Om at være en bogudlåner

Om at være en bogudlånerDet at låne bøger ud er en ting, som alle læsere har en mening om, og det har jeg selvfølgelig også. Jeg låner personligt bøger ud, og jeg gør det faktisk uden tøven. Jeg elsker at dele læseoplevelser med andre, og hvis det gøres lettest ved, at en bestemt person låner mit eksemplar af bogen, så er det helt fint med mig. Især fordi jeg ved, at mine bøger altid er i gode hænder.

Jeg låner nemlig kun mine bøger ud til folk, jeg stoler på, og som jeg føler mig tryg ved låner mine bøger. Det er altså folk, som jeg ved selv behandler bøger ordentligt, og/eller personer jeg ved, ved hvor meget jeg sætter pris på mine bøger, og som ved hvordan jeg selv personligt passer på dem. Mest af alt låner jeg altså mine bøger ud til folk, som på mange måder minder om mig selv, hvad angår kærlighed til bøger.

Selvom jeg stort set låner alle mine bøger ud, så er der dog alligevel et par stykker, som jeg aldrig vil turde at låne ud – heller ikke til en person, jeg ellers normalt vil låne bøger ud til. Der kan være flere årsager til dette, men mest af alt bygger det på, at jeg enten har en speciel tilknytning til bogen, den er uerstattelig (der kan jo stadig ske uheld, selvom man passer på en bog) eller den gangske enkelt indeholder for mange små ting, som jeg er bange for let ville kunne blive væk. Jeg låner f.eks. hverken min udgave af S. af J.J. Abrams og Doug Dorst eller Harry Potter Film Wizardry ud, da jeg ville blive ret ked af, hvis noget af deres ’bonus’-ting skulle forsvinde. Folk må dog meget gerne kigge i disse bøger hjemme hos mig – det er mere det med, at de ved udlån skal transporteres, at jeg er lidt for nervøs for. Især ved de bøger, hvor der er ting, der kan falde ud.

”Men hvad siger du, hvis en person du ikke stoler på, spørger om han/hun må låne en bog?” Jeg siger gangske enkelt nej, og giver dem begrundelsen, at jeg vil være bange for, at bogen skulle gå i stykker. Og hvis de ikke kan forstå det, så må det efter min mening være deres eget problem. De fleste af mine bøger kan man alligevel finde på biblioteket – så det er jo ikke fordi, jeg ligefrem nægter dem en læseoplevelse. Det er dog heldigvis virkelig sjældent, jeg kommer ud for dette, men når jeg gør, så føler jeg, at jeg kommer længst med sandheden.

Låner I jeres bøger ud?

12 thoughts on “Om at være en bogudlåner

  1. Jeg låner gerne nogle af mine bøger ud, men jeg er lidt sippet med mine bøger, hvor jeg har fået en kommentar af forfatteren i, dem ville jeg være rigtig ked af hvis der skete dem noget. Det sker dog ikke tit, at nogen vil læse de bøger jeg har stående, da faktisk ingen af mine venner læser bøger 0_0

    1. Åh, jeg har også bøger med signeringer i, som jeg ikke låner ud. Jeg regner f.eks. ikke med, at jeg nogensinde vil udlåne mine signerede Chris Carter bøger – jeg vil nemlig være alt for bange for, at den/de bliver væk eller går i stykker. Og de er ikke sådan lige at erstatte igen 🙂

  2. Jeg er faktisk ikke ret sippet med det. Jeg skriver blot altid ned, hvis folk låner nogen bøger af mig. Selvom der er nogen, jeg aldrig ville låne noget til (og slet ikke mine bøger). Og så er jeg måske alligevel sippet. Jeg tror måske jeg er lidt midt imellem det hele. Jeg ved det ikke – arh! Det er et svært spørgsmål 😛

    1. Haha, jeg er jo nok også lidt midt i mellem. Jeg skriver dog også altid ned, hvem jeg låner bøger til, og hvilke de har lånt – men det er egentlig mest for, at jeg ikke glemmer, hvor en bestemt bog er 😛

  3. Helst ikke – hvis jeg skal være helt ærlig. Har oplevet et par gange, at folk ikke har behandlet dem så pænt, og da jeg selv er ret… streng… mht. bøgernes tilstand, så er det nok bedst, at de bare bliver på mine bogreoler. Men – jeg har faktisk flere gange udlånt hardbacks – dels fordi de kan tåle lidt mere, og dels fordi flere af dem af smudsomslag, som jeg så kan beholde, mens folk læserne bøgerne.

    1. Haha, det med smudsomslag gør jeg også selv. Jeg synes nemlig ofte, det bliver ret let ødelagt, så det forbliver også for det meste herhjemme på hylden under udlåningen 🙂
      Det med at havde udlånt bøger, som så ikke er blevet behandlet så godt, har jeg heldigvis ikke rigtig oplevet (eller jo, min søster er ikke helt så god til at passe på mine bøger – men hun får så også skæld ud hver gang, jeg ser hun gør det mindste, der kan skade :P), og det er måske også derfor, jeg stadig udlåner mine bøger til en del forskellige folk 🙂

  4. Det vil jeg helst ikke. Ikke til nogen, faktisk. Selvom man stoler på folk, kan der jo ske alt muligt med bøgerne. Og måske har de meget tillidsvækkende mennesker uforsigtige kærester. Eller børn. Eller hunde!

    Jeg er dog så heldig, at jeg meget sjældent oplever, at nogen beder om at låne mine bøger – Jeg kender åbenbart kun mennesker, som enten læser noget helt, helt anderledes eller køber deres bøger selv.

    Jeg forærer dog gerne bøger væk. Men det er noget andet. I den situation har jeg skåret mit følelsesmæssige bånd til bogen over og accepteret, at den forlader min beskyttelse;-)

    1. Haha, hvis det er en ‘almindelig’ bog, som stadig kan købes, så er jeg ikke rigtig så bange for, hvad der kan ske med den hos folk, jeg stoler på. Jeg stoler nemlig også på, at de vil erstatte bogen, hvis der nu skulle ske noget 🙂

      At forære en bog væk tror jeg heller ikke, der er så mange, der har et problem med. Altså i hvert fald ikke hvis de normalt gør det. Man har jo netop ikke lyst til at eje bogen længere, og så er det vel i princippet ligegyldigt, hvad der kommer til at ske med den hos den nye ejer 🙂

  5. Bøger lånes skam ud, dog med et par undtagelser:
    1. Signerede bøger
    2. En ganske bestemt person, der ikke kan forstå at jeg ikke kan li pletter af spildt kaffe/te i mine bøger(?!?!) – “det er jo en brugsgenstand – ikke et museums objekt” (det udsagn fik kæbe til at ramme gulvet) – og forstår slet ikke, at hun ikke længere kan låne bøger af mig.
    Smusomslaget bliver hjemme ved udlån – Ovennævnte person leverede et tilbage i laser, da jeg første gang havde lånt en bog ud inkl smudsomslag, der lærte jeg på den hårde måde, at det bliver hjemme, selv om bogen måske er ude. Hvis jeg selv læser en bog med smudsomslag, bliver det lagt pænt på en hylde til, når jeg er færdig med at læse bogen

    1. WTF! Hvad er det for en kommentar? Jeg forstår i hvert fald godt, du ikke længere udlåner dine bøger til den person..

      Men ellers lyder det som om, vi udlåner på samme måde. Smudsomslag bliver f.eks. også altid herhjemme, når jeg udlåner en hardback. Jeg har det jo heller ikke selv på, når jeg læser en bog – så jeg kan ikke rigtig se, hvad andre skal bruge det til. Desuden er jeg ofte bange for, det vil blive krøllet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *