“Det sidste brev fra din elsker” af Jojo Moyes

Det sidste brev fra din elskerTitel: “Det sidste brev fra din elsker”
Forfatter(e): Jojo Moyes
Serie: 
Sideantal: 494
Forlag: Cicero
Udgivet: 14.2.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Rosinante.

London 1960. Jennifer Stirling vågner i en hospitalsseng. Hun kan absolut intet huske – hverken bilulykken, der gik forud, eller den mand, der besøger hende på hospitalet og siger, at han er hendes mand. Ikke engang sit eget navn kan hun huske. Hjemme igen går hun på jagt efter spor, der kan hjælpe hende med at huske, hvem hun var. Gemt i en bog finder hun et lidenskabeligt brev underskrevet med et B fra en mand, som hun tydeligvis var villig til at satse alt for. Men hvem er han? Og hvorfor prøver han ikke at kontakte hende?

London 2003. Journalisten Ellie Haworth falder over et gammelt brev, hvori en mand bønfalder sin gifte elskerinde om at stikke af med ham. Ellies eget kærlighedsliv er mildest talt noget rod, og hun bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med brevets to elskende. Hvis de levede lykkeligt til deres dages ende, er der måske også håb for hendes egen håbløse affære.

Det sidste brev fra din elsker er en smuk roman om kærlighedens veje og vilveje, om den store lidenskab, utroskab og tab – og om to kvinder, hvis skæbner krydses på tværs af tid.

Bogen skifter meget i tiden, da der bliver fortalt om både Jennifers liv før og efter ulykken. Desuden indeholder bogen en del personer, og eftersom Jennifer ikke rigtig kan huske noget fra før ulykken, er der en stor del af disse personer, som vi først lærer at kende hen af vejen. Desuden foregår fortællingen både i England og Frankrig. Jeg kunne sådan set godt lide alle disse ting, men desværre gjorde det mig meget forvirret i starten, og jeg kunne slet ikke holde styr på hverken personer, stedet eller tiden. Det blev dog bedre, jo længere jeg kom ind i fortællingen, og jo mere Jennifer begyndte at huske. Desuden endte jeg med fuldstændig at forstå, hvorfor historien var skrevet på den måde, som den er, og jeg kunne slet ikke forestille mig den skrevet på andre måder.

Bogen skuffede mig desuden også en smule i starten. Foruden at jeg var ret forvirret, så følte jeg heller ikke rigtig, at den var, som jeg havde forventet. Jeg kunne f.eks. slet ikke se, hvordan Moyes kunne få flettet de to historier sammen. Men det kunne hun, og endda på en helt fantastisk måde, og jeg endte med at komme til at holde rigtig meget af bogen alligevel.

“I begyndelsen, når du så på mig med dine uudgrundelige, serafiske øjne, undrede jeg mig over, hvad i alverden du dog kunne se i mig. Nu ved jeg, at et sådant syn på kærligheden er tåbeligt. Du og jeg kan lige så lidt lade være med at elske hinanden, som jorden kan holde op med at kredse om solen.”

Bogens historie er virkelig fantastisk og virkelig hjerteknusende på mange måder, og jeg kunne virkelig godt lide den. Men det var alligevel ikke rigtig historien, der fik mig til at holde af bogen; det var personerne i den. De fleste var virkelig godt beskrevet, og jeg følte virkelig jeg kom ind under huden på dem. Specielt bogens tre hovedpersoner var altså bare perfekte, og det var virkelig svært ikke at holde af dem og holde med dem. Desuden bliver jeg nødt til lige at fremhæve B. Han er nemlig virkelig bare så skøn, og jeg elskede ham virkelig fra start til slut. Hvilket, jeg tror, er svært ikke at gøre.

Bogen havde desuden et rigtig fint sprog. Det passede rigtig godt til bogen, og fik læsningen til at flyde. Desuden var brevene fra B simpelthen så fine! Og sproget i dem passede helt perfekt til selve B’s personlighed.

Alt i alt var det en rigtig god kærlighedshistorie, som jeg virkelig vil anbefale. Desuden hænger den ved i lidt længere tid, end jeg normalt synes kærlighedsromaner gør. Jeg har i hvert fald svært ved at slippe den.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

Nyt i reolen #23

På det sidste har jeg været rigtig heldig på bogfronten. Jeg har vundet et par bøger, og min kæreste har vundet en bog til mig. Derudover har jeg fra søde forlag modtaget en god stak spændende anmeldereksemplarer, og så har brødrene Ellemose været så søde at sende to af deres bøger til det næste læseklubsmøde (som forresten bliver virkelig spændende – men mere om det senere på måneden). Desuden har jeg selv fået gjort nogle fine køb til billige penge. Så det er altså ikke nye spændende bøger, jeg mangler 😉

#23

  • Vand til elefanterne af Sara Gruen
  • Profetiens kald af Mette Bundgaard Laursen – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet
  • Skyggernes spil af Mette Bundgaard Laursen – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet
  • Skæbnens valg af Mette Bundgaard Laursen – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet
  • Klaverstemmeren af Carin Gerhardsen
  • Cirinos fortælling af Nick Clausen – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn
  • Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes – Anmeldereksemplar fra Rosinante&Co

#23.1

  • Madame Salvatins Hemmelighed af Søren & Morten Ellemose – Venligst tilsendt af forfatterne
  • The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald – Vundet hos Tanker om sprog
  • Den unge Werthers lidelser af Goethe
  • Kantslag af Dorte Norts – Vundet i Rosinante&Co‘s #gætenbog på Instagram
  • Vinterpiger af Laurie Halse Anderson
  • Killer Killer af Morten Ellemose – Venligst tilsendt af forfatteren
  • DrømmeSyn af Maja Flak – Vundet hos Andrup’s bookshelf

Har I tilføjet nogle spændende bøger til jeres samling for nylig?

Dewey’s Read-a-Thon 2014 #3: Afslutning og opsamling

Dewey’s Read-a-Thon 2014 #3 - Afslutning og opsamlingSå blev klokken 14, og Dewey’s Read-a-Thon er ovre for denne gang. Det har været rigtig hyggeligt, og jeg har fået læst nogle gode bøger i løbet af døgnet. Herunder kommer mine svar til Dewey’s End of Event Meme, og derefter en lille kort opsamling på dansk.

  1. Which hour was most daunting for you? Hour 18! I also ended up falling asleep in this hour.
  2. Could you list a few high-interest books that you think could keep a Reader engaged for next year? Uh, that’s a tough! I would say that it’s really depends on the Reader. But some action or light headed-read is always good.
  3. Do you have any suggestions for how to improve the Read-a-thon next year? No. It has really been great!
  4. What do you think worked really well in this year’s Read-a-thon? The many diffrent mini-challenges.
  5. How many books did you read? I read five books and started another.
  6. What were the names of the books you read? I read in Danish, so the titles is also in Danish. Den onde greve by Lemony Snicket, Kantslag by Dorthe Nors, Den unge Werthers lidelser by Goerthe, Spejlet i dig by Sylvia Day and Bjørnen Paddington by Michael Bond. Furthermore I started Det sidste brev fra din elsker by Jojo Moyes.
  7. Which book did you enjoy most? All! I read some amazing books during this readathon.
  8. Which did you enjoy least? None!
  9. If you were a Cheerleader, do you have any advice for next year’s Cheerleaders? 
  10. How likely are you to participate in the Read-a-thon again? What role would you be likely to take next time? I really hope to participate in the readathon again! But I don’t think, I will be anything other than a reader.

Jeg klarede mig gennem natten, men imellem klokken syv og otte i morges, blev mine øjenlåg meget tunge, og jeg tabte min bog flere gange under læsningen. Og det næste jeg husker er, at min kæreste kommer ind og flytter bogen, og beder mig om at tage mine linser ud. Jeg var virkelig helt død, og havde meget brug for søvnen, men det irriterer mig stadig en smule, at jeg endte med at falde i søvn. Jeg ville så gerne have klaret mig gennem hele døgnet uden at sove, men sådan gik det desværre ikke.

Jeg fik dog på trods af søvn færdiglæst hele fem bøger og påbegyndt en sjette, hvilket jeg er ret godt tilfreds med – også selvom jeg desværre ikke nåede at læse nr. to i Én ulykke kommer sjældent alene af Lemony Snicket. Alt i alt endte jeg med at læse (i) følgende bøger:

  • Den onde greve (Én ulykke kommer sjældent alene #1) af Lemony Snicket (148 sider)
  • Kantslag af Dorthe Nors (147 sider)
  • Den unge Werthers lidelser af Goethe (168 sider)
  • Spejlet i dig af Sylvia Day (371 sider)
  • Bjørnen Paddington af Michael Bond (149 sider)
  • Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes (Denne nåede jeg kun at begynde på, og fik derfor kun læst 47 sider i den)

Sammenlagt giver disse bøger 1030 sider, hvilket jeg også er rimelig tilfreds med. Desuden var jeg virkelig glad for, jeg havde udvalgt så blandede bøger. Det virkede altså bare helt perfekt, og var med til at holde mig interesserede hele vejen igennem.

Hvordan gik readathonet for jer? Holde I jer vågne alle 24 timer, eller måtte I også have en lur? Og hvor meget endte I med at få læst?

EDIT d. 7.5.14: Under blogflytning blev dette indlæg desværre slettet, og derfor er datoen på indlægget forkert. Desuden er alle kommentarer desværre også gået tabt.

Jeg ønsker mig #20

Min bogønskeliste er uendeligt lang, og der bliver hele tiden tilføjet flere og flere til den. Jeg vil derfor hver torsdag vise én bog(serie) frem, som jeg ønsker mig, så det måske kan give lidt inspiration til, hvilke bøger I kunne ønske jer.

Denne uges bog kommer vidst ikke som en overraskelse for nogen. I hvert fald ikke hvis man har fulgt lidt med på enten bloggen, Twitter eller Goodreads her på det sidste. Jeg er nemlig virkelig inde i en periode, hvor jeg gerne vil læse bøger ‘lette’ fluffy bøger, eller bøger der har en god kærlighedshistorie. Desuden har jeg virkelig kun hørt rosende ord om den, og jeg bliver gang på gang anbefalet at læse den.

Bogen, jeg snakker om i denne uge, er Mig før dig af Jojo Moyes.

Jeg ønsker mig #20Lou Clark ved en masse ting.
Hun ved hvor mange skridt der er fra bussen og hjem.
Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick, så højt som hun burde.

Hvad Lou ikke ved, er, at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.

Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve.

Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen – og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden.

Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs.

Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid.

EDIT d. 7.5.14: Under blogflytning blev dette indlæg desværre slettet, og derfor er datoen på indlægget forkert. Desuden er alle kommentarer desværre også gået tabt.