5 ud af 5

“Ja, jeg har mens – og hva’ så?” af Clara Henry

| Simone Hagemann

Weekend Reads #1 (1)Titel: “Ja, jeg har mens – og hva’ så?” / Forfatter(e): Clara Henry / Serie: – / Sideantal: 188 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 16/6/2016/ Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Menstruation: Et lidt finere ord for mens, som kun bruges af skolesundhedsplejesker og min mormor. Betyder månedligt på latin, dvs. noget som kommer en gang om måneden. Andre ord for mens: Det røde, russere i lysthuset, at flage rødt.”

Til alle mensere og dem, der venter på deres første mens, har Clara Henry svar på alt – og lidt til.

Millioner af mennesker menstruerer hver måned verden over. Alligevel er det noget, som mange ikke tør tale om, og som piger har uden at vide, hvordan de bedst håndterer det.

Jeg er ret meget en sucker for fagbøger, der er skrevet til børn/unge. Og især når disse bøger mest af alt er henvendt til piger. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det har bare hængt ved lige siden, jeg selv var barn – og ikke mindst fra da jeg begyndte at blive kvinde, og gerne ville kende mere til denne proces uden at skulle spørge mine forældre (som dog ellers gerne ville besvare mine spørgsmål). Da jeg så, at Gyldendal udgav ”Ja, jeg har mens – og hva’ så?”, var der derfor heller ingen tvivl om, at det var en bog, jeg virkelig bare måtte læse. Menstruation er jo et meget hot topic i øjeblikket. Men da jeg ikke gider alt for meget feministisk pjat (ja, det er friblødning altså efter min mening), så var dette præcis den bog, som jeg havde lyst til at dykke lidt dybere ned i emnet med. For selvom det mest af alt er en bog til de piger, der endnu ikke eller lige har fået deres første menstruation, så synes jeg altså også, den er relevant for alle andre kvinder.

Bogen er en selvhjælpsbog, hvilket måske klinger lidt hult hos de fleste. Dette er dog en af de mest uhøjtidelige og humoristiske selvhjælpbog, jeg nogensinde er stødt på. Og det siger faktisk en del – for jeg er stødt på en del gode i løbet af årene. Clara Henry rammer virkelig bare hovedet på sømmet, og jeg har sådan en lyst til at forære bogen til alle kvinder (og egentlig også mænd), jeg kender. Det er nemlig helt klart en bog, der fortjener at blive læst.

Bogen er som nævnt virkelig humoristisk, hvilket på alle måder skyldes Henrys fantastiske sprog igennem bogen. Udover at Henry virkelig bare skriver på en sjov måde, så er hun også meget personlig, og tager rigtig meget udgangspunkt i episoder fra hendes eget liv. Flere af disse er ret humoristiske, men de minder også en om, at man ikke står alene med uheldige menstruationsepisoder. Hvilket er en helt igennem rar oplevelse. For hvis vi ikke selv har oplevet uheldige episoder, så har vi i hvert fald alle frygtet dem på et eller andet tidspunkt. Dette er også en af grundene til, at det er så let at relatere til Henry og bogen i det hele taget.

Det virker måske på min anmeldelse som om, Clara Henry skøjter lidt for let henover emnet. Det er dog på ingen måde tilfældet. Faktisk fandt jeg alt indhold virkelig gennemtænkt, og jeg følte på intet tidspunkt, at Henry fik det gjort alt for let. Jeg kunne i hvert fald tydeligt mærke alvoren bag hendes (sjove) ord, og jeg følte på intet tidspunkt, at det blev gjort for overfladisk. Selvom jeg vidst efterhånden har haft menstruation i 11-12 år, så formåede jeg rent faktisk at lære noget nyt af bogen. Og det er skal Henry virkelig have stor ros for.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

“Bare en dag” af Gayle Forman

| Simone Hagemann

Bare en dagTitel: “Bare en dag” / Forfatter(e): Gayle Forman / Serie: “Just One Day”, #1 / Sideantal:  339 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 2.5.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Allysons liv er præcis som hendes kuffert: pakket, planlagt og ordentligt. Lige indtil hun på den sidste dag i sin tre uger lange rejse rundt i Europa møder Willem. Han er alt det, Allyson ikke er, og han slår fuldstændigt benene væk under hende. Da han opfordrer hende til at droppe sine planer og tage med ham til Paris, er Allyson klar. Det ligner hende ellers ikke at være så spontan, men det fører til en dag med chancer, frihed, nærhed og forelskelse: et døgn, der forandrer Allysons liv.

En bog om kærlighed, rejser og identitet, og om hvordan tilfældigheder kan ændre ens liv.

Jeg troede egentlig, jeg var færdig med Formans forfatterskab. Ikke fordi jeg ikke kan lide hendes bøger, men fordi jeg ikke var jublende begejstret for ”Jeg levede”, og ikke har været så begejstret over nye udgivelser fra hende. Jeg havde dog hørt meget godt om ”Bare en dag”, så da Gyldendal sendte den til mig, var der ingen tvivl om, jeg skulle læse den. Og nu kan jeg bestemt sige, at jeg på ingen måde er færdig med Forman. For hvor kan hun altså virkelig bare skrive!

“[..]Vi bliver født på én dag. Vi dør på én dag. Vi kan forandre os på én dag. Og vi kan forelske os på én dag. Alt kan ske på en eneste dag.”

”Bare en dag” var sådan en bog, som jeg slet ikke vidste, jeg havde brug for at læse. Jeg tænkte bare, det ville være en simpel kærlighedshistorie. Men det var slet ikke sådan, jeg oplevede bogen. Og faktisk overhovedet heller ikke det, den er. Jo, det er en kærlighedshistorie, men det er på så mange flere måder en bog om at finde sig selv. Det er en bog, som alle ”nye” voksne bør læse. For den fortæller så godt om, hvor svært det f.eks. kan være, at finde ud af hvad der er ens egne drømme, og hvilke drømme der mere er opstået på baggrund af andres forventninger. Desuden handler den om at lade livet gå sin gang, og om at man nok skal nå det hele – men at det går bedst i ens eget tempo.

“Nogle gange giver det faktisk mest mening at gøre noget, der ikke umiddelbart giver mening for en. Det kan føre en på rette vej.”

Endvidere elskede jeg altså også kærlighedsdelen af bogen. For selvom det er insta-love, så føltes det slet ikke sådan. Forman fik mig på alle måder til at tro på, at kærlighed kan opstå ved første blik. Og at kærlighed dermed sagtens kan opstå, selvom man endnu ikke kender hinanden. Desuden elskede jeg hele konceptet omkring forskellen i at være og blive forelsket. Det fungerede nemlig helt perfekt for historien, og gav mig samtidig en del at tænke over.

“Man må blive forelsket for at være forelsket, men at blive forelsket er ikke det samme som at være forelsket.”

Jeg elskede også, hvor metaforisk sproget er i denne bog. Det var ikke noget, jeg havde forventet, men samtidig kunne jeg heller ikke havde set det være anderledes. Det passede nemlig også perfekt til selve historien men også bogens generelle stemning. Ydermere fandt jeg i det hele taget sproget virkelig skønt, og jeg elskede hvordan Forman ikke var bange for at bruge udenlandske ord og sætninger. Også uden nødvendigvis at oversætte det hele fuldstændig.

“[..]Han viste mig, hvordan man farer vild, og så lærte jeg mig selv at blive fundet igen. Måske er tilfældet alligevel ikke det rigtige ord. Måske er mirakel mere passende. Eller måske er det ikke et mirakel. Måske er det bare livet. Når man åbner sig mod det. Når man sætter sig selv i spil. Når man siger ja.”

Til slut vil jeg give Forman credit for at turde slutte bogen på den måde, som den gør. Det var overhovedet ikke den slutning, jeg forventede. Hvilket på en måde er lidt bittersødt, men mest af alt virkelig fedt! Især fordi den formåede at overraske mig på en måde, som jeg ikke troede mulig. Dog glæder jeg mig til en dag at læse ”Just One Night” og se, hvad historien rigtigt slutter med.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

“Between the Lives” af Jessica Shirvington

| Simone Hagemann

Between the LivesTitel: “Between the Lives” / Forfatter(e):  Jessica Shirvington / Serie: – / Sideantal:  339 / Forlag: Orchard Books / Udgivet:  7.8.2014 / Læst på: Engelsk

The perfect life or the perfect love. You choose.

For as long as she can remember, Sabine has lived two lives. Every 24 hours she shifts to her ‘other’ life – a life where she is exactly the same, but absolutely everything else is different: different family, different friends, different social expectations. In one life she has a sister, in the other she does not. In one life she’s a straight-A student with the perfect boyfriend, in the other she’s considered a reckless delinquent. Nothing about her situation has ever changed, until the day when she discovers a glitch: the arm she breaks in one life is perfectly fine in the other.

With this new knowledge, Sabine begins a series of increasingly risky experiments that bring her dangerously close to the life she’s always wanted. But if she can only have one life, which is the one she’ll choose?

”Between the Lives” var en fantastisk læseoplevelse! Jeg havde på ingen måder forventet, jeg ville komme til at holde så meget af den, som jeg gjorde. Den lød bare ret interessant, og jeg havde læst én ret positiv anmeldelse af den, og det var nok for mig til at være interesseret. Alligevel skulle der gå omkring et år før, jeg fik den læst. Nu ville jeg dog ønske, at jeg stadig havde den til gode.

Historien mindede mig på mange måder en smule om ”Pivot Point” af Kasie West, men det er der bestemt ikke noget negativt ved. For selvom den mindede om, så var den alligevel helt sin egen. Hvilket jeg elskede den for. Desuden kunne jeg bare i det hele taget godt lide konceptet i historien. For selvom den er langt ude og ret sci-fi-ish, så kom det til at virke ægte for mig under læsningen. Mens jeg læste bogen, ville jeg i hvert fald ikke havde været (alt for) overrasket, hvis nogen kom og fortalte, at de levede to forskellige liv i to forskellige universer.

Desuden synes jeg, alle tingene blev flettet rigtig godt sammen, og bogens koncept virkede meget sammenhængende. Derudover nød jeg også, at bogen på mange måder er en contemporary, med masser af kærlighed og teenagedrama. Men at der samtidig også var så meget andet til den. Især fordi bogen også handlede om lidt mørkere emner, og behandlede disse på en ret god måde.

Sabine var endvidere en fantastisk hovedperson, som jeg ikke kunne lade være med at holde af og med. Heller ikke når hun tog nogle dumme beslutninger – for i situationen gav hendes handlinger ret god mening. Desuden synes jeg, hendes måde at deale med hele det med at leve to forskellige liv virkede meget plausibel. Altså så meget som det nu kan, når det er så langt væk fra noget, der kunne ske i virkeligheden. Derudover elskede jeg virkelig også Ethan, som var en virkelig skøn biperson.

Alt i alt var dette en meget overraskende, men også virkelig fantastisk læseoplevelse. Jeg ville dog sådan ønske, at der fandtes en to’er. Jeg har nemlig sådan en lyst til at være lidt længere i universet. Bogen sluttede dog på en rigtig god måde. Jeg er bare på ingen måde klar til at slippe den igen.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

“Dansende røde bjørne” af Dennis Jürgensen

| Simone Hagemann

Dansende røde bjørneTitel: “Dansende røde bjørne” / Forfatter(e): Dennis Jürgensen / Serie: Roland Triel / Sideantal:  488 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 15.11.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på Politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikret psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende.

Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr.

På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt mand ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden.

Triel erkender for sent at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, som nu også inddrager journalisten Thor Brandt i sit psykologske spil.

Efter at have vendt sidste side i denne bog sad jeg og krammede den nogle minutter, og det beskriver nok egentlig meget godt min oplevelse af den. Jeg sad smilene tilbage, også selvom jeg på ingen måde var klar til at forlade Triel endnu engang – slet ikke med uvisheden om, hvor længe jeg skal vente på at møde ham igen. For møde ham igen? Det skal jeg helt sikkert! Jürgensen har nemlig opfundet en person og en overordnet historie, som jeg bare ikke kan få nok af.

Egentlig skete der ikke så meget i denne bog, men samtidig skete der ufatteligt meget. Ja, det er komplet modsigende, så lad mig prøve at forklare. Bogen fokuserer hovedsageligt på to hovedbegivenheder, som udspiller sig nogenlunde samtidig. Men samtidig får vi på en måde også to andre historier flettet ind, som der bliver bundet en fin knude på tilsidst. Vi følger den mystiske drabssag, som Triel selvfølgelig skal opklare, samtidig med vi følger Thor Brandt i nogle meget nervepirrende timer. Ydermere finder Mia frem til en gammel sag, som bliver fortalt gennem diverse spændende breve, og Andrea er langsomt begyndt at udvikle sig. Bogen føltes til tider lidt langsom for mig, men samtidig var jeg så spændt, at siderne fløj forbi. Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg havde den følelse – men jeg kunne ret godt lide den.

Bogen er nemlig virkelig spændende, og selvom jeg gættede morderen et godt stykke tid før afsløringen, så var dette faktisk bare med til af højne spændingsniveauet for mig. Jeg ville nemlig vide mere. Og det skulle bare være nu! Jeg var nemlig især meget optaget af motivet bag mordet, og hvordan det hele evt. hang sammen. Desuden var hele sagen med Thor Brandt virkelig neglebiddende spændende, og hjertet sad hele tiden oppe i halsen på mig, mens jeg heppede på den person, som jeg faktisk ikke rigtig havde kunne lide tidligere. Han får nemlig virkelig vist, hvor menneskelig han er, og det kunne jeg rigtig godt lide.

Desuden kunne jeg virkelig godt lide bogens sprog og skrivestilen i den. Jürgensen skriver legende let, og jeg elsker ham for det. Han kan bare et eller andet, som får sproget til at virke fuldstændig gennemtænkt, men samtidig også lader det træde i baggrunden, og gøre historien virkelig flydende. Desuden elsker jeg den humor, han får flettet ind på bedste vis, på trods af at bogens overordnede stemning er meget seriøs. Det fik mig nemlig bare til at elske bogen endnu mere.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

“Geminiderne” af Nanna Foss

| Simone Hagemann

GeminiderneTitel: “Geminiderne” / Forfatter(e): Nanna Foss / Serie: Spektrum #2 / Sideantal: 656 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 17.11.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Jeg vil ikke tænke på ham.
Jeg VIL ikke!
Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes?
Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig.
Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.
Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?”

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem … og hvorfor.
Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse.

Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden.
Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje.
Snart opdager de at der er andre ligesom dem.
Men hvem kan de stole på?

Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid …

Jeg kunne ret godt lide ”Leoniderne”, men den blæste mig ikke fuldkommen bagover. Det var som om, den manglede et eller andet, før jeg kunne blive helt hooked på både historien og universet. Hvad det var er jeg dog ikke sikker på, men jeg er til gengæld sikker på, at ”Geminiderne” havde det. Den blæste mig nemlig endnu mere bagover, end jeg overhovedet nogensinde havde drømt om, at serien ville kunne gøre. Faktisk beskrev jeg bogen som værende: ”Så fucking fantastik!!” umiddelbart efter min læsning af den på Goodreads. Og sådan har jeg det stadig! Det er virkelig på alle måder en helt fantastisk og ikke mindst super fed bog.

Bogens historie er for vild! Der sker simpelthen så mange ting, og man lærer utrolig meget nyt om både personerne og universet. Hvilket jeg virkelig elskede. Foss har nemlig skabt en meget unik historie, og et univers som jeg slet ikke kan få nok af. Jeg vil hele tiden vide mere, og hvis det var muligt, så ville jeg dykke ned i universet og udforske det bid for bid. Især fordi hele universet virker enormt gennemtænkt, og jeg er sikker på, at hver eneste detalje har en betydning for den overordnede historie. Det virker i hvert fald som om, der altid er en plan med det hele, hvilket er super fedt, og samtidig også meget motiverende for hele tiden af læse videre.

Pi er hovedpersonen i denne bog, hvilket jeg frygtede en anelse. Jeg var nemlig bange for, at det ikke rigtig ville være det samme, når vi pludselig skulle opleve det hele fra en andens synsvinkel. Men Pi var sådan en spændende hovedperson, og der gik ikke mere end et par enkelte kapitler før, jeg slet ikke kunne have forestillet mig andet, end at hun selvfølgelig skulle fortælle denne del af historien. Desuden var det så fedt at komme til at opleve sammenspillet mellem Pi og Noah på helt tæt hånd. Det var dog ikke kun Pi jeg elskede – faktisk var det hver eneste person i bogen. Også Noah, selvom han til tider var en anelse træls – men det gav egentlig ret god mening for mig, at han var sådan.

Bogen tager rigtig mange forskellige og ikke mindst uventede drejninger. Det var som om, at hver gang jeg troede, at nu havde jeg en fornemmelse af, hvor det hele bar hen, så skiftede historien retning. Og det kunne jeg også rigtig godt lide. Det gav nemlig også en hel del spænding til bogen. Desuden er bogen proppet med humor, hvilket jeg elskede. Det gav den nemlig også et rigtig godt ekstra element, og jeg nød sådan alle de steder, hvor den fik mig til at grine højlydt.

Alt i alt elskede jeg virkelig historien, personerne og universet – ja, fakisk elskede jeg virkelig det hele. Det er uden tvivl en ny yndlingsbog, og jeg kunne muligvis godt gå hen og blive helt besat af serien. Pt. har jeg i hvert fald meget svært ved at vente på den næste bog.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5