Mellemgaard

“Under Cassiopeia” af Nanna Lundgaard Arbøl

| Simone Hagemann

Under CassiopeiaTitel: “Under Cassiopeia”
Forfatter(e): Nanna Lundgaard Arbøl
Serie: –
Sideantal: 63
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 2.12.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Under Cassiopeia er en lyrisk skildring af en ung kvindes møde med kærligheden til en af samme køn. Den rummer opdagelser, selvransagelse og en stor portion livsglæde i forskellige former og farver. I samlingen stifter man bekendtskab med alt fra Københavns kanalrundfart, skønhedspletter på håndrygge, meget lyserøde drinks og stakåndethed til kysseklare læber, sødme, ar af erotik – og en håndfuld febrilske sommerfugle.

Jeg må indrømme, at selvom det ikke er særlig længe siden, jeg læste den, så har jeg allerede glemt de fleste af digtene. De hang bare ikke rigtig fast – men måske læste jeg dem også lidt for hurtigt, og glemte af give dem ordentlig tid til at synke ind.

Følelsen de gav mig, husker jeg dog tydeligt! Jeg blev nemlig simpelthen så glad af at læse digtene. Kærligheden og forelskelsen lyser tydeligt igennem, og mange af digtene mindede mig om rigtig gode minder. Desuden kom jeg til at tænke på, da jeg mødte min kæreste, og de første par måneder med stormene forelskelse. For selvom digtene handler om mødet med kærligheden til en af samme køn, så tror jeg alligevel, de fleste kan nikke genkendene til mange af tingene – også selvom de er til det modsatte køn.

Desuden synes jeg, digtene havde et rigtig fint sprog. Det virkede dejlig let, og passede rigtig godt sammen med digtenes tema. Jeg var f.eks. helt vild med nedenstående, som jeg  synes, er helt perfekt skrevet, og som gjorde mig så glad.

“Du spurgte: “Hvorfor smiler du?”
Og hvad kunne jeg svare andet end: “Jeg er bare glad for dig.””

Desuden var jeg vild med, at sommerfugle gik som en rød tråd mellem digtene. Det hænger  i hvert fald rigtig godt sammen med kærlighed og forelskelse.

Digtsamlingen skal helt sikkert læses igen. Jeg tænker især, at jeg bliver nødt til at genlæse den til foråret på en god varm dag med masser af fuglefløjt. Jeg er sikker på, det vil gøre hele oplevelsen endnu bedre.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“Blandet slik” af Cecilie Sund Kristensen

| Simone Hagemann

Blandet slikTitel: “Blandet slik”
Forfatter(e): Cecilie Sund Kristensen
Serie: –
Sideantal: 89
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Blandet slik er en digtsamling om ungdom. Om at leve uden at tænke på konsekvenserne, om kærlighed, sex, seksualitet, hævn og alle de latterlige kvindeting, vi hader, men alligevel ikke kan komme uden om at opleve. Blandet slik er måske den ungdom, du er glad for, at du aldrig fik.

Digte er ikke rigtig en genre, jeg har gjort mig så meget i, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at sige ja til denne digtsamling, da forfatteren spurgte, om jeg ville læse og anmelde den. Det virkede nemlig som om, hun havde et rigtig godt sprog.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om digtene. Nogle af dem skar lige i hjertet, mens andre for mig virkede overflødige. Jeg var dog generelt ret vild med sproget. Jeg synes godt, man kunne mærke, der var tænkt over det, men det virkede ikke på nogen måder kunstigt, som jeg ellers ofte synes, det kan komme til i digte.

Samlingen er inddelt i tre dele: Ham, Hende og Deklaration. Generelt synes jeg, der var både gode og dårlige digte i Ham og Hende. Dog var der en del digte i Ham, som jeg synes var gode, og som stadig sidder i mig. Hende havde jeg det rimelig anstrengt med. Digtene talte ikke rigtig til mig, og jeg føler ikke rigtig, noget af det sidder fast i mig længere, selvom det ikke er særlig længe siden, jeg lagde samlingen fra mig. Deklaration var meget kort, men jeg elskede hvert ord af det! Det var virkelig det, som satte sig mest fast – og jeg er overbevist om, det er et digt, jeg vil komme til at læse mange gange.

En gennemgående ting i samlingen, der irriterede mig, var, at rigtig mange af digtene omhandlede smerte. Dette er i sig selv fint nok, men nøj hvor blev jeg træt af at læse om blod. Det var som om, der var noget med blod i ca. hvert andet digt, hvilket jeg må indrømme, blev for meget.

Jeg tror ikke, jeg vil komme til at læse hele samlingen igen. Men jeg vil helt sikkert komme til at læse nogle af digtene igen. Der er nemlig nogle, der er for fine til ikke at blive genlæst.

 

“I månens skær” af Jon Brændsgaard Toft

| Simone Hagemann

I månens skærTitel: “I månens skær”
Forfatter(e): Jon Brændsgaard Toft
Serie: –
Sideantal: 63
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Hvem er det største monster? Monsteret selv, eller ham, der slipper det fri?

William Bakers har altid set sig selv som en ganske almindelig mand, der lever et ganske almindeligt liv. Han er lokalområdets eventfotograf, og selvom det ikke er de mest indbringende opgaver, han får, klarer han og kæresten sig fint.

Lige indtil han pludselig vågner op ude i den nærliggende skov uden den mindste erindring om, hvordan han er havnet der.

Mystiske, natlige blackouts har så vidt han er orienteret aldrig været kendt i familien før, og da hændelsen gentager sig, ser han kun én mulighed: indlæggelse på Vor Frelsers Håbs Hospital …

Dette er ikke en bog, men en novelle, hvilket forklarer den ret korte længde.

Novellen var ikke rigtig, som jeg havde forventet. Jeg havde forventet, den var lidt mere gys og mystisk, end jeg synes, den var.

Novellen i sig selv, synes jeg dog, var ret god. Den var rimelig forudsigelig, men jeg nød alligevel læsningen. Historien var ret god, og det er helt sikkert en novelle, jeg godt kunne finde på at læse igen. Selvom jeg havde regnet det meste af historien ud, så overraskede slutningen mig alligevel lidt. Jeg havde i hvert fald ikke helt regnet ud, at det hang sammen på en sådan måde, som det gjorde. Desuden synes jeg i det hele taget, historien var rigtig interessant, og det irriterede mig faktisk en smule, det kun var en novelle. Jeg kunne i hvert fald godt have tænkt mig, at der var blevet bygget endnu mere på historien, og den var blevet udgivet som bog i stedet.

Sproget, synes jeg desuden også, var ret godt. Jeg synes i hvert fald det passede godt til historien. Desuden fik det mig til at køre en lille film i hovedet, fordi det var så beskrivende – hvilket jeg rigtig godt kan lide. Det gør i hvert fald læseoplevelsen lidt mere speciel.

 

“Blå lys” af Jon Brændsgaard Toft

| Simone Hagemann

 

Blå lysTitel: “Blå lys”
Forfatter(e): Jon Brændsgaard Toft
Serie: –
Sideantal: 205
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30.9.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

“Jens Thorstrup trådte længere frem. Det var ikke noget behageligt syn. Det var lig aldrig, men dette her var langt det værste, han havde oplevet. Kroppen bestod kun af indtørret hud og knogler, hvis konturer tydeligt kunne ses. Hvis den afdøde så bare havde haft et uskyldigt fredfyldt ansigt, kunne Thorstrup have levet med, at manden formentlig var død af sult et sted. Men hovedet var vredet bagover, og munden stod åben, som om hans sidste skrig endnu ikke var ophørt. Øjnene var sunket langt tilbage, så kun et kranium omtrukket med læderagtig tørret hud udgjorde ansigtet. Det var komplet umuligt at identificere personen ud fra udseendet alene.”

Blå lys er en krimi, der med et strejf af science fiction udspiller sig i Aarhus, Jon Brændsgaard Tofts hjemby. Han er født i 1986 og har siden femtenårsalderen skrevet fiktion. Blå lys er hans syvende roman.

Jeg må indrømme, jeg ikke kendte forfatteren, før han spurgte om jeg ville læse og anmelde bogen. Jeg havde derfor ikke nogen idé om, hvordan bogen ville være, men den lød spændende, og så synes jeg hele idéen med krimi og sci-fi lød ret godt.

Bogen var virkelig god! Faktisk overraskede den mig ret meget – jeg havde i hvert fald ikke forventet, jeg ville blive så begejstret for den. I startet irriterede sproget mig en smule, da jeg synes, det virkede lidt for ungdomsroman-agtigt. Men jo længere jeg kom ind i bogen, jo mindre tænkte jeg over det. Og så gav det bogen et rigtig godt tempo, og kom faktisk til at passe ret godt til bogen.

Bogens start bød også på rigtig mange forskellige personer. Lidt for mange efter min mening, da flere af dem ikke rigtig blev brugt til noget. Desuden synes jeg godt, introduktionen af dem, kunne være spredt lidt bedre ud. Jeg sad i hvert fald og savnede at få lidt mere at vide om nogle bestemte personer, og så er det lang tid at vente, fordi man lige skal læse om en masse andre først. De fleste personer i bogen synes jeg dog passede rigtig godt ind, og jeg kom til at holde ret meget af de tre “hovedpersoner”.

Bogens krimidel, synes jeg, fungerede rigtig godt. Jeg var i hvert fald meget fanget af den. Desværre må jeg indrømme, sci-fi delen blev en smule for meget for mig. Jeg synes dog alligevel, sammenblandingen af genrene fungerede ret godt, og det var ret fedt at læse, da det var meget anderledes, end hvad jeg er vant til.

Jeg vil bestemt anbefale bogen, men man skal være opmærksom på, bogen hovedsageligt er en krimi, og det derfor er nødvendigt at kunne lide denne genre.