Tema: Krig #1

Titel: “Med støvlerne på – i krig i Irak og Afghanistan”
Forfatter(e): 
Søren Sjøgren
Sideantal: 288
Forlag:
Gyldendal
Udgivet: 
24.08.2011

En stærk øjenvidneberetning om, hvordan en hverdag som kampsoldat i krig i Irak og Afghanistan føles og opleves. Om hvad der foregår i krig – og i soldaternes liv. Nogle kalder kamp med livet som indsats brutalt, grænseoverskridende og umenneskeligt. Kampsoldaterne kalder det tirsdag.

”Der findes to typer soldater: Dem der har været der, og dem der ikke har.”

Titel: “Jagten på Osama – ti år i hælene på Bin Laden”
Forfatter(e): Peter L. Bergen
Sideantal: 362
Forlag: Jyllands-Postens Forlag
Udgivet: 05.09.2012

11. september 2001, lidt over kl. 9 om morgenen på den amerikanske østkyst. The World Trade Center og Pentagon bliver ramt af passagerfly, tusindvis af mennesker bliver dræbt – og krigen imod terror – og ikke mindst jagten på Osama Bin Laden – er i gang. 

I Jagten på Osama – ti år i hælene på Bin Ladenfortæller den prisvindende og internationalt anerkendte CNN-journalist og al-Qaeda ekspert Peter L. Bergen om den 10 år lange jagt på verdens mest eftersøgte mand Osama Bin Laden. En dramatisk menneskejagt, som kulminerede 1. maj 2011, da amerikanske elitesoldater skød og dræbte al-Qaedas leder i sit hjem i Abbottabad i Pakistan.