Nyt i reolen #35

#35Så nærmere vi os slutningen af marts, og det må derfor være på tide for mig at vise, hvilke nye bøger jeg har tilføjet til mine hylder i løbet af den forgangne måned. Marts har været fantastisk bogmæssigt, hvilket både skyldes, at jeg har læst en masse skønne bøger, og at jeg har tilføjet en masse skønne bøger til min samling.

Jeg har valgt, at min bogkøbsnedsættelse havde brug for en lille pause. Eller også havde jeg bare meget lyst til at købe lidt nye bøger – og det skal der jo også være plads til. Især når måneden f.eks. har budt på en genbrugstur til to af mine absolutte yndlingsgenbruger, hvor jeg altid finder en god stak bøger, der skal med mig hjem. Og denne gang var ingen undtagelse. Specielt ikke fordi den ene af disse genbruger bugnede med fantastiske og ikke mindst meget billige børnebøger, og hvis der er noget, jeg ikke kan stå for, så er det billige børnebøger!

Min bogsamling er derfor også vokset med hele 18 bøger i denne måned; et tal jeg ikke helt havde regnet med var så højt, men når det er sagt, så er jeg uendelig glad for dem alle, og fortryder ikke det mindste. Desuden glæder jeg mig virkelig meget til at læse alle de bøger, som jeg endnu ikke er nået til.

I marts har nedenstående bøger fundet hjem til mig.

  • Brødrene Grimms Eventyr i udvalg ved Niels Birger Warnberg.
  • Mathilda af Roald Dahl.
  • Mødet af Anna Todd. Anmeldt her.
  • Den som tøver af Astrid Heise-Fjeldgren. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Heksens ansigt af Dennis Jürgensen.
  • Historien om A.J. Fikreys liv af Gabrielle Zevin. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. Anmeldt her. Mulighed for at vinde den her.
  • Mumifar og havet af Tove Jansson.
  • The Distance Between Us af Kasie West. Anmeldt her.
  • Pivot Point af Kasie West. Anmeldt her.
  • Split Second af Kasie West.
  • Kære Nicolai af Sine Simonsen. Anmeldereksemplar fra Mellemgaard. Anmeldt her.
  • Mørkeleg af Dennis Jürgensen
  • Revolution af Louise Haiberg. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Vandets vogter af Emmi Itäranta. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Joyland af Stephen King. Anmeldereksemplar fra Gucca.dk.
  • Lemuren der gik i søvne af Courtney Dicmas. Anmeldereksemplar fra Turbine. Anmeldt her.
  • De pokkers kaniner af Ciara Flood. Anmeldereksemplar fra Turbine.

Har marts måned bragt skønne bøger jeres vej?