Weekend Reads #19: Uge 14

7. april 20177. april 2017 | Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Weekenden lurer for de fleste lige rundt om hjørnet, og det er derfor på tide at få fortalt lidt om mine weekendplaner. Jeg har stadig fri om fredagen, og min weekend er derfor allerede begyndt. Hvilket jeg er virkelig glad for. Jeg er nemlig inde i en periode, hvor jeg er virkelig træt, så i dag foregår derfor også i langsomt tempo. Jeg har brugt det meste af formiddagen i sengen med “Vejen til Panteon” af Boris Hansen, og sådan regner jeg også med at tilbringe resten af dagen. Måske dog lige med et par afstikkere ud på altanen, så jeg kan nyde det skønne vejr.

Ordkraft er startet i dag, og eftersom jeg bor i Aalborg, så burde jeg smutte forbi. Det har jeg dog ikke rigtig tænkt mig, da programmet virkelig ikke siger mig noget i år. Desuden må jeg indrømme, at størrelsen på min mave efterhånden gør, at jeg helst holder mig væk fra steder med mange mennesker. Til gengæld skal jeg et smut forbi mit lokale bibliotek i morgen, så jeg kan få hentet lidt reserverede materialer til mine eksamensopgaver. Og i forbindelse med det, så tænker jeg at tage et kig på et loppemarked, som befinder sig i samme bygning. Derudover har jeg dog ikke rigtig nogle faste planer. Jeg skal have skrevet lidt opgave, gjort rent og forberedt lidt blogindlæg. Men der bliver helt sikkert også tid til lidt mere læsning.

Jeg påtænker at læse “Vejen til Panteon” færdig i løbet af i dag, og jeg har derfor udvalgt to andre bøger, som skal holde mig med selskab i weekenden. Først og fremmest er jeg i gang med “Den kroniske uskyld” af Klaus Rifbjerg. En bog der virkelig ikke siger mig det store, men som jeg er for stædig til ikke at læse færdig. Jeg håber derfor på, jeg kan få læst et par kapitler mere i løbet af i morgen og søndag. Mit hovedprojekt for læsningen i weekenden er derfor “Minus Iris” af Natasha Farrant. Det er nemlig en bog, jeg har hørt så meget godt om, så nu skal jeg altså have den læst. Desuden tror jeg, sproget er ret let, og det er en stor bonus, når energiniveauet ikke er så højt.

Hvad skal I lave i weekenden?

Weekend Reads #18: Uge 13

31. marts 2017 | Simone Hagemann

Jeg er ved at være nogenlunde ovre min forkølelse, og hvor er det altså rart! Især fordi det betyder, at min hjerne også er begyndt at fungere en smule bedre igen. Altså så meget den nu kan, når jeg samtidig også er ramt af forfærdelig graviditetshjerne. 😉 Det betyder dog også, at jeg virkelig ikke kan udskyde eksamen længere, og jeg derfor skal bruge en del af weekenden på at få planlagt mine to eksamensopgaver. Hvilket jeg regner med, kommer til at optage en god del af min tid. Desuden er det som om, lejligheden ikke gør sig selv ren og tager opvasken, så det må nok også hellere ordnes i weekenden.

Det gode ved rengøring og andre huslige pligter er dog, at de fungerer fantastisk med en lydbog i ørene. Jeg lytter pt. til “Stalker” af Michella Rasmussen, men har under én time tilbage, og regner derfor allerede med at få den lyttet færdig i dag. Derefter tænker jeg at starte på “Girl Online #3 – Går solo” af Zoe Sugg. Den serie plejer nemlig at være rigtig god som lydbog, og samtidig er det tilpas let til rengøring. Jeg vil dog også gerne læse lidt i en fysisk bog, og her tænker jeg, det bliver “99 dage” af Katie Cotugno. Den startede jeg nemlig allerede på engang sidste sommer, og jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg ikke har fået læst videre i den. Så nu skal det altså være.

Hvad skal I lave og læse i weekenden? Måske der er nogen, der skal bruge weekenden i Horsens? I så fald håber jeg, I får en rigtig god Krimimesse!

“Måske” af Dennis Jürgensen

28. marts 201728. marts 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Måske” / Forfatter(e): Dennis Jürgensen / Serie: – / Sideantal: 202 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 1994 / Læst på: Dansk

Et af de områder, hvor jeg indtil nu ikke har skrevet særlig meget, er science fiction og fremtidshistorier. Ikke fordi det skorter på ideer. Dem har jeg masser af, men enten har tiden ikke været der eller også har jeg ikke.

På samme måde er det med fremtiden. Vi har den konstant foran os som en luftspejling på en varm sommerdag. Vi kan række ud efter den, men aldrig nå den før den opløses og bliver til nutid. Det øjeblik vi lever i. Og snart er den fortid og historie bag os.

Måske er tre fortællinger som på hver sin måde forsøger at give et bud på, hvordan en nær eller mere fjern fremtid kan komme til at tage sig ud. Det bliver måske aldrig som disse historier foreslår, men ét er sikkert: Hvad der var fremtid i går, vil uvægerligt være historie i morgen. Måske.

Jeg havde ingen forventninger til denne bog overhovedet. Eller jo, det er jo Jürgensen, så jeg forventede lidt at kunne lide den, men det var så også det eneste. Jeg vidste nemlig intet om, hvad den handlede om, og har aldrig hørt nogens mening om den. Derfor viste jeg heller ikke noget om, at dette egentlig var en samling af tre noveller, før jeg gik i gang med bogen. Og selvom jeg måske ikke lige havde aller mest lyst til at læse noveller på det givne tidspunkt, så fungerede de ret godt for mig. Men de føltes så også meget som små korte og ikke mindst fuldendte historier. Men som alle novellesamlinger var der historier, jeg ikke var helt så vild med, og nogle som jeg ville ønske havde været længere.

Bogens tema er sci-fi, og det var især dette, som fik mig til at ønske, at historierne havde været længere – ja, jeg havde nok alligevel helst set, at hver enkelt novelle havde været en hel bog. Der var nemlig så mange spændende aspekter til dem, som jeg ville ønske Jürgensen havde beskæftiget sig mere med, end selve novelleformatet tillod. Historierne var nemlig overordnet meget interessante, selvom jeg især synes, den første historien var en smule kedelig. Misforstå mig ikke; jeg elskede selve temeaet i historien, jeg synes bare ikke, at selve historien var så spændende, og samtidig havde jeg svært ved at holde af hovedpersonen. De to andre historien kunne jeg dog meget godt lide, og de var også rigtig spændende. Det var dog især nr. to historie, som jeg virkelig tænker tilbage på, når jeg tænker på novellesamlingen.

Desuden var historierne virkelig interessante, fordi det stadig (eller netop især) er emner, som man har meget stort fokus på. Ja, faktisk var jeg ret overrasket over, hvor meget historierne egentlig lignede noget, som kunne havde været skrevet den dag i dag og stadig være super aktuelle. Alt i alt var det altså en fin læseoplevelse. Det var på ingen måde min yndlingsbog, men jeg nød alligevel at læse novellerne, som jeg alle fandt forholdsvis interessante.

“Den eneste ene” af Kiera Cass

9. marts 20177. marts 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Den eneste ene” / Forfatter(e): Kiera Cass / Serie: The Selection, #3 / Sideantal: 412 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 14.5.2015 / Læst på: Dansk

America har fået lov at blive i Udvælgelsen, men det er på et hængende hår. Kong Clarkson lægger ikke skjul på at han ønsker hende ude af Udvælgelsen da han ser hende som en trussel. Det gør det ikke nemmere at hverken hun eller Maxon er klar til at bekende deres kærlighed, og Aspen og Kriss stadig spøger imellem dem. Samtidig skifter begge oprørsgrupper taktik, og volden optrappes. Både på slottet og i Illéa.

Den Eneste Ene er tredje bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Så blev det tid til tredje bog i serien, og nøj hvor var jeg spændt på den. Især fordi den jo originalt skulle have været slutningen på trilogien (og i princippet også stadig er dette), og den derfor uden tvivl måtte indeholde en masse spændende scener samt svare på nogle af de spørgsmål, jeg har siddet med i løbet af serien. Og den var uden tvivl lige så god, som jeg havde forventet! I det hele taget var det en perfekt afslutning på trilogien.

Jeg synes, at ”Eliten” var virkelig spændende og action fyldt, men det var virkelig intet ift. denne bog! Der var så mange fede action scener, og spændingsniveauet lå i det hele taget ret højt hele vejen igennem. Både fordi jeg virkelig gerne ville vide, hvad der kom til at ske med udvælgelsen, men også fordi jeg var meget interesseret i at finde ud af, hvad der ville ske med historiedelen omkring omrørerne og verdenen i det hele taget. Desuden skete der bare så mange ting i denne bog, som gjorde at jeg ikke kunne lægge den fra mig, fordi jeg måtte have trådene flettet sammen, og se hvad der ville ske.

Jeg er desuden virkelig vild med, hvor mange forskellige aspekter denne bog (og serien i det hele taget) indeholder. Da jeg begyndte på den, var jeg ovebevist om, at den mest ville handle om kærlighed og piger i smukke kjoler; og selvom den i høj grad også gør det, så er der også bare så meget andet til den. Jeg er f.eks. især vild med, hvor stort et fokus der er på venskab, familie, ligeværdighed og det at tro på sig selv og sine værdier uanset hvad – hvilket jeg også især synes kom til udtryk i denne bog. Dog var jeg endnu engang lidt irriteret over, hvor meget trekantsdramaet fyldte i handlingen – der var bare til tider et lidt for stort fokus på det ift., hvad der ellers skete i historien.

Derudover følte jeg, at jeg kom ret dybt ind under huden på alle de piger, der var tilbage i Eliten, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. I det hele taget følte jeg faktisk, at man kom til at lære så mange flere personer meget bedre at kende i denne bog, hvilket var en fantastisk udvikling. Især fordi det ikke som sådan var noget, jeg havde forventet ville ske i den tredje bog.

Jeg er jo desuden som nævnt i min anmeldelse af ”Udvælgelsen” blevet spoilet på, hvordan denne bog ville ende. Men det gjorde på ingen måder noget! Der skete nemlig så mange ting i denne bog, som jeg på ingen måder havde set komme eller regnet ud på forhånd – og faktisk sad jeg flere gange og overvejede, om jeg måske ikke var blevet spoilet alligevel. Jeg havde nemlig svært ved at se, hvordan bogen skulle kunne slutte således; men jeg er uendeligt glad for, at slutningen var som den var – også selvom jeg gerne ville have læst endnu mere.

Alt i alt var det altså en virkelig skøn afslutning på trilogien, som jeg på ingen måder kunne have ønsket mig anderledes. Heller ikke selvom jeg gerne ville have læst meget mere om, hvad der egentlig kom til at ske efter denne bogs slutning – men måske der er noget om dette i bog nr. 4? Det håber jeg i hvert fald på!

“Den sorte dæmon” af Jon Rex Laugen

7. marts 20171. marts 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Den sorte dæmon” / Forfatter(e): Jon Rex Laugen / Serie: Sebastian og vennerne #3 / Sideantal: 407 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 24.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sommerferien er slut. Sebastian og hans stedsøster Liva vender tilbage fra sydens varme, nøddebrune og med solbleget hår.

Heldigvis starter skoleåret med lejrtur. Men turen bliver brat afbrudt af en frygtelig ulykke, og hele Sebastians verden bliver revet i stykker.

Samtidig begynder han at få mærkelige drømme. Nat efter nat besøger han en dreng og en pige i en fremmed verden af kærlighed, ondskab og død.

Men uhyggen hjemsøger ham ikke kun i fantasien. Han bliver forfulgt af en mystisk fremmed med klare, blå øjne.

Sebastian og Liva bliver hvirvlet ind i et dødeligt spil. De må finde al deres mod og vilje frem, men er det nok til at overvinde det onde som jager dem?

Jeg er helt enormt begejstret for Laugens forfatterskab, og denne bog gjorde det bare endnu tydeligere for mig, hvor god han er til at skrive. Jeg var ellers en smule nervøs i starten af bogen, da den virkede til at være ret anderledes i forhold til hans to andre bøger i serien. Og det vil jeg egentlig også sige, den var. Der er mange af de samme elementer som fra de tidligere bøger, men samtidig føles denne ret unik i forhold til de andre. Hvilket efter min mening kun er en rigtig god ting.

Bogen er på en måde inddelt i to historier; historien om Sebastian og vennerne, og så historien i de drømme, Sebastian har. Noget jeg synes fungerede helt perfekt og faktisk over al forventning. Hovedhistorien handler selvfølgelig om Sebastian, og alle de utrolige ting, han endnu engang kommer ud for. For ja, det er virkelig ikke så lidt i denne bog. Hvilket nok også siger ret meget i forhold til, hvad han har oplevet i de tidligere bøger. Der sker nemlig crazy ting. Den anden historie udfolder sig lige så langsomt gennem Sebastians drømme, hvilket gør den utrolig spændende. Især fordi man kun får brudstykker af historien, og der derfor er rig mulighed for at sidde og gætte. Noget jeg sætter rigtig stor pris på. De to historier bliver desuden flettet sammen på en måde, som virkede meget realistisk. Jeg synes i hvert fald, det gav rigtig god mening, og var også med til at gøre mig endnu mere begejstret for bogen.

Selvom jeg var virkelig vild med bogen, så har dog to mindre problemer med den. Først og fremmest synes jeg, at slutningen virkede lidt for let. Jeg forstår godt, hvorfor Laugen har sluttet den, som han har. Men hvor ville jeg faktisk ønske, han havde sluttet den lidt tidligere i historien. Det kunne nemlig havde givet sådan en stærk slutning, omend jeg nok også ville have hadet ham lidt for det. 😉 Derudover synes jeg lidt, at folk rundt om Sebastian tager lidt for let på alt, hvad der sker. Jeg forstår sådan set godt, at han måske ikke er super overrasket over tingenes gang. Han har jo trods alt oplevet en del andre utrolige ting. Men jeg forstår f.eks. ikke helt, hvordan Liva kan tage det hele så roligt, og bare tro på alt han fortæller. Det ville jeg i hvert fald ikke selv. Faktisk ville jeg nok gå rimelig meget i panik. Det er dog mindre detaljer, og ikke som sådan noget, der gør så meget i forhold til min overordnede læseoplevelse.

Alt i alt var det altså en virkelig fed læseoplevelse med masser af spænding, action og gys. Og det er helt sikkert, at jeg allerede glæder mig til at læse meget mere fra Laugens hånd. Jeg er nemlig sikker på, det kun kan være godt! Desuden håber jeg meget på, der kommer flere bøger om Sebastian og vennerne. Jeg er nemlig ikke rigtig klar til at sige farvel.