TBRTakedown 4.0: TBR

TBRTakedown 4.0 - TBRI morgen starter #TBRTakedown 4.0, som Shannon fra leaninglights afholder. Readathonet løber fra i morgen d. 20/6 kl. 00 og en uge frem til d. 26/6. Det er et meget afslappet readathon, og går egentlig bare ud på, at få læst så meget som muligt fra ens TBR-bunke – også selvom det f.eks. kun er to bøger i løbet af ugen. Shannon har dog lavet fem challenges, som man kan vælge at lave sin TBR ud fra. Dette er dog på ingen måde et krav for at deltage. Vil du vide mere om readathonet, så se Shannons video her, og smut også gerne over på Twitter og følg @TBRTakedown.

Jeg har officielt sommerferie nu, hvilket betyder, at jeg har masser af læsetid. Jeg har derfor valgt, at jeg skal prøve at deltage denne gang. Jeg havde nemlig alligevel besluttet mig for at bruge ugen på at læse, da jeg gerne vil igennem en god stak anmeldereksemplarer, før jeg tager på ferie. Jeg har derfor også valgt, at min TBR-stak udelukkende består af anmeldereksemplarer, selvom jeg dog også vælger at prøve at klare de fem challenges.

Jeg håber derfor på at læse følgende i løbet af ugen:

1. TBR over a year [longest]: “Over sløret” af Nicole Boyle Rødtnes (357 sider).
2. Sequel: “London Road” af Samantha Young (357 sider).
3. First book in a series: “Dublin Street” af Samantha Young (310 sider).
4. Out of comfort zone [whatever that means for you]: “Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten (707 sider – jeg er dog allerede i gang med den, og derfor pt. på side 165).
5. Most Recent Book Haul: “Himlen brænder” af Line Kyed Knudsen (244 sider).

Jeg regner med at lave en wrap-up på næste mandag, men ellers kan I følge min læsning på Twitter og Instagram.

Deltager I i readathonet?

One thought on “TBRTakedown 4.0: TBR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *