Min kærlighed til bogrygge

Min kærlighed til bogryggeJeg har tidligere skrevet om mit forhold til pæne bøger og det at dømme bøger på coveret. Jeg har dog aldrig været inde på mit forhold til bogrygge, hvilket ellers er et emne, som jeg har en del tanker om. De sidste par år synes jeg, der er kommet et godt fokus på bogrygge, og hvilken betydning de egentlig har for en bog. Ikke på den måde, at de er en vigtig del af, at en bog kan hænge sammen. Men ment på den måde, at udseendet af disse kan have en stor betydning på, om man vælger at kigge nærmere på en bog eller ej. Pæne bogrygge har nemlig en stor betydning for mig. Faktisk vil jeg sige, at de betyder mere for mig, end en pæn forside gør. En bogs forside har for mange stor betydning for, om de vælger at læse en bog eller ej. Men for mig har bogryggen ligeledes en del at skulle have sagt. Ikke på om jeg læser en bog, men på om det overhovedet er en bog, jeg vælger at kigge nærmere på.

Jeg elsker at browse hylder i både boghandlere, på biblioteket og når jeg besøger andre bogelskere. Desuden elsker jeg virkelig også at kigge på mine egne bogreoler. Og det jeg oftest ser på disse hylder er netop bogrygge. Det er derfor også bogryggene, der gør, at jeg f.eks. tager en bog ud fra reolen og kigger nærmere på den. Derfor betyder det virkelig meget for mig, at der gøres noget ud af disse. Specielt fordi bøgerne jo også gerne må se kønne ud, når de står i reolen. Og det gør de altså bare ikke, hvis der ikke bliver gjort andet ud af dem, end at man smækker en titel, et forfatternavn og et forlagslogo på. Dermed ikke sagt, at en bogryg ikke også godt kan være pæn, hvis den er helt simpel. For det kan den bestemt. Der er bare forskel på, om man f.eks. laver lidt ekstra med farve og tekst, eller om man vælger den simple og kedelige løsning med sort eller hvid og den modsatte farve skrift.

Men hvad er en god og pæn bogryg så? Efter min mening er det én, hvor der ikke sker alt for meget, men hvor man alligevel tydeligt kan se, der er blevet tænkt over den. Mine yndlingsbogrygge er dermed også oftest dem, hvor titel og forfatternavn tydeligt står frem, men hvor der alligevel også sker lidt. Dette kan netop være i form af en speciel farve/design, en lille fin detalje eller en anden form for wow-effekt. Desuden kan jeg bedst lide de bogrygge, hvor de passer sammen med både forside og bagside. Det er fint nok, at coveret ikke fortsætter hele vejen rundt (selvom de nu ofte er ret fedt!). Men jeg er lidt træt af de bogrygge, som nærmest har et helt andet design end resten af bogen.

Hvordan er jeres forhold til bogrygge? Og hvordan kan I bedst lide, at bogrygge ser ud?