Dansk readathon

Jeg har længe gerne ville prøve, at være rigtig med til et readathon, men de gange jeg har opdaget, det er blevet holdt, har jeg enten allerede haft en aftale, eller slet ikke haft tid til det. Jeg har derfor ventet med spænding på, der snart ville komme et nyt. Og helst et på 24 timer, da jeg tror, det vil fungere bedst for mig.

Det næste ”rigtige” readathon bliver dog først holdt d. 26/4, og det kan jeg ikke vente på. Irene og jeg har derfor valgt at holde vores eget. Og du kan/skal være med!

Det løber af stablen i weekenden i uge 9. Nærmere betegnet fra lørdag d. 1/3 kl. 10.00 til søndag d. 2/3. kl. 10.00.

Det vil ikke være noget fancy med challenges og konkurrencer. Bare ganske simpel og fantastisk læsning.

Hvis du vil være med, må du meget gerne skrive det i en kommentar til dette indlæg eller til Irenes indlæg. Det kunne nemlig være rigtig hyggeligt at kunne følge med i, hvad I andre læser og hvordan I klarer jer gennem natten.

Jeg regner med, der vil komme nogle indlæg på bloggen om readathonet, men det meste af kommunikationen vil nok foregå på Twitter, hvor vi benytter hashtagget #readathondk.

Jeg håber I vil være med! Irene og jeg glæder os i hvert fald allerede.

24 thoughts on “Dansk readathon

  1. Jeg vil rigtig gerne være med til en dansk readathon, men jeg kan desværre ikke sætte tiden af til det den 1. marts… så jeg håber det bliver en succes, så jeg kan være med næste gang 🙂

    1. Øv for eksamen. Readathon er meget sjovere! Men eksamen er nok vigtigere.. 😉
      Håber du kan være med en anden gang 🙂

  2. Har lige set det på Irenes blog, og synes det er en kanon idé med lokalt dansk readathon
    Jeg kan dog desværre ikke Det må blive næste gang!

  3. Pingback: Mine planer for weekenden … | BOGHYLDEN
  4. Jeg ville vildt gerne være med, men kan desværre ikke i denne omgang, hvilket er vildt ærgerligt! Men jeg vil glæde mig til at høre om jeres læsning 🙂

  5. Det lyder altså helt vildt hyggeligt. Desværre har jeg bare ikke tid i weekenden. Har dog skrevet Dewey’s Read-a-Thon i kalenderen, så håber at jeg til den tid kan deltage i mit første read-a-thon. I må allesammen have held og lykke med læsningen.

  6. Pingback: Dansk readathon #1: De udvalgte bøger | Boghjørnet
  7. Hej Simone. Som skrevet på GR vil jeg gerne deltage. Jeg er også kommet til at nævne det på en anden GR side at jeg skal deltage. Her er der en der har spurgt til det. Jeg har fortalt at tiderne er danske og henvist til din GR side og sagt hun bare kan kontakte dig der. Så hvis ikke personen opgiver (jeg ved ikke hvor hun er fra da profilen er privat) kan det være der kommer nogen spørgsmål.
    Håber dette er ok?

    1. Der var ikke nogle, der spurgte mig om noget. Men det var selvfølgelig helt i orden! Dejligt du kunne være med til at sprede ordet 🙂

  8. Argh, found out too late. Jeg har længe gerne ville prøve at være med i en readathon, men misser dem tilsyneladende. Hvor kan man holde sig opdateret. Og hvad er det “rigtige” readathon – det engelske? Synes ikke jeg kan finde nogen blogs/sites for det :/

  9. Pingback: Månedens læsning #3: Marts | Boghjørnet

Skriv et svar til Màiri Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *