“Lygtemandens datter” af Jette Kjær Petersen

Lygtemandens datterTitel: “Lygtemandens datter”
Forfatter(e): Jette Kjær Petersen
Serie: Lygtemandens datter #1
Sideantal: 336
Forlag: Egolibris
Udgivet: 4.11.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Calluna er 16 år og bor hos sin mormor i en lille by i udkanten af Rold skov. Hendes mor døde under mystiske omstændigheder, da Calluna var spæd, men siden da har hun levet et helt almindeligt liv. Ind til nu. Pludseligt begynder der nemlig at ske mærkelige ting omkring hende. For hvordan kan man drømme noget, som sker i virkeligheden? Hvad er det for evner, der er ved at vågne i en pige, som allerhelst bare vil være en almindelig teenager?

Spørgsmålene hober sig op i Callunas sind. Hvem var hendes mor? Hvad med hendes far, som forsvandt, før hun blev født? Og vigtigst af alt: Hvem – eller hvad – er Calluna?

Lygtemandens datter er en spændende ungdomsroman om overnaturlige væsener, kærlighed og kampen for at finde sin plads i en verden, der ikke er helt så enkel, som man altid har troet.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne bog, men ud fra beskrivelsen virkede den ret interessant, så jeg havde alligevel glædet mig til at læse den. Desværre var bogen bare slet ikke mig, og faktisk var jeg ret irriteret på bogen, for jeg følte den havde et godt potentiale til at være ret spændende, men efter min mening opfyldte den bare ikke dette.

Bogens historie var meget forudsigelig. Der var i hvert fald kun ét sted i bogen, hvor jeg blev en lille smule overrasket, og det var egentlig noget, jeg havde set komme, jeg havde bare ikke forventet, at det var det, som det var. Desuden følte jeg ret meget, at bogens hovedperson også ville kunne havde regnet det meste ud, hvis hun bare havde tænkt sig en lille smule bedre om. Selve idéen med historien var dog god nok, og på trods af forudsigeligheden, så var der alligevel noget der trak i mig, og gjorde at jeg måtte vide, om jeg havde ret.

Desuden virkede det som om, at de fleste ting kom alt for let til hovedpersonen. Jeg følte i hvert fald ikke rigtig, at hun som sådan måtte kæmpe for noget. Det virkede som om, at tingene kom meget belejligt til hende, når hun havde brug for det. Hvilket jeg fandt lidt for heldigt.

Bogens hovedperson var uden tvivl det, som irriterede mig mest. Jeg kunne virkelig ikke lide hende! For det første følte jeg nogle gange, at hun i hendes handlinger og tanker virkede noget yngre end 16, og for det andet tog hun bare i det hele taget nogle dumme beslutninger. I det hele taget virkede hun bare slet ikke som om, at hun tænkte over de ting, hun gjorde. Men bagefter kunne hun godt se, at det var dumt – men hun lærte aldrig af det. Desuden føltes hun aldrig rigtig ægte for mig, idet jeg heller ikke synes, hun rigtig reagerede ægte på de ting, der skete. Jeg ville i hvert fald selv havde været noget mere overrasket og skræmt over flere af de ting, der skete.

Bogens skrivestil var jeg heller ikke verdens største fan af. Altså den var udmærket, og den gjorde bogen fint letlæselig, men den irriterede mig bare flere gange. Jeg kan dog ikke rigtig sige, hvad det var ved det, der irriterede mig, men det var i det mindste mest i første tredjedel af bogen, at det gjorde det.

Alt i alt var det desværre bare slet ikke en bog for mig. Men når hovedpersonen irriterede mig så meget, som hun gjorde, så er det altså virkelig også svært at holde af en bog. Heller ikke selvom historien egentlig for det meste var okay, selvom den var meget forudsigelig.

Bedømmelses hjerter - 1,5 ud af 5

 

Skriv en kommentar