ting, der også sker i bogen.

Desuden var der dog desværre også et par steder i bogen, hvor America irriterede mig en smule. Det var ikke noget, som fik mig til at hade hende eller noget, men det trak læseoplevelsen en anelse ned. Især fordi det var tidspunkter, hvor jeg virkelig synes, hun tog nogle dumme beslutninger. Også selvom jeg inderst inde godt kunne forstå, hvorfor hun handlede, som hun gjorde. Desuden irriterede hendes ’jeg elsker dig – nej, nu elsker jeg en anden’ mig også en smule – det blev bare lidt for meget til tider. Især fordi jeg havde svært ved at se, at der overhovedet var et valg, hun skulle træffe. Jeg synes i hvert fald ikke, det er svært at finde ud af, hvem jeg synes, hun skal være sammen med – og som har fortjent hende mest.

Alt i alt var det en virkelig spændende bog, som jeg på alle måder nød at læse. Jeg startede derfor også på ”Den eneste ene” lige efter, at jeg læste denne bog færdig. Jeg kunne nemlig ikke stoppe, før jeg vidste, hvordan slutningen på (den originale) trilogi ville slutte.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

“Udvælgelsen” af Kiera Cass

UdvælgelsenTitel: “Udvælgelsen” / Forfatter(e): Kiera Cass / Serie: The Selection #1 / Sideantal: 432 / Forlag: Tellerup / Udgivet:  3.6.2014 / Læst på: Dansk

Den unge America Singer tilhører en af de lavere samfundsklasser i nationen Illéa.
Hendes familie lever på sultegrænsen. Derfor burde hun være lykkelig da hun inviteres til at deltage i Udvælgelsen hvor landets kronprins, for åbent kamera, vil vælge sin prinsesse blandt tilfældigt udtrukne piger.
Det er ikke en nem beslutning for America, da hun i det skjulte har en kæreste – men familiens økonomi tvinger hende dog til at deltage i lodtrækningen, og snart befinder hun sig i paladset omgivet af andre udvalgte piger.

Jeg har stort set kun hørt gode ting om denne bog, og var derfor også meget spændt på at læse den. Især fordi jeg er blevet spoilet på slutningen af serien, og derfor var ret sikker på, at jeg ikke ville være så begejstret for bogen. For den kunne trods alt ikke være super spændende, når jeg ved hvad trilogien ender med. Jeg havde dog lyst til at se, hvorfor bogen er så hypet – og det er jeg glad for. Jeg endte nemlig med at blive fuldstændig hooked!

Jeg elskede bogens koncept, og synes at dette og hele bogens univers var rigtig godt udtænkt. Det virkede i hvert fald meget ’virkeligt’, og som noget jeg egentlig godt kunne se ske i en eller anden form på et tidspunkt i fremtiden. Hele historien over hvordan bogens verden var blevet skabt virkede i hvert fald på mange måder ægte. Desuden elskede jeg hele idéen med, at Udvælgelsen på en måde er et realityshow, som hele nationen følger med i.

I det hele taget kunne jeg virkelig godt lide hele bogens historie, som fangede mig rigtig meget. Desuden nød jeg meget at læse den. Endvidere kunne jeg virkelig godt lide, at man lærte universet og America ret godt at kende, før Udvælgelsen som sådan rigtig kom i fokus. Jeg elskede i hvert fald at have en ret god baggrundsviden om det hele først.

Dog må jeg indrømme, at jeg ikke helt ’troede’ på forholdet mellem America og Maxon (prinsen). Det virkede meget hurtigt – det er trods alt de færreste, som kommer så tæt på en person, så hurtigt efter de har mødt hinanden. Især når den ene part har et ret dårligt syn på den anden part til at starte med. Det skal dog til bogens forsvar siges, at America faktisk kort kommer ind på dette emne i bogen, hvilket jeg ret godt kunne lide, og fik mig til at tro lidt mere på det.

Jeg har læst rigtig mange anmeldelser, hvor folk virkelig hader America, og synes hun er en af de mest irriterende hovedpersoner nogensinde. Noget jeg på ingen måder forstår. Jeg elskede hende i hvert fald! Hun virkede som en rigtig god person, der bekymrer sig om andre, men samtidig heller ikke er bange for at sige, hvad hun mener. Desuden fandt jeg hende i det hele taget meget stærk, og synes hun dealede mig alle de ting, der sker med hende i bogen rigtig godt – og på en meget relaterbar måde. Desuden bliver jeg lige nødt til at nævne Maxon, som jeg altså virkelig også elsker! Han virker bare så sød og uskyldig, og jeg hepper virkelig på ham. Dog ville jeg ønske, at vi så noget af historien fra hans synsvinkel, da jeg gerne ville lære ham endnu bedre at kende.

Alt i alt var det altså en virkelig god læseoplevelse! Jeg var fuldstændig hooked, og på trods af få ting, som irriterede mig en smule, så synes jeg virkelig, at bogen er rigtig godt skrevet. Der er derfor heller ingen tvivl om, at jeg straks begyndte på “Eliten” efterfølgende – jeg måtte nemlig have mere med det samme.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

“Skyggesider” af Christina Bonde

SkyggesiderTitel: “Skyggesider” / Forfatter(e):  Christina Bonde / Serie: – / Sideantal: 279 / Forlag:  TellerupUdgivet: 9.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Har du nogensinde forvekslet drømme med virkelighed?

Tricias tvillingesøster har begået selvmord.
Forældrene taler ikke om det, eller om den spiseforstyrrelse Tricia har levet med siden barndommen.

I et forsøg på at flygte fra virkeligheden finder Tricia trøst i fantasier om en mand.
Fantasierne udvikler sig til drømme, og da en mystisk flaske dukker op og drager hende med velvære,  trækkes Tricia længere og længere ind i en parallel opfattelse af virkeligheden.
Flere unge kvinder begår selvmord omkring hende, og snart må Tricia sande at det livstruende mareridt har diabolske rødder i hendes egen barndom.

Jeg startede ud med at have virkelig høje forventninger til ”Skyggesider” allerede før, den blev udgivet. Desværre nåede jeg ikke til den umiddelbart efter udgivelsen, og jeg kunne derfor se til mens, den fik flere og flere blandede anmeldelser. Nogle elskede den, mens andre virkelig ikke kunne fordrage den. Og det bekymrede mig en del – for hvad kunne dog få folk til at være så splittede over den? Der var dog ingen tvivl om, at læses det skulle den. Uanset splittede anmeldelser eller ej. Jeg kunne jo virkelig godt lide Bondes sprog i ”Nattens Sanger”, og så kunne denne vel ikke være helt dårlig?

Jeg gav mig dog i kast med den uden de store forventninger, og det tror jeg egentlig var meget godt. Ikke fordi den var dårlig, men fordi den trods alt efter min mening ikke helt var på niveau med ”Nattens Sanger”, som var det eneste fra Bonde, jeg kunne sammenligne med. Jeg var dog noget nervøs, da jeg omkring 20% inde i bogen stadig ikke følte mig helt fanget. Mest af alt følte jeg mig komplet forvirret, og jeg syntes virkelig, at bogen var underlig.

Og underlig? Det var bogen virkelig! Men på en virkelig god måde som efterlod mig med en følelse af, at have læst noget, jeg aldrig havde læst før, og nok aldrig kom til igen. Bogens historie var nemlig så unik, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Og selvom historien egentlig var virkelig langt ude, så var der alligevel også et eller andet troværdigt ved den, som gav mig kuldegysninger indimellem.

Jeg hørte store dele af bogen som lydbog, og jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke lagde særlig meget mærke til selve sproget i den. Det faldt nemlig ret meget i baggrund for fortællingen, hvilket dog bestemt ikke gjorde mig noget. Bogens historie var nemlig super spændende, og jeg elskede, hvordan den blandede flere forskellige genrer. Jeg var i hvert fald hooked efter de 20%, og havde meget svært ved ikke bare lige at lytte til endnu et kapitel.

Jeg kan se i bogen, at Tricias drømme er markeret med kursiv, hvilket jeg gætter på er for at gøre læseoplevelsen mindre forvirrende. Men jeg kunne egentlig godt lide, at lydbogen var med til at forvirre mig endnu mere, for det gav sådan en god effekt. Jeg synes i hvert fald, at lydbogen var med til at skabe en god dynamik til bogen – så jeg vil klart anbefale at give denne et lyt. Men jeg vil dog også anbefale, at man læser lidt i selve bogen. Især hvis man til tider bliver lidt for forvirret.

Alt i alt var det en meget forvirrende og ret så underlig bog, men det var samtidig også en virkelig unik læseoplevelse, som jeg er glad for at have oplevet. Desuden kan jeg helt sikkert anbefale bogen. Især hvis man gerne vil prøve at læse noget, der er en smule anderledes.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

“Geminiderne” af Nanna Foss

GeminiderneTitel: “Geminiderne” / Forfatter(e): Nanna Foss / Serie: Spektrum #2 / Sideantal: 656 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 17.11.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Jeg vil ikke tænke på ham.
Jeg VIL ikke!
Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes?
Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig.
Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.
Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?”

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem … og hvorfor.
Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse.

Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden.
Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje.
Snart opdager de at der er andre ligesom dem.
Men hvem kan de stole på?

Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid …

Jeg kunne ret godt lide ”Leoniderne”, men den blæste mig ikke fuldkommen bagover. Det var som om, den manglede et eller andet, før jeg kunne blive helt hooked på både historien og universet. Hvad det var er jeg dog ikke sikker på, men jeg er til gengæld sikker på, at ”Geminiderne” havde det. Den blæste mig nemlig endnu mere bagover, end jeg overhovedet nogensinde havde drømt om, at serien ville kunne gøre. Faktisk beskrev jeg bogen som værende: ”Så fucking fantastik!!” umiddelbart efter min læsning af den på Goodreads. Og sådan har jeg det stadig! Det er virkelig på alle måder en helt fantastisk og ikke mindst super fed bog.

Bogens historie er for vild! Der sker simpelthen så mange ting, og man lærer utrolig meget nyt om både personerne og universet. Hvilket jeg virkelig elskede. Foss har nemlig skabt en meget unik historie, og et univers som jeg slet ikke kan få nok af. Jeg vil hele tiden vide mere, og hvis det var muligt, så ville jeg dykke ned i universet og udforske det bid for bid. Især fordi hele universet virker enormt gennemtænkt, og jeg er sikker på, at hver eneste detalje har en betydning for den overordnede historie. Det virker i hvert fald som om, der altid er en plan med det hele, hvilket er super fedt, og samtidig også meget motiverende for hele tiden af læse videre.

Pi er hovedpersonen i denne bog, hvilket jeg frygtede en anelse. Jeg var nemlig bange for, at det ikke rigtig ville være det samme, når vi pludselig skulle opleve det hele fra en andens synsvinkel. Men Pi var sådan en spændende hovedperson, og der gik ikke mere end et par enkelte kapitler før, jeg slet ikke kunne have forestillet mig andet, end at hun selvfølgelig skulle fortælle denne del af historien. Desuden var det så fedt at komme til at opleve sammenspillet mellem Pi og Noah på helt tæt hånd. Det var dog ikke kun Pi jeg elskede – faktisk var det hver eneste person i bogen. Også Noah, selvom han til tider var en anelse træls – men det gav egentlig ret god mening for mig, at han var sådan.

Bogen tager rigtig mange forskellige og ikke mindst uventede drejninger. Det var som om, at hver gang jeg troede, at nu havde jeg en fornemmelse af, hvor det hele bar hen, så skiftede historien retning. Og det kunne jeg også rigtig godt lide. Det gav nemlig også en hel del spænding til bogen. Desuden er bogen proppet med humor, hvilket jeg elskede. Det gav den nemlig også et rigtig godt ekstra element, og jeg nød sådan alle de steder, hvor den fik mig til at grine højlydt.

Alt i alt elskede jeg virkelig historien, personerne og universet – ja, fakisk elskede jeg virkelig det hele. Det er uden tvivl en ny yndlingsbog, og jeg kunne muligvis godt gå hen og blive helt besat af serien. Pt. har jeg i hvert fald meget svært ved at vente på den næste bog.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5