Julegaver 2014

Boglige julegaver 2014

Julen er overstået, og det er derfor tid til at vise jer, hvilke fine gaver, der lå under træet til mig. Jeg fik virkelig mange rigtig gode gaver, og der var virkelig ingen tvivl om, at gavegiverne kender mig rigtig godt. De havde i hvert fald ramt fuldstændig plet! Og jeg kunne efterfølgende slette en hel del ønsker fra min ønskeseddel, hvilket jo altid er skønt. Derudover fik jeg i år en god lille stak bøger, hvilket jeg virkelig ikke havde regnet med, da jeg normalt ikke plejer at få dette. Men nøj hvor er jeg glad for dem, og det er derfor også disse, som jeg vil vise frem i dag. Det er jo nok alligevel disse, som I finder mest interessante. Jeg kan dog kort nævne de andre gaver, som jeg fik. Disse bestod af en radio, en Rosendahl Grand Cru termokande, Peter Plys og Grusomme mig 2 på DVD, Scrabble, Backword, en pakke Pukka te og en æske lakridspiber.

Derudover fik jeg penge, og en del af disse er selvfølgelig allerede brugt på lidt bøger, som jeg gerne skulle modtage engang i starten af det nye år. Disse bøger er Bogen om Emil fra Lønneberg af Astrid Lindgren, In Real Life af Cory Doctorow og Jen Wang, Judging a Book by It’s Lover af Lauren Leto og The Merciless af Danielle Vega. Jeg skal selvfølgelig nok vise bøgerne frem, når de dukker op.

Boglige julegaver 2014.1

Jeg var så heldig/uheldig (?), at jeg fik to forskellige udgaver af Grimms samlede eventyr fra hhv. mine forældre og svigermor. Udgaven fra min svigermor var den fra Nyt Nordisk Forlag, og da jeg forelskede mig i dens simple udtryk og blå ryg, fik den lov til at blive i min samling, selvom udgaven fra mine forældre også var rigtig fin. Jeg byttede derfor udgaven fra mine forældre, og fik istedet Brudeskibet og Hvalernes sang af Jojo Moyes, Den stjålne vej af Anne-Cathrine Riebnitzsky og et tilgodebevis på 100 kr. til Bog&Idé med hjem. En virkelig god byttehandel, hvis du spørger mig!

Af min bedstefar fik jeg Bogen om Emil fra Lønneberg af Astrid Lindgren, men da min mor har fundet en næsten ubrugt udgave af denne til bare 40 kr, så valgte jeg at bytte den udgave, jeg fik, til Bogen om Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren og købe den næsten ubrugte udgave for nogle af de penge, jeg fik.

Min søster gav mig Alle historierne om Snøvsen af Benny Andersen, og af min skønne kæreste var jeg så heldig at få Harry Potter: Film Wizardry af Brian Sibley. Helt fantastiske boggaver på hver deres måde. Jeg har i hvert fald allerede læst den første historie i Snøvsen, og Harry Potter: Film Wizardry er også allerede blevet bladret igennem en del gange – jeg har dog endnu ikke læst noget i den.

Boglige julegaver 2014.2

Af mine forældre fik jeg H.C. Andersens samlede eventyr og historier i den blå jubilæumsudgave, så nu kan jeg endelig få læst alle de eventyr og historier, jeg aldrig har læst før. Desuden gav de mig en anden gave, som ikke var en bog, men som er lidt bogrelateret alligevel. Da de købte H.C. Andersen bogen, stødte de nemlig på Lillefidusen, og den mente de, at jeg bare måtte have, så den kunne sidde i min reol og vogte over mine bøger. Og hvor havde de ret! Jeg er vildt glad for den, og den bringer så mange minder om min tidlige læsning sammen med Læsefidusen frem. Det var nok også den bedste julegave, jeg fik i år, selvom jeg også er super glad for alle mine andre gaver.

Hvilke julegaver fik I, og var der mon nogle bøger i blandt? Hvilke?

Månedens læsning #11: November

November har været en rigtig god læsemåned! Jeg har for det første fået læst en del, og for det andet har jeg fået læst en del børnelitteratur, hvilket jeg virkelig altid nyder, så det har selvfølgelig også bidraget til, at det har været en god læsemåned.

Jeg har læst hele 16 bøger i november, hvilket jeg synes er ret vildt! Det skyldes dog helt sikkert, at jeg både har læst en del korte og lette børnebøger og en del comic/graphic novels, som jo selvfølgelig også er ret hurtige og letlæste.

I november har jeg læst 107 sider i gennemsnit om dagen, hvilket jeg er super glad for. For selvom jeg har læst ret mange bøger, så har en del også været ret korte, så jeg var ikke helt sikker på, jeg ville nå over de 100 sider om dagen. Det gjorde jeg dog så alligevel.

I november har jeg læst følgende bøger:

  • Bravest Warriors, Vol. 2 af Pendleton Ward: 4. Så sjov og hyggelig.
  • Spillet om Sirenen af Pernille Vørs: 3.5. En ret god bog men alligevel lidt skuffende læseoplevelse. Anmeldt her.
  • Britt-Marie var her af Fredrik Backman: 5. Endnu en virkelig skøn bog fra Backman! Anmeldt her.
  • Paper Towns af John Green: 4. En rigtig god læseoplevelse – dog med en ret skuffende slutning. Anmeldt her.
  • Slim nr. 7 af Dennis Jürgensen m.fl.: Ingen rating. Virkelig gennemført ekstra materiale til Freddy & Monstrene!
  • Peter Plys af A.A. Milne: 5. På alle måder indbegrebet af barndomssødhed!
  • When we were silent af Anna Degnbol: 4. En virkelig fin comic med en smuk historie.
  • Snevampyren af Dennis Jürgensen: 5. Jürgensen når han er bedst med masser af spænding og en skøn hovedperson.
  • Adventure Time Vol. 1 – Mathematical Edition af Ryan North: 2. En god nok historie men alt for kedelig til min smag.
  • Samlerne af Michael Kamp: 3. Ret spookey – men samtidig også ret mærkelig og forvirrende.
  • Rodrick Rules af Jeff Kinney: 3. Ikke så god som den første, men stadig en virkelig sjov bog.
  • Vi burde alle være feminister af Chimamanda Ngozi Adichie: 5. Helt fantastisk, med så mange gode pointer. Læs/hør den!
  • Du af Caroline Kepnes: 3.5. Meget fascinerende men desværre også lidt tung og kedelig til tider.
  • Black Widow, Vol 1 af Nathan Edmondson: 4. Virkelig spændende historier med en fantastisk hovedperson.
  • Peter Plys og hans venner af A.A. Milne: 4. Ikke helt så god som den første, men det er alligevel sådan nogle søde fortællinger.
  • Sagen om de japanske dræbergardiner af Dennis Jürgensen: 5. Skøn, skøn genlæsning af en barndomsfavorit.

Hvad har I læst i november, og kan det anbefales?