“Forsvindinger” af Amity Gaige

ForsvindingerTitel: “Forsvindinger”
Forfatter(e): Amity Gaige
Serie: –
Sideantal: 298
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 18.4.2013
Læst på: Dansk

Forsvindinger er fortællingen om Erik Schroders uge på flugt fra politiet med sin seksårige datter Meadow.

Men historien starter langt tidligere – med en lille løgn, der bliver altopslugende. Som barn flygter han fra Østtyskland med sin far, men i håb om at passe bedre ind i sit nye amerikanske liv tager han som ung efternavnet Kennedy og lægger med ét pennestrøg afstand til hele sin fortid og sin identitet.

Fra fængslet forsøger Erik at skabe et overblik over sit liv i et forsøg på at forstå – og måske endda forklare – sine handlinger. Den smertefulde adskillelse fra moren som barn, den dramatiske flugt til USA, et kærlighedsforhold, der visnede i skyggen af en lang række løgne og hans bedste og værste oplevelser som en ufuldendt, men kærlig far.

Jeg havde glædet mig helt vildt til at læse denne bog, da jeg virkelig synes, den lød spændende. Og selvom jeg faktisk ikke vidste helt så meget om bogens handling, så var jeg sikker på, det ville blive en ret unik oplevelse – hvilket det helt sikkert også blev. Det var desværre bare ikke helt så god en ting.

Bogen var både ret kedelig og virkelig interessant. Man hører både om Eriks livshistorie, og hans dage på flugt med Meadow, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Desværre synes jeg bare, delene med Eriks livshistorie til tider blev ret langtrukne, og jeg kedede mig en smule flere steder i læsningen af den. Beskrivelsen af dagene på flugt var jeg virkelig vild med, og jeg var virkelig godt fanget under min læsning af dem. Jeg fandt virkelig Eriks tanker om det hele interessant, og jeg forstod på alle måder, de valg og beslutninger som han tog.

I det hele taget fandt jeg Erik som person ret interessant. Han var virkelig speciel, og jeg forstår ikke helt alle hans valg mht. den løgn, han lever med. Men nøj hvor må man altså have en stærk personlighed for at leve på en løgn, men alligevel stadig være sig selv. Samtidig havde jeg virkelig stor medlidenhed med ham.

Bogens sprog og skrivestil irriterede mig grusomt gennem det meste af bogen. Min irritation var værst i starten, hvor jeg også synes skrivestilen var mest træls. Den virkede ret overfladisk, og jeg kunne slet ikke blive fanget af den. Derudover blev jeg faktisk også en smule forvirret af den. Bogen indeholder også en del fodnoter, som jeg virkelig følte var unødvendige i de fleste tilfælde. I et par tilfælde bliver de benyttet til at oversætte tysk, men derudover virker de nærmest bare som en fortsættelse af historien, hvilket jeg virkelig ikke kunne lide. Hvis det skulle være en del af historien, så kunne det vel bare have stået i selve teksten?

Alt i alt var det altså ikke den bedste læseoplevelse, men jeg er dog virkelig glad for, at jeg har fået den læst. Specielt fordi der var nogle gode steder i bogen, som jeg virkelig nød at læse.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

Skriv en kommentar