Currently reading #3

Jeg er endelig blevet færdig med Fryser jeg af Martin Kongstad, hvilket jeg er så glad for! Bogen var sådan set ikke dårlig, men den var bare ikke noget for mig. Min anmeldelse af den, kan læses her.

Bogen var ret tæt på at dræbe min læselyst, men heldigvis fik jeg en ny og meget (!) spændende bog ind af døren i forrige uge, som jeg med det samme havde lyst til at påbegynde.

Bogen er En hellig alliance af A.J. Kazinski. Jeg har aldrig læst noget af Kazinski før, selvom jeg vidst har deres første bog liggende. Men denne lød simpelthen så spændende, så da Saxo spurgte mig, om jeg ville læse og anmelde den, var der absolut ingen tvivl.

Selvom jeg endnu ikke er så langt, synes jeg virkelig, den er god. Og jeg har allerede haft svært ved at lægge den fra mig op til flere gange, fordi jeg bare har haft lyst til at læse videre. Så indtil videre er jeg i hvert fald helt sikker på, det bliver en rigtig god læseoplevelse – hvilket jo er virkelig rart ovenpå en ret skuffende!

Hvad læser I, og er det godt?

2 thoughts on “Currently reading #3

  1. Jeg er faktisk i gang med ‘Fryser jeg’ lige nu :p Er ikke sådan falde-på-halen-imponeret, men det flyder egentlig meget godt for mig. Kan ret godt lide Kongstads tone, og bipersonerne forvirrer mig heldigvis slet ikke 🙂 Synes kun det er sjovt med så mange glimt 😀

    1. Hvor er jeg glad for, du kan lide den. Som sagt er det jo en ret god bog, den var bare slet ikke noget for mig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *