“Døden i dine øjne” af Rachel Ward

Titel: ”Døden i dine øjne”
Forfatter(e): Rachel Ward
Serie: Numbers #1
Sideantal: 318
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 13.10.2011
Læst på: Dansk

Siden sin mors død har 15-årige Jem vidst, at hun ikke er som andre. Når hun ser folk i øjnene, ser hun samtidig en række tal. Dagen og året, hvor personen vil dø. Jem har derfor aldrig turde binde sig til andre mennesker. Men så møder hun den småkriminelle Spider, og en dag på pjækketur ind til byen, ser hun pludselig, at alle mennesker omkring hende har de samme tal i øjnene. De vil alle dø den samme dag. I dag.

Jeg havde ventet på at læse denne bog rigtig længe. Hele konceptet med, at Jem kan se hvornår folk dør, tiltrak mig rigtig meget. Desuden måtte jeg bare vide, hvorfor alle menneskerne havde de samme tal. Jeg synes dog desværre, at bogen var rigtig lang tid om, at komme ordentlig i gang. Jeg sad i hvert fald og kedede mig igennem en del af de første kapitler – hvilket virkelig er synd, for da bogen først gik ordentlig i gang, havde jeg svært ved at lægge den fra mig. Jeg blev hele tiden nødt til lige at læse lidt videre, for at finde ud af hvad der nu skete.

Jeg synes bogen er skrevet i et rigtig godt og beskrivende sprog. Man føler næsten hele tiden, at man selv er en del af historien, og kan se alle de ting, som Jem hun ser. Der kørte i hvert fald hele tiden en lille film i mit hoved, når jeg læste. Samtidig er bogen delt op i en masse korte kapitler, hvilken jeg synes gør bogen meget overskuelig. Hvis der er en ting, man ikke lige har fået ordentlig med, er det hurtigt bare lige at læse kapitlet igen. Desuden er det skønt, at man hurtigt kan nå et eller to kapitler, hvis man f.eks. bare lige sidder og venter på noget.

Udover at starten kedede mig lidt, må jeg også indrømme, at jeg er lidt sur over slutningen. Altså selve slutningen synes jeg er rigtig godt skrevet, og ikke mindst udtænkt. Men jeg ville bare have ønsket, at den havde været en del anderledes. Til gengæld er det en slutning, som man ikke sådan lige glemmer – og så lægger den virkelig meget op til, at man bliver nødt til at læse toeren i serien også (denne er dog desværre ikke udkommet på dansk endnu).

 

8 thoughts on ““Døden i dine øjne” af Rachel Ward

  1. Haha, jamen altså synes bare pointen forsvinder… Du har læst den, så vil godt skrive det til dig 😛
    “Nå, Hannah begik selvmord, whatever, her kommer en ny pige gående forbi som jeg kan kaste mig over i stedet.” Det irriterer mig bare så meget altså 😀

  2. Jeg kunne rigtig godt lide slutningen på denne bog, fordi man troede, at man havde slutningen stående fast på linjerne, men i stedet vender det, og læseren sidder lettere chokeret tilbage. Det synes jeg er fedt.

    Jeg glæder mig til fortsættelsen.

  3. Godt at høre, at du også synes om bogen. Den er noget anderledes en de bøger der ellers florere på market for tiden. Hvad kunne du bedst lide ved bogen?

  4. Irene: Tror jeg må igang med at læse den igen – kan virkelig ikke huske slutningen.
    Majasol: jeg må i hvert fald sige, at jeg blev overrasket over slutningen. Den var absolut ikke som forventet. Men rigtig god alligevel 🙂
    Nikoline: Ja, det har du helt ret i. Hmm, hvad kunne jeg bedst lide? Det må næsten være den måde Jem udvikler sig på i løbet af bogen. Hun kommer til at virke mere og mere menneskelig og følsom – hvilket jeg virkelig ikke synes, hun var i starten 🙂

  5. Jeg elskede den her bog!! Men desvære syntes jeg at bagsiden ligger op til en hel anden historie 🙁 Jeg synte slutningen var rigtig god!

    – Hvor er det fedt, at der kommer en toer!!:D det viste jeg slet ikke 🙂

  6. Jeg er helt enig med dig Laura – jeg synes også at bagsiden lagde op til en helt anden historie, en historie som jeg virkelig også gerne ville have læst. Jeg sidder derfor også inderlidt og håber, at der er nogen, der får lidt inspiration derfra, og skriver en bog der følger bagsideteksten lidt bedre. Jeg vil i hvert fald uden tvivl læse den! Men samtidig må man sige, at bagesiden er med til, at give en del læsere, hvilket også er en god ting, da det jo virkelig er en god bog 🙂

  7. Pingback: Døden i dine øjne 3 – I al evighed af Rachel Ward | Boghjørnet

Skriv et svar til Nikoline Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *