“Operation ud-med-Benny” af Hilde Vandermeeren

Operation ud-med-BennyTitel: “Operation ud-med-Benny”
Forfatter(e): Hilde Vandermeeren
Serie: –
Sideantal: 62
Forlag: Turbine
Udgivet: 12.12.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det er ikke nemt at få en ny far. Især ikke når mors tidligere forsøg på at skaffe en ny far har været rene katestrofer. Cath gør, hvad hun kan, for at skræmme Benny væk. Operation Ud-med-Benny er skudt i gang.

Men en dag præsenterer Benny hende for Isabelle, og så begynder mange ting at se helt anderledes ud. Isabelle, der viser sig at være en hund, kommer til at betyde mere og mere for Cath, ja, de ender endda med at dele seng.

Jeg havde på ingen måder regnet med, jeg ville blive så glad for denne bog, som jeg blev – men den var virkelig fantastisk!

Bogens historie er virkelig god, og jeg elskede virkelig at læse om udviklingen af forholdet mellem Cath og Benny. Jeg har ikke selv oplevet, at en forældre har fået en ny kæreste, men jeg er ret overbevist om, at Caths tanker og handlinger er præcis den måde, som de fleste børn vil reagere på i situationen. Bogen virkede i hvert fald meget ægte. Jeg vil derfor også klart anbefale den til børn, som gennemgår dette. For selvom Cath virkelig ikke er specielt begejstret for Benny, så kan man virkelig mærke, hvor meget Benny prøver på at få Cath til at tø op over for sig, og hvordan han virkelig prøver at blive en del af familien, uden at Cath skal føle at han stjæler moderen fra hende.

Bogens sprog var desuden også rigtig godt. Bogen vil sagtens kunne bruges til højtlæsning, men samtidig vil den også fungere rigtig godt som læs selv bog for de lidt større børn, som har fået læsningen nogenlunde på plads, men som endnu ikke kan læse alt for tunge ting.

Bogen indeholder desuden nogle virkelig skønne illustrationer. Den er ikke spækket med dem, men der er alligevel en del, og de gør så meget for bogen. Jeg følte i hvert fald, at de passede perfekt ind, og samtidig fik de mig til at blive endnu mere interesseret i historien. Desuden er tegnestilen virkelig bare fantastisk, og samtidig også ret sjov.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


Skriv en kommentar