#BookTubeAThon 2015: Dag 3

BTAT Dag 3I dag vil jeg virkelig gerne læse en masse, men samtidig har jeg også lidt forbedredelse af #Bogbloggertræf, der skal ordnes. Og lidt praktiske ting herhjemme, jeg nok også hellere må få set på at få ordnet; vi har f.eks. to frysere, som vi egentlig ikke har nogen idé om, hvad indeholder. Så dem skal der lige styr på, før kæresten skal på arbejde i morgen.

16.37: Jeg har indtil videre overhovedet ikke fået åbnet en bog i dag; men det gør mig faktisk ikke noget. Jeg har nemlig nået en masse andet, og det skal der også være plads til. Nu tror jeg dog, jeg vil begynde på Den hvide pige af Jon Rex Laugen, som jeg har betalæst, og derfor allerede ved er både rigtig god og letlæselig. Hvilket jeg tror er helt perfekt lige nu.

18.44: Så fik jeg læst et par timer, og er nu på 43% af Den hvide pige. Virkelig skønt at vide, at jeg rent faktisk har nået at få læst lidt i dag, selvom det ikke er super meget. Nu er det dog tid til aftensmad og en lille pause – jeg har nemlig muligvis ikke helt fået drukket så meget i dag, så jeg er begyndt at få hovedpine..

21.42: Okay, nu må det virkelig være tid til at læse igen! Og gerne indtil jeg skal i seng – eller jeg har færdiglæst bogen. Jeg vil i hvert fald virkelig gerne nå op og have læst bare en anelse mere i dag (og gerne have læst bogen færdig). Men jeg har jo heldigvis også lige et par timer endnu, så nu må vi se, hvordan det går.

23.44: Det lykkedes at få læst bogen færdig! Og endda før kl. 00.00. Hvilket vil sige jeg i dag har læst 285 sider – ikke så meget som jeg havde håbet, men virkelig godt gået taget i betragtning af, at jeg ikke har brugt super lang tid på at læse i dag. Desuden var det virkelig bare skønt at opleve Den hvide pige igen, og så kunne den egentlig også godt passe ind under følgende challenge: “Læs en bog du virkelig gerne vil læse”. Jeg har nemlig så gerne ville læse den endelige bog, de sidste par måneder.

Nu vil jeg smutte i seng, og muligvis læse en smule i enten Alex + Ada: Volume 2 af Jonathan Luna og Sarah Vaughn eller Lost at Sea af Bryan Lee O’Malley. Hvilken og hvor meget jeg orker at læse, ved jeg ikke helt – men det får I at se i mit opdateringsindlæg for dag nr. 4.

Håber I nød at læse med, selvom dagens opdateringsindlæg var lidt kortere, end de andre har været. Vi ses igen i morgen til endnu en opdatering.

Bøger læst i alt = 3 (+noget af 2 andre).
Sider læst i alt = 1027 sider.

6 thoughts on “#BookTubeAThon 2015: Dag 3

  1. 43 pct. Det er meget præcist 🙂 Håber den stadig ringede ved genlæsningen i the final cut.

    1. Haha, nu bliver jeg nødt til at ødelægge illusionen; jeg læste bogen som e-bog på Mofibo, da mit eget fysiske eksemplar pt. ligger hos mine forældre på Fyn 😉

      Og den var stadig virkelig god – men der er jo næsten heller ikke ændret noget i den, fra den udgave jeg læste. I hvert fald ikke af ting jeg rigtig opdagede 🙂

      1. Det var vist primært at jeg smed en håndfuld linjers ekstra action ind i arkiv-scenen sidst 🙂

Skriv et svar til Simone Hagemann Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *