Nyt i reolen #31

Udover julegaver har den sidste månedstid også budt på lidt flere nye bøger til min samling. Ikke helt så mange som normalt, men en virkelig skøn stak af bøger, som alle er nøje udvalgt. Desuden er der kommet et anmeldereksemplar, og en manglende bog fra Bogbloggertræf ind ad døren.

#31

  • Lygtemandens datter af Jette Kjær Petersen. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Et Grimm’t eventyr af Dennis Jürgensen.
  • Tunnelmanden af Dennis Jürgensen.
  • Kælderkrigerne af Dennis Jürgensen.
  • Pennyroyal Academy af M.A. Larson.
  • The Original Folk and Fairy Tales of the Brothers Grimm af Jacob Grimm og Jack Zipes.
  • Ind i labyrinten af Sigge Eklund. Gave fra Politikens Forlag til Bogbloggertræf.

Som I kan se, er det kun blevet til fem bøger, jeg selv har købt. Hvoraf den ene (originale Grimm) faktisk er købt af min kæreste, og Jürgensen bøgerne var næsten for billige til at lade være med at købe Black Friday, da jeg kunne få dem alle tre for 140 kr. samlet. Så egentlig synes jeg, jeg har gjort det ret godt. Det kunne i hvert fald havde været meget værre – og jeg skal jo starte et sted.

Dog kan I glæde jer til, at der snart kommer endnu en omgang ‘Nyt i reolen’, da jeg som nævnt i et tidligere indlæg har lidt ekstra julegaver på vej med posten. Forresten er jeg også lige kommet i tanke om, at jeg aldrig har fået vist jer, hvilke bøger jeg selv fik med hjem fra Bogbloggertræf. De kommer også på et tidspunkt inden for nærmeste fremtid.

Har I fået nogen gode bøger ind ad døren for nylig?

8 thoughts on “Nyt i reolen #31

  1. Ingen nye bøger her 😉 Venter på en forudbestilling jeg har på The Book Depository, på den nye Veronica Mars bog, der skulle komme engang i februar. Men ellers glæder jeg mig vist bare til Bogudsalget i vinterferien begynder, så må jeg se om jeg kan styre mig og ikke købe så mange som sidste år! Men du har da en stak skønne nye bøger, at gå i gang med 🙂

    1. Du er altså virkelig sej! Efter at have holdt dit bogkøbsstop så godt i længere tid, så er jeg overbevist om, du nok skal kunne styre dig til Bogudsalg. Jeg synes i hvert fald, det plejer at være meget lettere, ikke at falde for fristelser i form af billige bøger, når man har besluttet sig for ikke at købe så meget 🙂
      Ja, det er virkelig en skøn stak 🙂

  2. Ih… Jeg har læst Lygtemandens datter. Jeg syntes den er helt fantastisk. Jeg glæder mig allerede meget til nummer 2 🙂 Jeg glæder mig til at se hvad du syntes om den 🙂 Jeg har selv anmeldt den på min blog 🙂

    1. Jeg synes også, den lyder ret god, så jeg glæder mig meget til at få den læst. Og fedt du fandt den fantastisk – det gør mig i hvert fald bare endnu mere spændt på at læse den 🙂

  3. Uh, den er Fairy Tales af Grimm og Zipes, hvad er det for en udgave, den ser virkelig flot ud, kan man ikke få et front billede af den?
    Og er den på dansk eller engelsk, for det ligner Politikens logo forneden på bogen?

    1. Ej, hvor sjovt du nævner det med Politikens logo. Jeg blev nemlig nødt til at vise det til min kæreste, da jeg tog billedet. Det er nemlig helt vildt, hvor meget det ligner. Den er dog på engelsk, og er en forholdsvis ny udgivelse.

      Jeg sender et frontbillede af den til dig på Twitter , men jeg kan fortælle dig, at den er udgivet af Princeton University Press, og dens ISBN-nr. er 9780691160597. Så burde den være ret let at finde 🙂

  4. Et Grimm’t eventyr er fantastisk 😀 (Og det samme er Kælderkrigerne!)
    Glæder mig til du får læst og anmeldt Pennyroyal Academy 🙂

    1. Åh, det lyder virkelig godt! Jeg glæder mig virkelig meget til at læse dem 🙂
      Jeg glæder mig også helt vildt til at læse den, og håber virkelig på at få læst den som en af de første, når jeg får ferie senere på måneden 🙂

Skriv et svar til Simone Hagemann Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *