Boghylden på IVA

Jeg har tidligere vist jer bøger, som jeg har taget på boghylden på mit studie, og jeg vil derfor forklare lidt mere om den.

Boghylden (eller hylderne) er bygget ind i baren, som står i DHR (Det hyggelige rum), som er vores hyggelige fællesrum. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at folk komme med bøger, som de af en eller anden grund ikke vil have længere, og så kan andre tage dem fra hylden. Konceptet fungerer selvfølgelig bedst, hvis man sætter en bog, hver gang man tager en – så der hele tiden er noget forskelligt at vælge imellem. Jeg plejer dog bare at tage en bog, hvis den lige fanger mig, og så sætte et par stykker, når jeg lige finder nogle hjemme, som jeg egentlig ikke gider at have stående.

Jeg synes, det er et virkelig fedt koncept! Jeg benytter mig i hvert fald en del af det, og undre mig ofte over, hvilke bøger folk sætter der. Jeg falder nemlig ofte over bøger, som jeg enten virkelig gerne vil eje, eller bare synes lyder rigtig spændende. Desuden synes jeg, det er en god måde, at få skiftet lidt ud i sine bøger på. Og måske endda gøre en anden glad – det kan jo være, at lige netop den bog, som man stiller der, er en bog, som en anden rigtig gerne vil eje.

Har I noget lignende på jeres studie?

8 thoughts on “Boghylden på IVA

  1. Det er en virkelig fin idé. Er samme koncept der fungerer på mange hostels når man er ude og rejse, og det er simpelthen bare guld værd 🙂

  2. Ikke på mit nuværende studie, men de har faktisk samme koncept på én af de skoler jeg gerne vil læse på i USA. Jeg var helt vild med ideen. 🙂

    1. Det forstår jeg godt. Jeg blev også helt forelsket i idéen/konceptet, da min kæreste nævnte det første gang – og er absolut ikke blevet mindre forelsket i det siden, jeg selv er startet 🙂

Skriv et svar til Michella Tora Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *