“Carrie” af Stephen King

CarrieTitel: “Carrie”
Forfatter(e): Stephen King
Serie:
Sideantal: 207
Forlag: Forlaget Artia
Udgivet: 1990
Læst på: Dansk

Pubertet, menstruation, mobning …

Store piger kan være hårde ved hinanden, og her går det ud over Carrie, der er klassens sorte får.

Hun er sær, tavs og indesluttet, og det er nok hendes mors skyld. Carries mor er religiøs fanatiker, opdrager sit barn med gammeltestamentelig strenghed og forbyder hende at deltage i noget som helst, der har med kammeraterne og deres tilværelse at gøre.

Alligevel kommer Carrie med til skoleballet, og hun oplever for en kort stund at blive accepteret og ender som ballets dronning.

Men der er nogen, der har noget i baghånden til hende … en ondskabsfuld plan, der får det værste op i Carrie.

Og Carries værste er meget slemt … for Carrie kan noget, som andre ikke kan. Det hedder med et fremmedord telekinese, og da Carrie slipper sine kræfter løs, går byen sin undergang i møde …

Jeg havde store forventninger om, dette var en bog, som virkelig ville skræmme mig, og som jeg ikke ville kunne lægge fra mig igen af bare spænding. Sådan blev det dog desværre ikke.

Bogen var sådan set spændende nok, men den var virkelig også underlig. Første del af bogen lod til at bygge op til den her kæmpe katastrofe, som jeg regnede med, ville være virkelig spændende at læse om. I anden del da katastrofen så rent faktisk skete, synes jeg overhovedet ikke, det var hverken spændende eller den mindste smule uhyggeligt. For mig virkede det mest af alt bare forvirrende og irriterende.

Jeg var desuden ret træt af bogens opsætning. Det irriterede mig helt vildt, der ikke var kapitler, og så irriterede det mig, at der ofte kom tanker i parenteser inde midt i teksten. Jeg synes nemlig, det var med til at gøre bogen endnu mere forvirrende, end jeg allerede syntes. Jeg ville desuden havde ønsket, at uddragene fra rapporterne, som findes i bogen, havde været kapitler for sig selv. Det tror jeg nemlig, ville have været med til at gøre bogen lidt mere spændende.

Jeg synes dog, bogen havde nogle ret gode temaer, og den havde da også nogle tidspunkter, hvor den var svær at lægge fra mig. Jeg er derfor rigtig glad for, jeg har fået den læst, men det er nok desværre ikke en bog, jeg får læst igen.

 

9 thoughts on ““Carrie” af Stephen King

    1. Tak 🙂 Jeg var simpelthen så overbevist om, den måtte indeholde masser af gys, nu når den også er lavet til en gyserfilm. Men det gjorde den jo så desværre ikke – jeg tror ellers, det ville have trukket den ret meget op 🙂

    1. Det synes jeg virkelig også, du skal gøre. Selvom jeg ikke syntes, den var så fantastisk igen, var jeg virkelig glad for at læse den 🙂

    1. Haha, det er ret sjovt. Men samtidig giver det mig virkelig også bare endnu mere raspekt for King. Det er jo virkelig sejt, han kan få folk med så forskellige læsepræferencer til alligevel at nyde hans bøger 🙂

  1. Pingback: Status på sommerferielæsningen #3 | Boghjørnet
  2. Jeg kunne rigtigt godt lide bogen.
    Men gir dig ret i at den var lidt forvirrende til tider, F.X. Så sys jeg at det var ret ireterene når den både var skrevet som en avis og samtidigt i første Persson.
    Men jeg brugte di små artikler som kapitler og det fungeret rigtigt godt(-;

    Super anmeldelse (selvom at jeg er lidt uenig)

    1. Fedt du kunne lide bogen og min anmeldelse af den, selvom du ikke er helt enig med mig. Vi er jo heldigvis alle sammen forskellige 🙂

      Ret smart tænkt at bruge artiklerne som kapitler 🙂

Skriv et svar til Simone Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *