Bogudsalg!

I morges kl. 7.00 startede dette forårs bogudsalg! Jeg har dog ‘snydt’ lidt, og tog forskud på glæderne i går, hvor jeg sammen med Gitte og Irene tog til førudsalg hos både Arnold Busck og Bog&idé.

Jeg er egentlig ikke super imponeret over dette bogudsalg. Jeg har i hvert fald set det, der var bedre. Alligevel har jeg nærstuderet katalogerne et utal af gange, overvejet adskillige bøger, tilføjet dem til min liste og slettet dem igen. Jeg er rigtig ‘god’ til at komme til at købe bøger, bare fordi de er billige; jeg har derfor fokuseret en del på, at jeg ikke bare skulle købe en bestemt bog, fordi den var billig, men fordi jeg rent faktisk havde lyst til at læse den. Og det virkede faktisk! Jeg kom i hvert fald hjem med en forholdsvis lille stak, hvor jeg havde lyst til at læse dem alle sammen med det samme.

Bøgerne, jeg har købt, kan ses på nedenstående liste. Jeg har valgt at skrive, hvor de er købt, og til hvilken pris, hvis nu nogle af jer kunne have lyst til at få fingre i en eller flere af dem.

  • Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster? af Maise Njor (Arnold Busck – 29,95)
  • Spøgelseslinien 5: Sagen om den brændende klovn af Dennis Jürgensen (Arnold Busck – 29,98)
  • Opfindelsen af Hugo Cabret af Brian Selznick (Bog & idé – 29,95)
  • Kun hvis du har lyst af Margaux Fragoso (Bog & idé – 39,95)
  • Rum af Emma Donoghue (Bog & idé – 49,95)

Jeg er dog ikke helt færdig med udsalget, da jeg lige skal have kigget lidt mere på Bog & idé’s tilbud med 3 hardbacks for 200. Samtidig regner jeg med at benytte mig af deres dagstilbud på fredag, hvor man får -25% på alle ikke nedsatte krimier og skønlitteratur, da der specielt er en bog, som hvisker til mig om at komme hjem på min hylde. Desuden skal jeg have kigget lidt nærmere på Sallings forskellige tilbud.

Har I planer om at skulle på bogudsalg, eller har I måske allerede været det? Og hvilke bøger skal I have/har I haft med hjem?

6 thoughts on “Bogudsalg!

  1. Åh Hugo Cabret er SÅ fin, den skal du glæde dig til, hvis du endnu ikke har læst den 🙂
    Jeg fik købt nogle stykker men kun i Arnold Busck, men regner også med at skulle kigge lidt mere senere.

  2. ‘Opfindelsen af Hugo Cabret’ er også kommet med mig hjem 🙂 Glæder mig til at læse den. Den er så fin med illustrationer og det hele 🙂

  3. Jeg når først forbi butikkerne i næste uge, når jeg har haft fødselsdag. Håber der stadig er gode bøger tilbage der (eller endnu bedre: at jeg får gode bøger i fødselsdagsgave :-D).
    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Jeg krydser fingre. Især for at du får gode bøger i fødselsdagsgave – det er jo altid virkelig rart! 🙂

Skriv et svar til Piskeriset Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *