Læse-update #22: December

Læste bøger: | “Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera | “Marcherende myrer” af Dennis Jürgensen |

December var ikke så produktiv på læsefronten, men det jeg fik læst var rigtig godt. Så selvom jeg kun fik læst to bøger færdig, så er jeg overordnet rigtig godt tilfreds med min læsning i løbet af måneden. Ikke mindst fordi jeg hyggede mig med min læsning, og læsestunderne var nogle, jeg virkelig så frem til. Samtidig bød december på en del sygdom hos alle i det lille hjem, og så er det jo klart, at det ikke er læsningen, der står så højt oppe på prioriteringslisten.

December var ydermere måneden, hvor jeg slet ikke købte nogen bøger. Ja, jeg er også selv ret overrasket. Især fordi det slet ikke var noget, jeg havde planlagt. Selvfølgelig måtte jeg ikke købe bøger fra min ønskeseddel, hvilket begrænsede mig en del. Samtidig var jeg ikke super meget ude og blev derfor ikke helt vildt fristet af noget. Selvom jeg ikke købte noget i december, så blev min samling dog både udvidet og formindsket. Jeg fik nemlig en god del boglige julegaver. I midten af december fik jeg dog også ryddet rigtig godt ud i min samling. Det er noget, som jeg jo gør rimelig ofte, men denne gang var jeg ekstra hård. Vi skal nemlig flytte!

Jep, fra d. 15. januar har vi fået lejlighed i Svendborg. Hvilket jo selvfølgelig betyder, at januar kommer til at være travl. Der skal nemlig både pakkes flyttekasser, som der jo nok bliver ret mange af, gøres rent og flyttes. Og samtidig skal tingene jo også pakkes ud igen, og den nye lejlighed skal gøres til et hjem. Vores nye hjem! Det betyder dog også, at jeg nok ikke får vildt lang tid til at sidde ned og læse i løbet af måneden. Men mon ikke der bliver lyttet til en lydbog eller to? Det krydser jeg i hvert fald fingre for.

Fik du læst noget godt i december?

2 thoughts on “Læse-update #22: December

Skriv et svar til Piskeriset Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *