“Day 21” af Kass Morgan

Day 21Titel: “Day 21”
Forfatter(e): Kass Morgan
Serie: The Hundred #2
Sideantal: 320
Forlag: Little, Brown
Udgivet: 16.9.2014
Læst på: Engelsk

No one has set foot on Earth in centuries – until now.

It’s been 21 days since the hundred landed on Earth. They’re the only humans to set foot on the planet in centuries…or so they thought. Facing an unknown enemy, Wells attempts to keep the group together. Clarke strikes out for Mount Weather, in search of other Colonists, while Bellamy is determined to rescue his sister, no matter the cost. And back on the ship, Glass faces an unthinkable choice between the love of her life and life itself.

Jeg havde ikke super høje forventninger til Day 21, da jeg ikke var vildt begejstret for den første bog i serien. Altså den var god nok, men heller ikke rigtig så meget mere end det. Jeg er dog virkelig glad for, jeg valgte at læse videre i serien, for nøj hvor var jeg virkelig vild med denne bog.

Bogen var simpelthen så god, og jeg synes, den var en helt perfekt fortsættelse på den første bog. Desuden elskede jeg virkelig alt ved bogen, og kan kun sætte min finger på én ting, som jeg gerne ville have forandret, og det er desværre dette, der trækker bogen ned fra 5 for mig. Jeg synes nemlig, at bogen var lidt for kort, ift. hvor meget der skete i den. Der var nemlig nogle steder, hvor jeg ville have ønsket, at scenerne var blevet uddybet lidt mere.

Bogens historie var rigtig god, og samtidig fandt jeg den helt ekstremt spændende. Der skete simpelthen så meget i den, og jeg følte virkelig, den var fuld af action fra side et. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at lægge bogen fra mig, hver gang jeg læste i den, og hvis jeg havde haft tid til det, så havde jeg uden tvivl læst den ud i én kør. Dog er jeg glad for, jeg ikke gjorde dette, så det varede længere før den sluttede. Desuden synes jeg, historien gav svar på en masse af de spørgsmål, som jeg sad med efter at havde læst den første bog. I første bog sad jeg desuden og kede mig nogle gange, men det gjorde jeg virkelig på ingen måder i denne.

Man følger stadig flere forskellige personer og deres historier og oplevelser i denne bog, hvilket jeg virkelig elskede. Det gav simpelthen bare så meget til historien, at man fik den fra så mange forskellige vinkler, og samtidig var jeg stadig meget begejstret for, at bogen både fortalte om, hvad der skete på hhv. Jorden og Arken. Desuden følte jeg på ingen måder, at jeg havde problemer med at finde rundt i personerne i denne bog, hvilket helt sikkert også var med til at forbedre min læseoplevelse. Især fordi jeg dermed virkelig følte, at jeg kom helt tæt ind på dem alle.

Alt i alt var det altså en helt vildt skøn bog, som jeg virkelig nød at læse! Desuden kan jeg slet ikke vente på, at den tredje bog kommer, for udover at denne bog var rigtig god, og gav mig lyst til mere, så var slutningen virkelig spændende.

Bedømmelses hjerter - 4,5 ud af 5


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *