“Rum” af Emma Donoghue

RumTitel: “Rum”
Forfatter(e): Emma Donoghue
Serie: –
Sideantal: 340
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 28.3.2011
Læst på: Dansk

Jack er fem år og glæder sig til sin fødselsdag. Han bor med Mor i Rum. Rum har en låst dør, et ovenlysvindue og er 11 kvadratmeter stort. Jack elsker at se fjernsyn, og han elsker tegneseriefigurerne, som er hans venner, men han ved, at intet af det, han ser på skærmen, er virkeligt. Virkeligt er kun ham selv, Mor og alle tingene i Rum. Indtil den dag Mor fortæller ham, at der er en verden udenfor.

Rum er fortalt med Jacks stemme og er en fortælling om en mor og hendes søn og deres kærlighed til hinanden. En kærlighed, der lader dem overleve det utænkelige.

Jeg havde  store forventninger til denne bog, og håbede virkelig på at blive blæst bagover. Det blev jeg dog desværre på ingen måder. Faktisk kedede bogen mig en hel del, og jeg kom aldrig rigtig ordentlig ind i den.

Det startede ud med, at jeg virkelig ikke kunne udholde skrivestilen. Den irriterede mig virkelig meget, og jeg blev ret distraheret af den. Altså jeg synes, det var fedt, at historien blev fortalt gennem Jacks øjne, men selve den måde tingene blev beskrevet på, kunne jeg bare ikke holde ud. Og faktisk må jeg indrømme, at jeg allerede efter få sider overvejede, om jeg overhovedet skulle læse bogen færdig, når jeg var så træt af skrivestilen; jeg blev dog ved med at læse.

Bogens historie er virkelig forfærdelig og grusom på alle måder, og jeg ønsker for ingen, at de må gennemleve det samme som Jack og hans mor. Desværre fangede den mig aldrig rigtig, hvilket jeg er virkelig ked af, da jeg sagtens kunne se, hvorfor den har fået så meget ros. Historien er nemlig virkelig indragende, og en fantastisk fortælling om en mors kamp for at give hendes søn den bedst mulige opvækst, også selvom den på ingen måder er, som hun ville have ønsket. Desværre kunne jeg bare ikke rigtig holde af den.

Bogens personer er rigtig godt beskrevet, og jeg elsker at vi lærer dem godt at kende, på trods af vi nogle gange får oplysningerne lidt i bidder, fordi det er sådan, Jack selv får dem. Desværre følte jeg bare ikke rigtig for dem alligevel, hvilket også var med til at gøre læsningen lidt kedelig for mig. For selvom det lyder virkelig hårdt, og jeg ville ønske, jeg havde haft det på en anden måde, så var jeg faktisk lidt ligeglad med, hvad der ville komme til at ske med dem. De kom bare aldrig rigtig ind under huden på mig.

Alt i alt synes jeg altså mest af alt, det var en virkelig kedelig og ret træls læseoplevelse. Og faktisk ville jeg lidt have ønsket, at jeg ikke havde læst bogen, og dermed stadig kun havde mine forventninger. Jeg ville jo virkelig gerne elske den.. Og på trods af min mening om bogen, så vil jeg alligevel gerne anbefale den til de folk, som overvejer at læse den; for det er et vigtigt emne, og det bliver håndteret godt – bogen var desværre bare ikke rigtig min kop te.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5

 

2 thoughts on ““Rum” af Emma Donoghue

  1. Hvor ærgerligt at den skuffede dig så meget. Nogle gange kan det være svært når det er fra et barns perspektiv. Jeg havde samme problem med Svinestierne, hvor jeg skulle gætte mig til hvad ting var, fordi fortælleren/barnet ikke selv vidste det, og dermed ikke formulere det korrekt. Det kan være en stor udfordring

    1. Jeg er virkelig også træt af det. Jeg kan jo godt se, hvorfor bogen har fået så meget ros, jeg kan bare ikke selv give den det. Men ja, min læseoplevelse havde nok været en del anderledes, hvis den ikke var fortalt fra et barns perspektiv. Jeg tror i hvert fald, det ville have gjort således, at skrivestilen ikke irriterede mig så meget.

Skriv et svar til Simone Hagemann Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *