Månedens læsning #19: August

Månedens læsning #19 - augustAugust har på den ene side været en fantastisk læsemåned, men så alligevel overhovedet ikke. Jeg har fået læst hele 13 bøger, hvoraf fire af dem har været graphic novels. Og det er jo virkelig fedt! De 12 ½ af bøgerne blev dog læst under #Booktubeathon i starten af måneden, hvilket altså vil sige, at jeg kun har læst ca. ½ bog i løbet af resten af måneden. Dog plus de fire andre, jeg pt. er i gang med. 😛

Jeg ved ikke hvorfor, jeg ikke har fået læst mere i løbet af de resterende uger af august, men jeg tror, det skyldes, at jeg blev lidt mættet af #Booktubeathon. Så mange bøger og sider på så kort tid er jo også virkelig meget! Jeg har dog alligevel fået læst 2836 sider i august, hvilket svarer til et gennemsnit på 91 sider om dagen. Hvilket ret godt viser, hvor meget jeg egentlig læste i starten af måneden. Ellers var tallet i hvert fald aldrig blevet så højt. 😛

I august har jeg læst følgende bøger:

  • Sukker af Gitte Løkkegaard: 4. En virkelig godt og dansk new adult roman. Anmeldt her.
  • Sagen om det blodige vampyrtrick af Dennis Jürgensen: 5. Fantastisk genlæsning! Jeg elsker virkelig Spøgelseslinien. Bøgerne i serien er så spændende, og samtidig også en smule uhyggelige.
  • Mit ødelagte kongerige af Finn-Ole Heinrich og Rán Flygenring: 3. En rigtig godt udført børnebog om et tungt emne, dog fik sproget den til at føles virkelig tung og kedelig.
  • Wonder af R.J. Palacio: 4. Uden tvivl en fantastisk historie, den blæste mig bare ikke bagover.
  • Den hvide pige af Jon Rex Laugen: 4,5. Endnu en virkelig spændende bog fra Laugens hånd! Anmeldt her.
  • Lost at Sea af Brian Lee O’Malley: 4. En virkelig fin graphic novel om at finde sig selv.
  • Girl Online af Zoe Sugg: 3. En okay sød og letlæst bog. Men ikke meget mere end det.
  • Alex + Ada: Volume 2 af Jonathan Luna og Sarah Vaugh: 5. Wow, hvor var den god! Jeg var begejstret for første volume, men jeg elskede virkelig dette.
  • WE3 af Grant Morrison og Frank Quitely: 3. Interessant koncept og historie. Den levede bare ikke helt op til potentialet.
  • Med nye øjne af Niklas Asker: 4. En lidt forvirrende, men ret god læseoplevelse som fik mig til at tænke.
  • Som en tikken under huden af Camilla Wandahl: 4. Jeg elskede denne under læsningen af den, men jeg må indrømme, at historien allerede er ret langt væk i min hukommelse.
  • De døde vågner af Line Kyed Knudsen: 4. Hvornår kommer den næste bog? Jeg må have mere nu! Anmeldt her.
  • Hvad hjertet ved af Jessi Kirby: 5. Uden tvivl en af de mest fantastiske bøger, jeg nogensinde har læst. Anmeldt her.

Har I læst noget godt i løbet af august?

4 thoughts on “Månedens læsning #19: August

  1. Jeg læste The Watchmaker of Filigree Street i denne måned, som var en herlig oplevelse! Det var skønt med sådan en helt harmløs historie, som bare var underholdende og skøn. Det skal der til af og til (:

    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Det er da også ret godt gået med ca. 90 sider om dagen 🙂
    Jeg læste flere gode bøger i august – i meget forskellige genrer. Jeg var for eksempel ret glad for den historiske roman, ‘Jomfrudronningen’ og den melankolske bog, ‘The Silver Dark Sea’.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv et svar til Simone Hagemann Annuller svar