“De ubudne” af Liz Jensen

De ubudneTitel: ”De ubudne”
Forfatter(e): Liz Jensen
Serie: –
Sideantal: 253
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 4.3.2013
Læst på: Dansk

En syvårig pige sætter en strømpistol mod sin bedstemors hals og trykker af. En ulykkelig isoleret hændelse, siger eksperterne. Eksperterne tager fejl. Over hele verden bliver familier myrdet af deres børn. Uden grund. Uden varsel. Nærmest som en epidemi.

Samtidig har Hesketh Lock en helt anden gåde at løse. Han er problemknuseren, der bliver tilkaldt, når internationale firmaer står over for interne skandaler. Hans aktuelle sag sender ham til Taiwan. Her opdager Hesketh til sin rædsel, at der kan være en sammenhæng mellem industrispionage og børns pludselige og voldsomme angreb mod voksne.

DE UBUDNE er et mareridt, der er umuligt at slippe. En magtfuld og psykologisk triller.

Jeg synes virkelig, bagsideteksten lagde op til en rigtig spændende thriller. Jeg blev dog slemt skuffet. Faktisk blev jeg så skuffet, at jeg på et tidspunkt virkelig overvejede ikke at læse bogen færdig. Jeg troede nemlig, der ville være mest fokus på børnene, men der gik ret lang tid inden, man rigtig hørte noget om dem. Altså udover små kommentarer om dem.

Jeg kedede mig gennem det meste af bogen, og måtte som sagt virkelig kæmpe for at læse den færdig. Jeg synes dog, starten var den værste del. Midten var nogenlunde spændende, da jeg var kommet mig lidt over skuffelsen. Slutningen, synes jeg mest af alt også, var ret kedelig. Den var på ingen måde overraskende, og jeg synes egentlig mest bare, det virkede som en let måde at slutte bogen på.

Jeg synes virkelig, bogen og selve plottet havde potentiale til at være virkelig spændende og uhyggeligt. Jeg synes bare aldrig rigtig, jeg oplevede nogen af delene. Hvilket er virkelig synd, nu når bagsideteksten lyder så spændende.

Bogen bestod af meget lange kapitler, hvilket, jeg nærmest synes, trak det hele endnu længere ud. Samtidig var jeg virkelig heller ikke særlig vild med sproget. Jeg synes, det virkede lidt som om, der blev prøvet for hårdt. Hvilket bare kom til at irritere mig.

Jeg vil ikke rigtig anbefale den, da det er lidt svært, når jeg har den mening om den. Det kan dog være, den vil synes lidt mere spændende, når man har læst min anmeldelse først.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5


3 thoughts on ““De ubudne” af Liz Jensen

  1. Jeg var heller ikke ellevild med denne bog, blev faktisk ret skuffet, for ligesom dig syntes jeg også bagsiden lovede mere end den kunne holde. 😛

  2. Pingback: Status på sommerferielæsningen #3 | Boghjørnet

Skriv en kommentar