Sådan fik jeg idéen til Ilttyv (gæsteindlæg af Nicole Boyle Rødtnes + konkurrence)

Bind 1 af “Ilttyv” (“Over sløret”) af Nicole Boyle Rødtnes udkommer for første gang i boghandlen i dag. I den anledning har jeg fået Nicole til at gæsteblogge lidt om, hvordan hun egentlig fik idéen til serien. Det er nemlig en ret vild serie med et virkelig fedt univers. Altså opbygningen af det er fedt – det er bestemt ikke et sted, jeg ville bo! 😉 Desuden har Alvilda været så søde at sponsorere et sæt af serien til en konkurrence, som du kan læse mere om til sidst i dette indlæg.

I Ilttyv følger vi Troy og Shay, der kæmper for at overleve i en verden, hvor hvert åndedrag koster penge. I dette indlæg vil jeg løfte sløret for, hvordan processen med at skrive serien har været.

Det hele startede med et ord
Det hele startede med et ord, og det ord var faktisk titlen. Nemlig: Ilttyv. Ordet dukkede bare op i mit hoved, og med det samme satte det en masse ideer i gang. For hvad var det for en verden, hvor man kunne stjæle ilt?

I flere år tænkte jeg bare på ideen. Jeg brainstormede og forsøgte at besvare mine egne spørgsmål. Ingen havde hørt om bogen endnu udover min mand Bjarke Schjødt Larsen.

Det første arbejdspapir
I efteråret 2011 præsenterede jeg første gang ideen for min gode ven og forfatterkollega Kit A. Rasmussen. Det gjorde jeg i form af et 2 siders arbejdspapir, som vi så holdt møde om. Kit var meget begejstret for ideen, men var dog lidt bekymret over længden. Jeg havde nemlig på papiret angivet at det skulle være en kort, letlæst serie, hvor hvert bind skulle være på ca. 60 sider. Kit syntes, at jeg skulle overveje at gøre den længere. Men jeg var stædig. Jeg syntes, det skulle være en kort serie.

Mislykkedes forsøg
Min stædighed holdt projektet tilbage i et par år, hvor jeg stædigt forsøgte at klemme idéen ned i den korte form. Men den ville bare ikke. Universet blev ved med at vokse sig større og det samme gjorde handlingen. Og da min mand også sagde, at måske skulle jeg ændre det til en YA-roman i stedet, så valgte jeg endelig at lytte.

Nu hvor der ingen længdekrav var, så kunne jeg for alvor give los. Og det var fantastisk. Så snart jeg begyndte at skrive kunne jeg mærke, det var den helt rigtige beslutning og pludselig kunne jeg slet ikke se, hvorfor det havde været så vigtigt for mig, at den skulle være kort.

Shay kommer til
Nu hvor der ingen længdekrav var, så besluttede jeg mig også for, at jeg ville have to fortællere. I sin tid var det kun Troy (som dengang hed Tripp), der var fortæller, men nu valgte jeg, at hans søster også skulle være fortæller. Og Shay blomstrede op og hendes historie voksede så meget, at det i dag er helt utænkeligt at forestille sig serien uden hende som fortæller.

Universet var det centrale
Hele skriveprocessen og idéudviklingen var meget koncentreret om at få universet til at fungere. Jeg brugte meget tid på at udtænke, hvordan verden skulle se ud. Og da jeg fik idéen til sløret, der skulle holde strålingen nede var det den sidste brik, der faldt i hak.

Jeg skrev en stor del af første udkast på en skriveferie i Spanien sammen med mine to forfatterkollegaer Felicia Lensborn og Kit A. Rasmussen. Herefter var Kit også betalæser på bind 1 og med hendes gode råd og respons fik jeg arbejdet bogen igennem, inden jeg overgav den til min dygtige redaktør, Jonas, på Forlaget Alvilda.

Så det var historien bag Ilttyv. I dag er jeg bare super glad for at bogen, blev som den gjorde. Og jeg er meget taknemmelig overfor alle de mennesker, der hjalp den godt på vej.

Mange tak for indlægget Nicole! Og nu til konkurrencen. Som sagt har Alvilda sponsoreret et sæt af serien, således at én heldig vinder kan give sig i kast med denne. For at deltage skal du bare smide en kommentar til dette indlæg senest d. 28/9 2017. Desuden skal du skrive din e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen, samt have en dansk adresse bøgerne kan sendes til.

Held og lykke! 🙂

18 thoughts on “Sådan fik jeg idéen til Ilttyv (gæsteindlæg af Nicole Boyle Rødtnes + konkurrence)

  1. Kunne være fantastisk at vinde sådan et sæt af Nicole Boyle Rødtnes Iltyv serie,den har jeg luret længe på 🙂
    Fingers crossed (y)

    Hilsen Susanne

    circe@os.dk

  2. Virkelig sjovt at læse hvordan en historie er blevet til fra scratch, og hvor er det sjovt at tænke på, at bøgerne oprindeligt kun skulle have været 60 sider! Jeg har endnu ikke læst bøgerne, så jeg ved ikke om det var en god beslutning ;-), men jeg ELSKER tykke bøger 🙂

    tullek.02@gmail.com

  3. Er helt vild med serien og taknemmelig for din idé lykkes! Fantastisk dansk YA trilogi som er et must read for alle! ❤

Skriv et svar til Malene Erika Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *