Ruler of Books Tag

For lidt over en måned siden lavede Ariel Bissett et nyt tag. Det handler kort fortalt om, hvad man ville gøre, hvis man herskede over bøger. Et koncept som talte direkte til mig. Eller altså, jeg synes i hvert fald, at det er en interessant idé. Så i dag besvarer jeg det.

Ruler of Books Tag #11. What book would you make everyone read?
Jeg har så mange bøger, jeg ville elske at få alle til at læse. Men jeg tror, mit svar må være “Simple Living” af Nadia Plesner. Det er nemlig efter min mening en rigtig vigtig bog, og samtidig ville jeg elske at kunne diskutere den med en masse. Derudover er den dog også super inspirerende, og jeg ville håbe på, den kunne få folk til at gøre lidt mere for andre. Også selvom det f.eks. ‘bare’ er at slå græsplænen, eller tage opvasken for én der ikke har overskuddet til det.

2. What would you abolish in book construction?
Hm, det ved jeg faktisk ikke helt. Eller jo, det skulle nok være bibeltynde sider. Jeg er nemlig så utroligt bange for at komme til at rive siden i stykker, når jeg bladre. Når siderne er så tynde, skal der jo nærmest bare et vindpust til, før de bliver flået i stykker. Dog ville jeg også elske, hvis vi kunne blive enige om, at man skulle bruge en ordentlig størrelse skriftstørrelse. Der er jo nogle bøger, jeg stort set ikke kan læse, fordi man nærmest skal bruge en lup for at se bogstaverne.

Ruler of Books Tag #33. What author would you commission to write you any book?
Jeg ville nok vælge at få Chris Carter til at skrive (endnu) en fantastisk krimi. Jeg har nemlig lidt forskellige idéer til et ret godt plot til en krimi. Det er dog ikke noget, som nogensinde ville blive godt, hvis jeg selv skrev det. Men jeg er overbevist om, at Carter kunne få mine idéer omsat til en virkelig intens historie. Desuden er jeg også sikker på, jeg ville elske alt, hvad han selv ville vælge at indsætte i plottet.

Når det er sagt, så ville jeg dog også elske at få Dennis Jürgensen til at skrive endnu en bog i “Freddy”-serien. Det ville være fantastisk!

4. What book would you demote to the library basement to make room for new books?
Det ville uden tvivl være “Kunsten at være kvinde” af Caitlin Moran. Jeg læste den lige i slutningen af 2013/starten af 2014, og jeg er simpelthen stadig så sur på den! Det er helt klart en af de bøger, som jeg dybt fra hjertet kan sige, at jeg virkelig hader. Og der skal ellers meget til. Jeg synes simpelthen bare, den var dum! Desuden kunne jeg slet ikke lide Morans måde at håndtere bogens emne på. Hvilket helt sikkert var en af de største årsager til, jeg virkelig ikke kunne lide den.

Der er dog en masse, der elsker bogen. Noget jeg ikke rigtig forstår; men fred være med det. Men i mit bogrige skulle disse personer helt sikkert gå ned i kælderen for at finde bogen. For den skulle absolut ikke tage plads væk fra alle de gode bøger i selve biblioteket. 😉

Ruler of Books Tag #25. What cover artist would you commission to make a mural?
Det skulle helt sikkert være Mette fra Breth Design! Udover at hun virkelig er fantastisk til sit arbejde, så tror jeg nemlig også, hun vil være let at arbejde sammen med. Jeg ville derfor være rimelig sikker på, at jeg fik vægmaleriet lige præcis, som jeg drømte om. Især fordi jeg også tror, hun ville være rigtig god til at finde ud af, hvad jeg egentlig ønsker – også selvom jeg måske ikke kunne forklare det helt præcist.

6. What characters face would you put on a coin?
Hermione eller Dumbledore – tror jeg. Mest af alt fordi, de helt sikkert begge fortjener det. Men også fordi jeg ville elske at kunne huske på dem, hver gang jeg havde en mønt i hånden. Jeg synes nemlig på alle måder, at de begge to er virkelig inspirerende karakterer. Det kunne derfor være virkelig fedt, hvis det at sætte deres ansigt på mønter, kunne være med til at inspirere folk.

7. What book would you award the “Ruler of Books” 2016 Prize to?
Det er jo virkelig svært at vælge! Jeg tror dog, det må blive “Off-Campus”-serien af Elle Kennedy. Og jo, man kan godt give prisen til en hel serie. For altså det er mig, der bestemmer i dette bogrige – så sådan er det altså bare! “Off-Campus”-serien er heller ikke fra år 2016, men jeg har læst de første tre bøger i serien i år, og jeg har virkelig elsket dem. Det er en serie fyldt med både lethed og tyngde – samt en masse romantik og humor. Hvilket udgør en helt perfekt kombination. Desuden tror jeg, jeg har forelsket mig i samtlige af de mandelige hovedpersoner. De er bare så skønne jo! 😀

Jeg vil gerne slutte af med at tagge Rikke, Malene og Caroline. Jeg håber, I har lyst til at være med. Jeg synes i hvert fald, det var sjovt at herske over bøgerne for en rum tid. 😉

4 thoughts on “Ruler of Books Tag

Skriv et svar til Nikoline Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *