2 ud af 5

“Efterhånden blot dages genklang” af Daniel Boysen Pedersen

| Simone Hagemann

Efterhånden blot dages genklangTitel: “Efterhånden blot dages genklang”
Forfatter(e): Daniel Boysen Pedersen
Serie: –
Sideantal: 184
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Efterhånden blot dages genklang består af en række noveller, der ofte tegner sig som øjebliksbilleder, hvis gennemgående tema er frihedens rolle i tilværelsen. Novellernes afsøgning af frihedsbegrebet spænder fra den humoristiske tilgang til det dødsens alvorlige.

Jeg vidste ikke specielt meget om bogen, og var derfor ret nysgerrig efter at læse den. Den var dog desværre slet ikke noget for mig. Jeg kedede mig gennem stort set hele samlingen, og der var kun nogle få noveller, der rent faktisk tiltalte mig.

Jeg kan rigtig gode lide idéen i at skrive øjebliksbilleder. Der er noget naturligt over det, som jeg finder fascinerende. Det er ikke så opstillet og kunstigt, som jeg ofte synes, noveller kan blive, fordi man skal nå at have hele historien med på få sider.

Jeg synes dog desværre ikke rigtig, det fungerede. Jeg synes, mange af novellerne blev forvirrende, og jeg savnede faktisk lidt at læse mere om nogle af personlighederne/historierne.

Samlingen er inddelt i forskellige “kapitler”, hvilket, jeg synes, fungerede rigtig godt. Novellerne i et kapitel hang ret godt sammen med en rød tråd, hvilket gjorde det hele lidt mindre forvirrende. Der var dog desværre ikke så mange af disse kapitler, jeg kunne lide. Faktisk var der kun ét kapitel, som jeg kunne lide i sin helhed; og det var et kapitel med breve til forskellige ting og byer. Disse elskede jeg til gengæld, og ville ønske der havde været flere.

Det er ikke en samling, jeg kommer til at læse det hele af igen. Men der er helt sikkert et par af novellerne, som jeg vil nyde at genlæse. Jeg tror dog, man skal være gladere for at læse (kortere) noveller, end jeg er, for at man virkelig kan nyde bogen.

 

“Fryser jeg” af Martin Kongstad

| Simone Hagemann

Fryser jegTitel: “Fryser jeg”
Forfatter(e): Martin Kongstad
Serie: –
Sideantal: 400
Forlag: People’s Press
Udgivet: 26.8.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Saxo.

Mikkel Vallin er blevet fyret som madanmelder, og hans kæreste er skredet med en jysk succesforfatter. Bitterheden lurer, da han forelsker sig i den unge, ungarske succeskunstner Diana Kiss. Hun er både til mænd og kvinder, og ansporet af hendes udsvævende liv går Mikkel Vallin til kamp mod det traditionelle parforhold og prøver selv at leve grænseløst og flydende. En hed sommerferie i Tisvilde udvikler sig til en lejr med fri sex og kærlighed, men midt i det hele braser kunstmarkedet sammen og truer Dianas karriere. Mikkel Vallin kæmper nu både for at sætte kærligheden fri af parforholdet og for at holde fast i Diana.

Jeg vil starte ud med at sige, at dette bestemt ikke er en dårlig bog, men at det er virkelig ikke en bog for mig.

Jeg påbegyndte denne bog, uden rigtig at vide noget om den, udover at det var noget med et opgør mod parforholdet. Jeg ville nemlig gerne prøve at læse den, uden at have dannet mig en mening om handlingen, før jeg gik i gang med den.

Bogen sagde mig fra starten af ikke særlig meget, og jeg synes mest af alt, den virkede rimelig mærkelig. Desuden forvirrede den mig virkelig meget, og jeg kunne slet ikke blive ordentligt fanget af den. Læsningen gik virkelig langsomt, og nogle dage kunne jeg slet ikke overskue at tage den frem, fordi jeg kæmpede så meget med den.

Så skete der dog det, at jeg blev rådet til at droppe at finde ud af alle bipersonerne, som jeg havde haft ekstremt svært ved at holde styr på, i den, og lige pludselig flød min læsning bare. Og jeg tog rent faktisk mig selv i at sidde og nyde læsningen, hvilket jeg på ingen måder havde troet, jeg ville komme til.

Det varede dog desværre ikke særlig længe. For lige pludselig var bogens fokus stort set ikke på andet end sex. Ikke at det plejer at gøre mig noget, men jeg synes bare, det var skrevet på en måde, så jeg synes, det blev alt for meget. Bogens sprog er dog ellers ret godt andre steder, og der var flere steder, jeg markerede gode citater.

Bogens opbygning forvirrede mig desværre også ret meget. Bogen er inddelt efter måneder og steder, hvilket jeg egentlig synes, var en rigtig god måde, at inddele den på. Dog synes jeg, det blev forvirrende at finde ud af, hvor hovedpersonen nu var, og hvad der helt præcist skete inde i disse kapitler.

Alt i alt var jeg virkelig ikke særlig begejstret for bogen, men alligevel nød jeg den nogle gange. Jeg tror derfor, det er sådan en bog, som man enten elsker eller hader – og jeg hælder desværre mest til det sidste. Dog vil jeg ikke udelukke, at jeg kommer til at læse noget andet af forfatteren, for jeg synes virkelig, han gjorde det godt på nogle punkter. Jeg vil dog ikke komme til at læse denne igen.

 

“De ubudne” af Liz Jensen

| Simone Hagemann

De ubudneTitel: ”De ubudne”
Forfatter(e): Liz Jensen
Serie: –
Sideantal: 253
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 4.3.2013
Læst på: Dansk

En syvårig pige sætter en strømpistol mod sin bedstemors hals og trykker af. En ulykkelig isoleret hændelse, siger eksperterne. Eksperterne tager fejl. Over hele verden bliver familier myrdet af deres børn. Uden grund. Uden varsel. Nærmest som en epidemi.

Samtidig har Hesketh Lock en helt anden gåde at løse. Han er problemknuseren, der bliver tilkaldt, når internationale firmaer står over for interne skandaler. Hans aktuelle sag sender ham til Taiwan. Her opdager Hesketh til sin rædsel, at der kan være en sammenhæng mellem industrispionage og børns pludselige og voldsomme angreb mod voksne.

DE UBUDNE er et mareridt, der er umuligt at slippe. En magtfuld og psykologisk triller.

Jeg synes virkelig, bagsideteksten lagde op til en rigtig spændende thriller. Jeg blev dog slemt skuffet. Faktisk blev jeg så skuffet, at jeg på et tidspunkt virkelig overvejede ikke at læse bogen færdig. Jeg troede nemlig, der ville være mest fokus på børnene, men der gik ret lang tid inden, man rigtig hørte noget om dem. Altså udover små kommentarer om dem.

Jeg kedede mig gennem det meste af bogen, og måtte som sagt virkelig kæmpe for at læse den færdig. Jeg synes dog, starten var den værste del. Midten var nogenlunde spændende, da jeg var kommet mig lidt over skuffelsen. Slutningen, synes jeg mest af alt også, var ret kedelig. Den var på ingen måde overraskende, og jeg synes egentlig mest bare, det virkede som en let måde at slutte bogen på.

Jeg synes virkelig, bogen og selve plottet havde potentiale til at være virkelig spændende og uhyggeligt. Jeg synes bare aldrig rigtig, jeg oplevede nogen af delene. Hvilket er virkelig synd, nu når bagsideteksten lyder så spændende.

Bogen bestod af meget lange kapitler, hvilket, jeg nærmest synes, trak det hele endnu længere ud. Samtidig var jeg virkelig heller ikke særlig vild med sproget. Jeg synes, det virkede lidt som om, der blev prøvet for hårdt. Hvilket bare kom til at irritere mig.

Jeg vil ikke rigtig anbefale den, da det er lidt svært, når jeg har den mening om den. Det kan dog være, den vil synes lidt mere spændende, når man har læst min anmeldelse først.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5


“Vintermord” af Nesser, Mankell, Läckberg m. fl.

| Simone Hagemann

Titel: ”Vintermord”
Forfatter(e): Håkan Nesser, Henning Mankell, Camilla Läckberg m. fl.
Serie: –
Sideantal: 222
Forlag: People’s Press
Udgivet: 26.10.2011
Læst på: Dansk

Ti krimistjerner i vintermørket:
Henning Mankell, Håkan Nesser, Katarina Mazetti, John Ajvide Lindqvist, Arne Dahl, Katarina Wennstam, Inger Frimansson, Maria Ernestam, Åke Edwardson og Camilla Läckberg

Fra Henning Mankells Manden med huen, en uhyggelig juleafteni 1975:

Wallander ville rejse sig, men var bundet. Et reb snoede sig rundt om hans ben og arme, og holdt ham fast, bandt ham til noget bag ryggen, som han ikke kunne se.
Der var også noget bekendt ved rebet. Det var hans eget slæbetov, som han altid havde liggende i bilens bagagerum.
Pludselig kom han i tanke om den døde kvinde i baglokalet. En kvinde som næppe kunne være andre end Elma Hagman. Han så sig omkring, samtidig med at han lyttede. Der måtte være en i nærheden. En han havde god grund til at være bange for.

Bogen er inddelt i små noveller, en fra hver af de 10 forfattere. Jeg har ikke læst noget før, fra nogle af de pågældende forfattere, men jeg har ofte hørt gode ting om en del af dem. Derfor var jeg også rigtig spændt på at læse denne bog. Men desværre må jeg sige, at den skuffede mig meget. Mange af novellerne havde et virkelig tyndt plot, hvilket jeg synes er virkelig synd. Selvfølgelig er det svært, at skrive et godt plot på så få sider, men i nogle af novellerne virker det som om, at forfatteren bare har skrevet for at skrive et eller andet.

Der er dog ikke kun dårlige noveller i bogen. Der var fire af novellerne, jeg virkelig synes var gode. Jeg synes, alle fire noveller havde et fedt plot – jeg blev i hvert fald overrasket i alle fire. Desuden blev der opbygget en spænding i dem, som jeg ikke synes de andre fik klaret. Jeg sad i hvert fald kun i de fire noveller, og virkelig ønskede at læse videre. I de andre noveller sad jeg derimod og bare ventede på de var forbi. Jeg var i hvert fald glad for flere gange, at novellerne ikke var så lange.

Dog synes jeg, der var en rigtig god ting ved bogen. Til sidst i  hver novelle, er der en kort gennemgang af, hvad forfatteren ellers har lavet. Det synes jeg er en rigtig god idé, da man så lige hurtigt, får lidt informationer om forfatteren. Desuden er det godt, hvis man overvejer at læse noget andet af forfatteren.