Lovebooks

“Det ender med os” af Colleen Hoover

| Simone Hagemann

Titel: “Det ender med os” / Forfatter(e): Colleen Hoover / Serie: – / Sideantal: 409 / Forlag: Lovebooks / Udgivet: 30.5.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt.

Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Lily har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud, og Lily er lykkelig. Alligevel er der noget ved Ryle, der giver skår i glæden – og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og ryle har opbygget sammen.

Det er altid en kæmpe fornøjelse at læse noget af Hoover, men denne gang var det så meget mere end bare det. Jeg kendte ikke til bogens handling på forhånd, og det er jeg virkelig glad for. Det gjorde nemlig, at jeg kunne lade mig opsluge fuldstændig og bare blive ført med af historien, uden hele tiden at tænke på, hvornår det og det ville ske. Faktisk kende jeg ikke engang til bogens overordnede tema, og jeg blev derfor ret overrasket over, hvor hård en bog det er. Man kan nemlig tydeligt mærke, at det er en meget personlig fortælling, og det gjorde bare læseoplevelsen endnu mere betydningsfuld.

“Alle mennesker begår fejl. Et menneskes karakter bestemmes ikke af de fejltagelser, vi begår, men af hvordan vi bruger fejltagelserne, så vi lærer noget af dem i stedet for at bruge dem som undskyldninger.”

“Det ender med os” var derfor også på mange måder en overvældende læseoplevelse. Men på den absolutte bedste måde. Jeg ville i hvert fald ikke havde ønsket det anderledes. Den var hård at læse, men samtidig er det også en helt fantastisk vigtig bog, som virkelig viste, hvor god en forfatter Hoover er. Jeg er i hvert fald sikker på, at det er noget af det bedste, jeg nogensinde kommer til at læse fra Hoovers hånd. Eller fra alle for den sags skyld. Den strøg derfor også straks ind på listen over yndlingsbøger, så snart jeg havde vendt den sidste side.

“Bare fordi et menneske gør én ondt, betyder det ikke, at man bare kan holde op med at elske vedkommende.”

Selvom bogen er hård læsning, så bød den dog også på både glæde og smil. Og masser af kærlighed – også af den gode slags, selvom bogen egentlig mest omhandler, når kærlighed gør ondt. “Det ender med os” fik mig derfor også både til at grine og græde og til både at hade inderligt men også elske med hele mit hjerte. Også selvom bogen netop adskillige gange knuste mit hjerte fuldstændig, for det kunne ikke havde været anderledes.

Jeg kan derfor helt klart også anbefale “Det ender med os” på det kraftigste. Dog synes jeg, du skal gå ind til den uden kendskab til handlingen på forhånd. Du behøver nemlig ikke at vide andet end, at du skal være klar på at blive blæst fuldkommen bagover. Og huske masser af Kleenex!

Weekend Reads #20: Uge 15

| Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Fredagen er startet med, at jeg har taget færgen til Lolland. Den er dermed også startet med, at jeg har lyttet til lidt af “Faldet” af S. K. Tremayne. Lydbøger er jo helt perfekte til transport – især når man, som jeg, meget let bliver transportsyg. På den måde kan man jo alligevel udnytte transporttiden til læsningen. Jeg er taget til Lolland, da jeg skal passe hus og hunde for min svigermor den næste uge. Jeg regner derfor heller ikke med, det bliver til meget mere læsning i dag.

Til gengæld regner jeg med, at en del af weekenden skal bruges i selskab med en bog. Jeg fik nemlig “Vores kemiske hjerter” af Krystal Sutherland ind ad døren tidligere på ugen, og den er jeg super begejstret for at læse. Derfor kan jeg helt sikkert ikke udskyde den længere. Udover denne skal jeg dog helt klart også have læst videre i “Den kroniske uskyld” af Klaus Rifbjerg. Den keder mig helt vildt, og min læsning af den går derfor helt vildt langsomt. Jeg er dog lige over halvvejs i den, og jeg kan dermed heller ikke få mig selv til at droppe den. Men hvor glæder jeg mig altså helt vildt til, at den er læst færdig.

Hvad skal I læse i løbet af Påsken?

Weekend Reads #16: Uge 10

| Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Så blev det fredag endnu engang, og hvor er det altså en skøn start på weekenden. Solen skinner, fuglene kvidrer og himlen er blå. Kunne man ønske sig mere? Jeg har indtil videre hovedsageligt brugt dagen på at få taget lidt billeder til bloggen og Instagram. Man må jo udnytte det gode lys, nu det er her. 😉 Men det er da også allerede blevet til en smule læsning. Jeg startede nemlig dagen med at færdiglæse “George” af Alex Gino, som jeg startede på i går, og så har jeg fået lyttet lidt til “Faldet” af Anna Todd, mens jeg har taget billeder.

I weekenden håber jeg på, at få lyttet lidt videre i “Faldet”, og samtidig vil jeg gerne have læst “Læseren i morgentoget” af Jean-Paul Didierlaurent”, da den skal afleveres på biblioteket igen i næste uge. Desuden må det efterhånden være på tide, jeg får læst “Ti små åndedrag” af K. A. Tucker færdig. Jeg kan nemlig ret godt lide den indtil videre, så det er lidt for dårligt, jeg endnu ikke er færdig med den. Ydermere håber jeg på at starte på “Gennem sløret” af Nicole Boyle Rødtnes, hvis jeg får tid. Jeg faldt nemlig over den på biblioteket i går, og jeg glæder mig sådan til at se, hvordan trilogien slutter.

Hvad læser I på denne skønne solskinsdag?

Weekend Reads #15: Uge 9

| Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Fredag, fredag, fredag! Jep, nogen herhjemme er virkelig glad for, det endnu engang er blevet weekend. Eller altså faktisk startede min weekend i går, hvilket den har gjort hele semesteret. Jeg har nemlig fri om fredagen. Jeg ser dog alligevel ikke helt fredag som en fridag, da det typisk er den dag, jeg bruger på at få ordnet praktiske ting og læst lidt op til den kommende uge. Denne fredag er dog lidt en undtagelse. Mine forældre er nemlig på besøg, og dagen bliver derfor selvfølgelig hovedsageligt brugt i deres selskab. Jeg regner derfor heller ikke med, jeg når at få læst super meget i weekenden, men mon ikke det bliver til en smule alligevel? Jeg har i hvert fald allerede fået læst/lyttet til en del i løbet af formiddagen. Således er jeg netop lige blevet færdig med at lytte til “Enken” af Fiona Barton.

Jeg ved derfor ikke helt, hvad jeg skal læse i løbet af weekenden, hvis jeg når noget. Mine eneste planer var nemlig, at jeg ville få hørt “Enken” færdig. Jeg tænker dog, jeg skal have læst lidt videre i “Ti små åndedrag” af K. A. Tucker, da jeg desværre ikke har nået så meget længere i den siden sidste uge. Derudover kan jeg nok heller ikke holde mig væk fra “Mordoffer” af Chris Carter, som jeg har opdaget allerede er på Mofibo. Jeg ville ellers have gemt lidt på den, men det er jo svært ikke at starte, når det er nyt fra Carter. Ydermere skal jeg have startet på en ny lydbog, da jeg lige har genopdaget glæden ved mediet igen. Jeg ved dog pt. ikke rigtig, hvad jeg vælger. Det afhænger nok ret meget af mit humør, og det jeg lige støder på, når jeg om et øjeblik scroller Mofibo igennem.

Hvad skal I læse i weekenden?

“Skrøbelige skønhed” af Amy Harmon

| Simone Hagemann

Titel: “Skrøbelige skønhed” / Forfatter(e): Amy Harmon / Serie: – / Sideantal: 370 / Forlag: Lovebooks / Udgivet: 13.2.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fern har været forelsket i Ambrose, så længe hun kan huske. Han er smuk og uopnåelig, den ubesejrede stjerne på skolens brydehold. Hun er klassens stille pige, en dagdrømmer og en bogorm.

Men da Ambrose efter high school drager i krig i Irak og vender hjem med ar på krop og sjæl, er rollerne pludselig byttet om: Fern er ikke længere den grimme ælling, hun engang var, og Ambrose har mistet sin skønhed i krigen.

Kan Fern nu hjælpe Ambrose tilbage til livet, og kan hun omsider vinde hans hjerte?

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige om “Skrøbelige skønhed”. Jeg troede, det ville være en bog, jeg ville komme til at elske, men da jeg var halvvejs, var jeg endnu ikke blevet blæst bagover, og det bekymrede mig ret meget. Jeg troede nemlig ikke på, den ville kunne nå det, og egentlig opdagede jeg heller ikke, at den gjorde det – men jeg er ret sikker på, at det var lige præcis det, den gjorde alligevel. Det er ikke sådan en bog, man knuselsker fra side et. Den kryber i stedet langsomt ind på én, og pludselig kan man ikke forstå, hvordan man har kunne leve uden at læse den så længe.

“Jeg tror, det betyder, at vi ikke forstår alting, og det kommer vi heller ikke til. Måske bliver vores hvorfor ikke besvaret her. Ikke fordi der ikke er svar, men fordi vi ikke ville forstå svarene, selv hvis vi havde dem”

Historien mødte ikke helt mine forventninger, da bogen startede et helt andet sted, end jeg havde forventet af den. Hvilket nok var det, der forvirrede mine følelser omkring den lidt. Det var nemlig ikke en dårlig start, og jeg forstår fuldkommen, hvorfor den starter der og ikke senere i historien. Og det kom jeg til at elske den for. I og med den startede meget tidligere i historien, end jeg troede, oplevede jeg nemlig en kæmpe udvikling, som jeg ellers ikke tror ville havde været lige så tydelig. Først og fremmest udviklede personerne sig virkelig meget igennem historien, og ligeledes gjorde både venskaber og romancer også. Hvilket gjorde at især kærlighedshistorien kom til at føles ægte og på ingen måde insta-lovey. Noget som er ret vigtigt for historien.

“[..]det er det fantastiske ved venskaber. Det handler ikke om at være perfekt, og det handler heller ikke om, at gøre sig fortjent til noget.”

Det er en bog, jeg er sikker på, der vil sidde fast i mig længe, og jeg havde det ret svært med at den sluttede. Jeg ville nemlig så gerne have læst endnu mere. Når det er sagt, så sluttede den dog på en helt perfekt måde, og jeg følte, jeg fik lige præcis det af slutningen, som jeg havde håbet på. Jeg har bare ret svært ved at sige farvel til bogens personer, som jeg føler, jeg er kommet så tæt på. Især fordi jeg følte, at jeg lærte dem at kende lidt efter lidt, hvilket også gav mig en meget ægte følelse.

“Det er ikke hjertesorg, hvis der ikke har været glæde. Jeg ville ikke føle det som et tab, hvis ikke der havde været kærlighed.”

Faktisk følte jeg lidt, at personerne virkede meget flade i starten af bogen. Jeg følte ikke rigtig, man kom ind under huden på dem, og jeg havde svært ved at lære dem at kende. Jeg synes nemlig, at der var mest fokus på at få præsenteret deres udseende. Noget som selvfølgelig også er vigtigt, men som trods alt ikke er det vigtigste for mig, når jeg skal lære dem at kende. Når det er sagt, så synes jeg trods alt ikke, der gik særlig længe, før dette skiftede fuldkommen. Det gik nemlig fra, at jeg havde en følelse af ikke at kende personerne, til at jeg følte, de hver og én gav mig en lille del af dem selv, som gjorde at jeg straks følte mig helt tæt på dem. Jeg endte derfor med, rent faktisk at sætte stor pris på, at jeg ikke kendte dem helt lige med det samme.

“Men jeg skal sige dig en ting. De heldige er dem, der ikke kommer hjem igen. Hører du?”

“Skrøbelige skønhed” er altså en bog, som jeg varmt kan anbefale. Den har nemlig lidt af hvert i sig, og jeg er derfor sikker på, den vil falde i god jord hos de fleste. Hver dog opmærksom på, den sætter sig fast, og ikke sådan lige forlader dig igen med det samme.