“Således forgår alverdens herlighed” af Lars Kramhøft

Således forgår alverdens herlighedTitel: “Således forgår alverdens herlighed” / Forfatter(e): Lars Kramhøft / Serie: – / Sideantal: 296 / Forlag: Calibat / Udgivet: 10.6.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Gotisk, videnskabelig, satirisk, kosmisk, weird, kropslig, psykologisk. 12 aspekter af ny nordisk horror.

”Således forgår alverdens herlighed” var en god men også ret blandet læseoplevelse. Bogen består af 12 ret forskellige horror noveller, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Desværre er det sådan med mig og novellesamlinger, at der altid vil være nogle noveller, som bare ikke falder i min smag. Hvilket der desværre også var i denne samling – og det trak læseoplevelsen en anelse ned for mig. Jeg følte nemlig, at de noveller, jeg ikke var helt så glad for, fik læseoplevelsen til at blive en smule for langtrukken. Dog skal der her nævnes, at jeg ellers var meget vild med, at jeg kunne læse en novelle i ny og næ, uden at jeg overordnede følte, at læseoplevelsen blev ødelagt af det. Hvilket er en ting, jeg sætter stor pris på, hvad novellesamlinger angår.

En god del af novellerne i samlingen er enten virkelig grusomme eller skrækindjagende – og nogle endda begge dele på samme tid. Alligevel følte jeg dog ikke helt, at novellerne overordnet var skræmmende nok. Det er måske bare mig, der er en sucker for uhygge – men jeg kunne altså virkelig godt have brugt lidt mere uhygge og creepiness. Når det er sagt, så var der dog en novelle i samlingen, som skræmte mig så meget, at jeg måtte bede min kæreste om at gå i seng med mig. For jeg turde på ingen måde at lægge mig til at sove alene.

En anden ting der desværre også trak læseoplevelsen en smule ned for mig var, at flere af novellerne efter min mening sluttede lidt for abrupt. Altså der var slutninger, men jeg følte bare, at de nogen gange kom lidt for hurtigt. Hvilket måske skyldes, at novellerne var en smule for korte. Jeg ville i hvert fald havde været mere begejstret, hvis man havde sorteret et par stykker fra, og i stedet gjort de andre lidt længere. Derudover havde jeg det også lidt svært ved slutningerne på nogle af novellerne. Det er muligvis igen fordi, jeg gerne ville have haft novellerne uhyggeligere. Men jeg følte et par gange, at novellernes slutning ødelagde uhyggen lidt for mig. Jeg kan dog ikke helt præcist sætte en finger på hvorfor.

Nu skal det dog ikke lyde som om, jeg slet ikke kunne lide novellesamlingen – for det kunne jeg helt klart! Novellerne var alle sammen rigtig godt udtænkte, og jeg blev konstant overrasket over, hvilket drejning de tog. Hvilket helt sikkert kun var en god ting. Desuden kunne jeg tydeligt mærke, at Kramhøft virkelig kan skrive, og at han havde det godt i horrorgenren. I det hele taget kunne jeg tydeligt mærke, at novellerne var rigtig godt udtænkt, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Alt i alt var det altså en lidt blandet fornøjelse at læse denne bog. Men jeg kan nu alligevel helt sikkert anbefale den, hvis man er fan af horrorgenren. Læseværdig er den nemlig helt sikkert!

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *